Get latest jobs before others

Projektleder til dataanalyse, livscyklusbeslutninger og asset management

Banedanmark



Har du tænkt over, hvor mange master, kilometer køreledning, omformerskabe og sporskifter, det kræver at få den danske jernbane til at køre? Har du overvejet hvordan vi prioriterer vedligeholdelse og fornyelse på jernbanen og hvilke strategiske beslutninger om livscyklus vi baserer det på? Vil du være med til at finde ud af det?

Så er du måske vores nye medarbejder i Strategisk Asset Management. Vi søger en strategisk asset manager / teknisk projektleder, der er dygtig til at arbejde med teknisk/økonomisk optimering, strategisk planlægning og samtidig formår at uddelegere og forankre asset management i organisationen.

Du skal, sammen med resten af Asset management-sektionen, forbedre Banedanmarks evne til at træffe databaserede beslutninger på vores assets vedligeholdelse. Derfor fokuserer vi på at inddrage digitale data i alle planlægnings- og beslutningsprocesser, både fra eksisterende datasystemer og ved at etablere nye. Vi har i Banedanmark +100 datasystemer, der håndterer data om vores assets, lige nu ser vi på store mængder data fra fagområdet Kørestrøm, her bliver du den centrale asset manager/projektleder.

Asset Management og visualisering

Marie Breum, som er sektionschef i Banedanmark fortæller:

"Som strategisk asset manager skal du binde den tekniske organisations praktiske viden og datagrundlag sammen med et stigende fokus på livscyklusøkonomi, risikostyring og strategiske målsætninger."

Marie Breum uddyber:

"Du vil arbejde med organisatoriske projekter indenfor tekniske fagområder. Du kommer til at sætte egen tidsplan, følge den, engagere dine projektinteressenter, og det er vigtigt at du har indsigt i og interesse for spændet mellem teknik og økonomi og de mennesker, der driver det. Du vil at arbejde sammen med både dataanalytikere, fagspecialister og kollegaer i asset management teamet. Derfor skal du kunne kommunikere godt mundtligt og skriftligt med såvel specialister som med ledelsesniveauer."

Dine primære opgaver bliver:

  • Udarbejde første livscyklusplanlægning for kørestrøm sammen med tekniske specialister på området.
  • Sammen med asset managers og tekniske specialister at kortlægge data om assets og hvordan vi kan underbygge databaserede beslutninger, herunder livscyklusomkostninger, stamdata og tilstandsdata.
  • Deltage i projekt til at optimere den strategiske livscyklusplanlægning for alle assetklasser.
  • Facilitere tekniske projekter fra start til slut.

En typisk arbejdsdag

Rune Jensen, som er asset manager fortæller:

"En typisk dag i den her rolle kunne starte med et morgenmøde i teamet, hvor vi taler om, hvad en ny PowerBI skal indeholde. Her er du en nøgleperson, med dit indblik i kørestrømsfagets behov for dataunderstøttelse i beslutninger. Senere på dagen kunne der ligge et møde med forretningsudvikling og specialister fra Kørestrøm, hvor I sammen kortlægger beslutningsprocessen for fornyelsesbeslutninger og det understøttende databehov. Det er et møde, som du selv har indkaldt til og deltager i sammen med kollegaer fra sektionen."

Rune uddyber:

"Man kan sige, generelt har vi et tæt samarbejde i teamet, fordi vi har meget tætte snitflader i det vi laver til daglig og bruger hinanden til sparring. Vi er delt mellem Ringsted og Fredericia og arbejder derfor både virtuelt og fysisk sammen."

Om teamet

Du bliver en del af sektionen Strategisk Asset Management, der i tværgående projektsamarbejder har ansvar for at opbygge asset management-systemet i Banedanmark. Vi driver et implementeringsprogram, forankret i Banedanmarks direktion og med aktiviteter på tværs af hele organisationen. Vi er 6 i sektionen (4 i Ringsted, 2 i Fredericia) med vidt forskellige baggrunde, men samarbejder tæt omkring vores fælles mål/interesse om at implementere Asset management i organisationen. Desuden har vi i teamet nogle tæt tilknyttede projektledere fra andre dele af organisationen. Du vil få kontorplads i Fredericia, lige ved stationen.

Du kan forvente:

  • At håndtere egne projekter i krydsfelt mellem teknik og organisation med ansvar for egne tidsplaner og projektforløb.
  • At arbejde tæt sammen med andre asset managere og tekniske jernbanespecialister om at udarbejde databaserede beslutningsgrundlag.
  • At få erfaring med og medansvar for at implementere et strategisk forandringsprojekt i en stor organisation som Banedanmark.
  • At få en tæt kontakt til Banedanmark’s store organisation.

Din profil

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – men vi forventer, at du har relevant erfaring og teknisk - økonomisk forståelse, så du kan indgå i vores projekter. Du har erfaring med at arbejde med dataanalyse, gerne teknisk infrastruktur og kan gennemføre projekter fra start til slut med solid forankring i organisationen.

Vigtigst er, at du er interesseret i at arbejde med forretningsudvikling i krydsfeltet mellem teknik, økonomi og risiko og at du kan finde gode løsninger på både tekniske og organisatoriske udfordringer, så vi i samarbejde med vores interessenter kan styrke planlægning og struktureret håndtering af asset i infrastrukturen.

Du vil i stillingen få titlen strategisk asset manager.

Gode kollegaer og massevis af udviklingsmuligheder

Som medarbejder hos os, får du en arbejdsplads med sundhedstilbud, betalt frokostpause og med fokus på fleksibilitet mellem arbejde og privatliv. Vi sørger for et onboardingprogram til dig, så du kommer godt fra start hos os.

Du har stor selvbestemmelse på din arbejdsdag, under hensyn til samarbejdet med dine kollegaer, og der er god mulighed for hjemmearbejde.

Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Sektionschef Marie Breum på telefon +4561262460.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Afdeling:

Lokation: Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia

Ansøgningsfrist: 27 Apr 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Banedanmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 April 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Banedanmark

Main office: Amerika Plads 15, 2100 København Ø

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi holder den gamle jernbane kørende. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2779267//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.