Get latest jobs before others

Rehabiliteringsleder til Hjerneskadecenteret

Odense Kommune



Er du erfaren leder? Har du et indgående kendskab til neuro-rehabilitering? Drives du af komplekse processer, hvor det gode samarbejde på tværs af sektioner er nøglen til succes? Så er det måske dig vi leder efter!

Vi søger en erfaren leder til Hjerneskadecentret med indgående kendskab til neuro-rehabilitering. Du vil lede højt specialiserede medarbejdere i fire teams. Vi har brug for dig, der kan lede, udvikle og tilknytte selvledende medarbejdere, har erfaring med kompleks økonomistyring i det offentlige, og er løsningsorienteret i en omskiftelig hverdag med mange politiske dagsordner. Du skal også kunne samarbejde med forskellige eksterne partnere om fælles mål. Er det dig? Så læs videre.

Om jobbet
Som leder hos Hjerneskadecentret er du synligt til stede og har ansvar for visitation af borgere til Rådgivningsteamet. Du fungerer som VISO-kontraktholder og kontraktforhandler, samt besvare EU-udbud i VISO/Socialstyrelsen.
Personaleledelse i de fire teams er en central del af din rolle, hvor du er sparringspartner for de forskellige teams, både fagligt og i det enkelte teamsamarbejde.
Du deltager også i ledermøder i Ældre- og Handicapforvaltningen og med kommunens øvrige interne samarbejdspartnere.
Jobbet kræver, at du er omstillingsparat og kan arbejde med organisationsudvikling samt håndtere mange forskellige samarbejdspartnere i et omskifteligt politisk landskab. Du er tværfaglig leder af selvledende medarbejdere i fire højt specialiserede teams, derfor skal du stå stærkt på både et fagfagligt ben og et ledelsesfagligt ben.

Generelle ansvarsområder:

  • Overordnet ledelse og strategisk udvikling af Hjerneskadecentret.
  • Sikre høj kvalitet i specialiseret rådgivning og rehabilitering til borgere med dysfunktioner i hjernen efter akut opstået hjerneskade
  • Koordinere og samarbejde med interne og eksterne interessenter, herunder pårørende, fagpersoner og andre kommunale enheder og VISO, Videns og Specialrådgivningsorganisationen (Social- og boligstyrelsen).
  • Implementere og overvåge mål og resultater for centret.
  • Personaleledelse, herunder rekruttering, udvikling og trivsel af medarbejdere.
  • Nærværende ledelse for at sikre et godt arbejdsmiljø og høj medarbejdertilfredshed

Om dig
Som leder hos Hjerneskadecentret bevarer du roen i urolige tider og har overblik. Du agerer retfærdigt i en divers medarbejdergruppe og blandt borgerne. Det er vigtigt, at du kan lide at være til stede uden nødvendigvis at deltage i alting.
Du har øje for det inkluderende arbejdsmarked og for at inkludere mennesker med særlige behov. Du praktiserer tillidsbaseret ledelse og har fokus på personaleledelse. Du er nærværende, håndterer problemstillinger og skaber tryghed. Du har øje for udvikling og samling i huset og ser den enkelte medarbejders udvikling.
Du har en visionær og innovativ tilgang til ledelse, evner at motivere og inspirere medarbejderne, og har en stærk etisk sans. Du er fleksibel, tilpasningsdygtig og besidder gode organisatoriske færdigheder. Du er samlende og målrettet i forhold til afdelingens mål og visioner, og kan håndtere udfordringer og konflikter konstruktivt. Du sikrer medarbejdernes trivsel gennem samtaler, feedback og støtte, og skaber et inkluderende og respektfuldt arbejdsmiljø.

Ledelsesmæssige krav og kvaliteter
Vi forventer, at du er en erfaren leder, der kan arbejde med kompleks økonomisk drift og eksterne samarbejdspartnere, samt målrettet arbejde med medarbejderudvikling, trivsel og tværsektorielt samarbejde.
Du har:

  • Relevant uddannelse inden for sundhed, socialt arbejde og ledelse.
  • Erfaring med ledelse, gerne inden for neuro-rehabilitering.
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Evne til at arbejde strategisk og udviklingsorienteret.
  • Erfaring med projektledelse og kvalitetsstyring.
  • Empatisk og inkluderende ledelsesstil.

Du kan:

  • fastholde tilbuddets kerneopgave og lede i en kontekst, hvor forskellige teams har forskellige modtagere af deres ydelser, men med samme mål: øget livskvalitet og funktionsevne for borger og medarbejder.
  • agere i en kontekst med forskellige økonomiske forudsætninger og have øje for fleksibiliteten i medarbejderkonstellationen. Det er vigtigt at have overblik, kunne uddelegere opgaver betryggende og lede strategisk opad, udad og nedad.
  • prissætte ydelser realistisk og agere i en politisk styret organisation.

Om din nye arbejdsplads
Hos Hjerneskadecentret støtter vi borgere med erhvervet hjerneskade gennem rådgivning og arbejdsrettet rehabilitering. Vi har borgere i alle aldersgrupper, men primært i spændet fra ung til voksen. Vi er inddelt i fire tværfaglige teams: Team Kommunal, Team 65+, Team Arbejdsrettet Rehabilitering og Team VISO. Fordelt på de fire teams er vi 20 specialiserede kollegaer, herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger, psykologer og socialrådgivere Vi er også fungerende praktiksted for psykologstuderende. Du kan læse mere om vores arbejdsplads Hjerneskadecentret her.

Det kan du glæde dig til
En arbejdsplads med høj faglighed og specialiseret viden, hvor opgaverne giver mening. Vi møder mennesket der, hvor det er, og hjælper borgeren til at få det bedste kvalitative liv efter en erhvervet hjerneskade. Vi vægter samarbejdet med de pårørende og borgernes øvrige netværk højt.

Det siger medarbejderne:
”Vi er stolte af vores viden og af, at vores kompetencer kan hjælpe folk. Vi bruger således vores faglighed aktivt i alle vores opgaver, og vi nyder at arbejde i relationen til borgeren og ser perspektivet ud fra deres kontekst.
Vores ledelse er god til at fordele ansvar ud til medarbejderne, og vi planlægger således selv opgaver og aftaler. Vi arbejder både tværfagligt og selvstændigt - men altid med mulighed for sparring på tværs af faggrupper.”

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Jobstart per 1. juni 2025 eller efter aftale.

Vil du vide mere?
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos forløbschef, Line V. Thayssen på 23 20 42 49.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 13. april 2025.
Vi afholder 1. samtale onsdag den 23. april, og 2. samtale mandag den 28. april 2025. Der vil være case og kompetenceprofil i forbindelse med anden samtalerunde.

SØG STILLING

Jobområde:
Ledelse og Projektledelse

Ansøgningsfrist:
13. april 2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. juni 2025

Kontaktperson i annoncen:
Line Vandborg Thayssen

Tlf. nr. i annoncen:
23 20 42 49

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odense Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odense Kommune

Main office: Flakhaven 2, 5000 Odense

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2779335//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.