Get latest jobs before others

Klinisk farmaceut til medicingennemgang på Akutafdelingen i Slagelse, Region Sjælland Sygehusapoteket

Region Sjælland



Brænder du for den kliniske farmaci? Så er du måske vores nye kollega.

Er du fagligt velfunderet, og kunne du tænke dig at blive del af et team af engagerede farmaceutkolleger?

Sygehusapoteket er med til at sikre rationel farmakoterapi på sygehusene i Region Sjælland, hvor vi har en central rolle i det tværfaglige samarbejde med læger og sygeplejersker og i samspillet med patienter.

På Akutafdelingen i Slagelse er vi et team af 5 farmaceuter, der på skift bistår afdelingen. Da en af vores kolleger går på barsel, har du nu mulighed for at blive del af vores team i en vikarstilling på 37 timer fra 1. juli 2025 eller om muligt før.

Dine primære arbejdsopgaver vil være medicingennemgange, sparring med læger og undervisning på Akutafdelingen i Slagelse. Opgaverne deles med andre kolleger og de dage du ikke er på Akutafdelingen, vil du have arbejdsplads på Sygehusapotekets kontor i Slagelse, hvorfra du vil bistå bredt med faglig rådgivning, både internt og eksternt.

Dine øvrige arbejdsopgaver vil typisk kunne bestå af:

  • Undervisning og fremlæggelse af såvel farmakologiske som øvrige lægemiddelrelaterede emner for sundhedspersonale
  • Specialeansvarlig for udvalgte terapi-områder under Den regionale Lægemiddelkomite
  • Besvarelse af henvendelser i vores Lægemiddelrådgivning fra læger, sygeplejersker, farmakonomer og andet sundhedspersonale på regionens sygehuse.

Arbejdsopgaver løser vi i stor udstrækning regionalt og i et samarbejde med Sygehusapotekets øvrige funktioner. Farmaceutisk Service består i alt af 30 kliniske farmaceuter, en farmakonom og en ledende klinisk farmaceut. Du kan se frem til at blive en del af vores spændende sygehusapoteksmiljø og være med til at gøre en forskel for patienter og personale på regionens sygehuse.

Vi forventer, at du har

  • Stor og velfunderet farmakoterapeutisk viden
  • Lyst til tværfagligt samarbejde og arbejder serviceorienteret og ansvarsfuldt
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner i skrift og tale, så dit budskab bliver klart forstået på alle niveauer
  • Initiativ og drivkraft til at igangsætte og gennemføre opgaver
  • Evne til at arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet, samt selvstændigt at prioritere dine opgaver
  • Godt humør og bidrager til at hver dag bliver en god dag

Derudover kunne det være en fordel, hvis du har erfaring med klinisk arbejde og/eller Sundhedsplatformen. Det er ingen hindring at være nyuddannet, det vigtigst af alt er, at du har lyst og mod på at lære nyt, og kan se dig selv i en klinisk hverdag. Hvis du har lyst at høre med om arbejdsdagen som klinisk farmaceut på en akutafdeling - så er du meget velkommen til at kontakte Jeannette Lauritzen.

Du kan forvente et grundigt oplærings- og træningsforløb, hvor du får en mentor, som vil bistå dig. Efter oplæringen vil din forsatte læring blive støttet af kompetent og let tilgængelig kollegial sparring og hjælpsomhed.

Vi er en dynamisk organisation, der løbende søger at udvikle såvel dine som Sygehusapotekets kompetencer og arbejdsopgaver, så vi kan være på forkant og være med til at præge udviklingen.

Løn og ansættelse følger den gældende overenskomst indgået mellem Pharmadanmark og Danske Regioner.

Ansættelsessamtaler afholdes planmæssigt i uge 18-19

Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.

”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”

Du kan læse mere om Sygehusapoteket her https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/medicin-og-medicoteknik/sygehusapoteket

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Jeannette Ilsø Lauritzen

Email
jeal@regionsjaelland.dk

Stilling
Farmaceut

Telefon
29795013

Navn
Trine Christine Toft Stegemann

Email
trne@regionsjaelland.dk

Stilling
Ledende farmaceut

Telefon
51332102

ARBEJDSSTED
Sygehusapotek

QUICKNR.
041435

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
25. marts 2025

ANSØGNINGSFRIST
24. april 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juli 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Main office: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2779634//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.