Get latest jobs before others

Bliv vores nye seniorkonsulent i HR Development

Nykredit



Vil du være med til at udvikle og implementere, hvordan vi arbejder med AI i Nykredit? Motiveres du af kompetenceudvikling, og trives du i krydsfeltet mellem digitalisering, change management og læring? Så kan du være med til at gøre en forskel for udviklingen af Nykredits medarbejdere. Som seniorkonsulent i HR Development, vil du bidrage til vores medarbejderes løbende kompetenceudvikling, særligt i forhold til brug af AI-værktøjer, men også bidrage til implementering af IT-systemer og processer bredt i organisationen.

Vær med til at fremme blandt andet brugen af AI-værktøjer og IT-systemer
Dine kommende arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Involvering og arbejde i større forretningsprojekter, hvor du skal designe og implementere læringskoncepter eksempelvis inden for udrulning og anvendelse af AI-værktøjer, nye IT-systemer, certificeringer, produkter og processer.
  • Identificere behov, drive, facilitere og udvikle uddannelsesaktiviteter- og forløb bredt i organisationen.
  • Tæt samarbejde på tværs af organisationen med eksempelvis vores Center of Excellence (CoE) for AI og enheder, der arbejder med forretningsudvikling, procesoptimering og IT.
  • Understøtte forenkling og optimering af vores HR-processer med blandt andet brug af AI i tæt samarbejde med de øvrige enheder i People & Identity.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, som har interesse for og erfaring med brug af AI-værktøjer inden for primært generativ AI, som f.eks. ChatGPT, Copilot, men også gerne AI-værktøjer til brug for projektledelse og udvikling af digital læring. Du har erfaring med at designe, udvikle og gennemføre implementering af uddannelses- og træningsforløb til styrkelse af AI-transformation, adaption af IT-systemer og nye processer samt øvrige kompetenceudviklingsinitiativer for medarbejdere og ledere. Samtidig værdsætter og bidrager du til tætte samarbejdsrelationer med kolleger både i People & Identity og bredt i organisationen, ligesom du er resultatorienteret og kan bringe engagement og kreativitet ind i dine opgaver. Vi lægger desuden vægt på, at:

  • du har erfaring med organizationel change management og implementering – du er gerne Prosci/ADKAR certificeret
  • du har solid erfaring med projektarbejde og projektledelse
  • din faciliteringsprofil er inkluderende.

Hvad tilbyder vi?
En arbejdsplads, hvor fællesskab, handlekraft og resultatskabelse er i højsædet.
Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem opgaver og sparring.
Et engageret team på 12 kolleger, der består af en mangfoldighed af personligheder og baggrunde, og hvor vi værdsætter den positive dynamik og de forskellige perspektiver, dette bringer.

HR Development er en del af People & Identity, som har det overordnede ansvar for at tegne et billede af Nykredit udadtil og drive en effektiv people-agenda, der sikrer, at vi til hver en tid kan levere på Nykredits strategi. I HR Development motiveres vi af, at udvikle vores medarbejdere og for at skabe en organisation, der gør Nykredit til en eftertragtet arbejdsplads. Vi har til huse i Nykredit Huset i Nordhavn.

Er du den, vi leder efter?
Hvis du kan se dig selv som en del af Nykredit, vil vi meget gerne høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Lena Palsgaard på tlf. 28 13 85 46. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

Vi inviterer løbende til samtaler. Ansættelsesprocessen vil inkludere en første samtale, test og case samt en afsluttende samtale. Vi stræber efter at gøre processen inkluderende for alle kandidater.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Nykredit



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
NewTech & AI
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Nykredit

Main office: Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2781336//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.