Get latest jobs before others

Porteføljemanager Landbrug

Alm. Brand Group



Ansøg om dette job

Har du en økonomisk eller matematisk profil og har solid erfaring med forsikring? Lyder langsigtet udvikling af porteføljer gennem aktiv styring af kundesegmenter, risikoappetit, prisstrategi og produktudvikling som en spændende mulighed?

Er du klar til at påtage dig en seniorrolle i udviklingen af nogle af vores vigtigste porteføljer i Erhverv og vil du bidrage til, at vi i Alm. Brand Group når vores ambitiøse mål, så kan du meget vel være vores nye Portefølje Manager på Landbrug.

Om jobbet
Som porteføljemanager har du ansvaret for den langsigtede udvikling af dine porteføljer gennem aktiv styring af kundesegmenter, risikoappetit, prisstrategi og produktudvikling i samspil med de øvrige porteføljemanagere i både Erhverv og Privat. Med dit 360-graders overblik over udviklingen på det danske marked, samarbejder du tæt med kolleger om at sikre, at porteføljen er lønsom og dens produkter matcher kundernes behov. Du vil bl.a. få ansvar for at;

  • Drive og forbedre porteføljens top- og bundlinjeniveau ved at udvikle og fastsætte subsegment-initiativer med henblik på at realisere den aftalte forretningsstrategi
  • Samarbejde tæt med et matrixteam af kollegaer omkring udviklingen af porteføljerne, herunder agerer sparringspartner for Erhverv Salg, Underwriting, Produktudvikling, Pris, Reservering og Skade
  • Præsentere udviklingen i dine porteføljer på matrixmøder med interessenter fra hele huset
  • Holde dig opdateret på markedstrends inden for forsikring og dine produktområder
  • Løbende opfølgning på effekten af dine initiativer, så porteføljens performance lever op til de ønskede resultater – både når det gælder vækst og lønsomhed

Din profil

  • Du har en relevant videregående uddannelse inden for f.eks. matematik, statistik, økonomi
  • Du har solid erfaring fra forsikringsbranchen - gerne med forretningsanalyse, porteføljemanagement eller skade
  • Du er en erfaren bruger af Excel & Powerpoint
  • Du begår dig ubesværet på dansk

Dine erfaringer har givet dig en forretningsforståelse, der klæder dig på til at tale risiko, tal og forretning med de specialister, som du samarbejder med i hverdagen.

Som person kan du præsentere dine idéer og forslag overbevisende og professionelt. Du begår dig ubesværet på alle niveauer af organisationen, så du gennem et udviklende og tværfagligt samarbejde lykkes med at styrke din portefølje. Det er vigtigt, at du både kan bevare et helikopterperspektiv samtidig med at du evner at dykke ned i enkelte detaljer.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et dynamisk miljø i PPP-organisationen med ca. 70 engagerede kolleger. Portefølje Management-teamet består af ca.15 medarbejdere, der hver leder deres egen portefølje. Desuden arbejder vi i tæt samspil med produktteamet og analyseenhederne. Vi er en afdeling præget af en høj grad af entreprenørånd og vilje til at tage fra for hinanden, så vi lykkes sammen.

Din nye arbejdsplads er Alm. Brand Groups hovedsæde på Midtermolen i København, hvor vi har udsigt ud over vandet, en fantastisk kantineordning, gode træningsfaciliteter samt mange andre goder.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke inkl. pension, sundheds- og tandforsikring og en række attraktive medarbejderfordele.

Ansøgning og kontakt
Er du vores nye kollega, så send os senest den 27. april 2025 din ansøgning med CV. Vær venligst opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige.

Hvis du vil vide mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Chef for Porteføljemanagement, Klaus Thomsen på 20810990.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.

Afdeling Commercial

Lokationer København

Status for fjernarbejde Delvis remote

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Alm. Brand Group



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (27 April 2025)
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Alm. Brand Group

Main office: Midtermolen 7, 2100 København Ø

I Alm. Brand Group er skadesforsikring vores kerneområde. Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2779342//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.