Teknik og Miljø søger to konsulenter til udvikling af kollektiv mobilitet i Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Vi søger to engagerede konsulenter, der har lysten, viljen og evnerne til at drive og udvikle den kollektive mobilitet som en del af den grønne omstilling i Aarhus Kommune.
I Aarhus er der solid politisk opbakning til at indfri et mål klimaneutralitet i 2030. I august 2024 blev der indgået en ambitiøs politisk aftale om Grøn Mobilitet. Dette kræver markante udvidelser i kollektiv mobilitet området de kommende år og dem har vi brug for hjælpe til at realisere!
Om jobbet:
I Teknik og Miljø, i afdelingerne Mobilitet og Trafik og Vejdrift, søger vi to nye medarbejdere der skal hjælpe med at drive og udvikle den kollektive mobilitet. Vi søger en medarbejder med særlig interesse for økonomistyring og forretningsudvikling samt en medarbejder med særlig interesse for projektudvikling og kollektiv mobilitetsplanlægning.
Opgaverne består blandt andet af:
- Strategisk økonomi- og kontraktstyring af en driftsøkonomi på 400 mio. kr. årligt
- Indgå i den strategiske udvikling af kollektiv mobilitet sektoren i Aarhus
- Udvikling og -styring af projekter indenfor kollektiv mobilitet området som led i implementering af Grøn Mobilitetsplan frem mod 2030, herunder fx ny kollektiv trafikstruktur, elektrificering af bybusser, udviklingsprojekter for den kollektiv trafik i relation til byudvikling, busfremkommelighed og letbane
- Økonomisk sparringspartner for de kommunalt ejede bus- og letbaneselskaber, Aarhus Letbane og AarBus
- Udarbejdelse af beslutningsoplæg, notater og analyser til ledelse og politisk niveau, samt sekretariatsbetjening ifm. bestyrelsesmøder i Aarhus Letbane, Midttrafik og AarBus
- Besvarelse af henvendelser fra borgere, erhvervsliv og politikere
For stillingen med fokus på økonomistyring og forretningsudvikling vil en af dine primære opgaver være varetagelse og udvikling af sektorens driftsøkonomi. Her vil du blandt andet få ansvaret for kommunens bestilling af bybus- og letbanetrafik hos Midttrafik. Sammen med den anden stilling, med fokus på projektudvikling og planlægning af den kollektive mobilitet, vil I deltage i den strategiske planlægning og udvikling af den kollektive trafik og dermed være med til at sikre, at den kollektive mobilitet som vi tilbyder borgerne, lever op til de politiske målsætninger i den Grønne Mobilitetsplan.
Vi tilbyder et udviklende job og godt kollegaskab:
Du vil blive en del af et tværgående hold på 4-5 medarbejdere der arbejder med kollektiv mobilitet. Stillingerne er forankret i hhv. Mobilitet og Trafik og Vejdrift hvor der ca. er 75 medarbejdere. Begge afdelinger har en stor spredning i alder, køn, anciennitet og er kendetegnet af høj faglighed og stærkt socialt sammenhold.
I Teknik og Miljø arbejder vi tværfagligt, og er frontløbere i Danmark på flere områder. Vi har stor respekt for hinanden og er ambitiøse. Netop derfor kan vi også udfordre hinanden fagligt, men vi går altid efter det samme mål. Det sociale fællesskab prioriteres højt, og derfor trives vi godt i hinandens selskab - alle oplever tryghed i hinandens selskab fagligt som socialt.
Hvem er du?
Din akademiske baggrund er ikke afgørende, du kan f.eks. være ingeniør, cand.scient.pol eller cand.oecon og vi vægter relevant erfaring, der har givet dig rette kvalifikationer højere. Vi ser gerne at du kan opfylde flere af nedenstående:
- Erfaring med offentlig forvaltning og har politisk tæft.
- Erfaring med økonomi- og kontraktstyring.
- Erfaring med projektledelse og -udvikling på grøn mobilitet.
- Gode samarbejdsevner og evner at arbejde selvstændigt.
- Evnen til at omsætte idéer og strategier til konkrete projektforslag.
- En analytisk, helhedsorienteret og kreativ tilgang til opgaveløsning.
- En god evne til at strukturere og skabe overblik i processer.
- Stærke skriftlige og mundtlige kommunikationskompetencer.
Vil du med på holdet?
Så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send os ansøgning og CV senest den 27. april 2025. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Martin Pape på tlf. 41872762, afdelingsleder Peter Ryberg Neess på tlf. 29208648, eller projektchef Simon Wind på tlf. 41857110.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi forventer at holde samtaler fra den 1. maj 2025. Det vil være en skriftlig prøve i forbindelse med samtalerne. Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår her.
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fast konsulentstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest eller senest den 1. august 2025.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Trafik og Vejdrift
Ansøgningsfrist: 27 April 2025
Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: