Get latest jobs before others

Specialpædagog med klinisk erfaring fra Børne- og Ungdomspsykiatri søges til en fast stilling

Region Midtjylland



En fast stilling som specialpædagog med ambulant hovedfunktion, på Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1 - AUH er ledig pr. 1. maj 2025, eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge og er som udgangspunkt knyttet til ambulatoriet i Skejby. Arbejdstiden ligger på hverdage mellem 7.30-16.00, dog med en lang dag enten tirsdag eller onsdag til 18.00. Der er fri weekender og helligdage. Du har mulighed for indflydelse på dine arbejdstider.

Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1 for Skolebørns psykiatri er et alment afsnit for skolebørn.
Ambulatoriet består af 2 enheder i henholdsvis Viborg og Skejby. Der er et tæt samarbejde med de to børnepsykiatriske sengeafsnit og de andre børne- og ungdomspsykiatriske afsnit. Ambulatorierne har omkring 65 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og lægevikar. Desuden er der et tæt samarbejde med sekretærgruppen.

Afsnittet varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 7-13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder børn med autismespektrumforstyrrelser, affektive lidelser, opmærksomhedsforstyrrelser, psykose og angstlidelser. En del af børnene har også samtidig mental retardering eller svære psykosociale belastninger.

I Skejby varetages udredning og behandling under såvel hovedfunktion som regionsfunktion- og højt specialiseret funktion. I Viborg varetages udredning og behandling på hovedfunktionsniveau.

I BUA og Team 1 er vi i gang med en større omlægning af vores udredningskapacitet mhp. at nedbringe vores ventetid og der vil derfor kunne komme ændringer ift. den beskrevne organisering, men der vil vedvarende være fokus på fagligheden, det tværfaglige samarbejde og vores arbejdsmiljø alt sammen med fokus på vores kerneopgave: At skabe bedre liv for den samlede patientgruppe og deres familier.

De pædagogiske opgaver vil bl.a. være at tage del i udredning hvor en af kerneopgaverne er at foretage lærerinterviews samt miljøobservationer på skoler. Som specialpædagog indgår man også i ambulatoriets behandlingsopgaver som f.eks. psykoedukation og vejledning til forældre både individuelt og i grupper samt til eksterne samarbejdspartnere.

Organisering – Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA udgøres af i alt 8 kliniske afsnit, der tilsammen varetager den hospitalsbaserede udredning og behandling af børn og unge med psykiske forstyrrelser og sygdomme i Region Midt. De 8 afsnit er fordelt på 3 matrikler beliggende i Gødstrup, Viborg og Skejby. Nogle afsnit dækker flere matrikler. Herudover er der et forskningsafsnit.

I Børne- og Ungdomspsykiatrien arbejdes tværfagligt i teams med læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Udredning foregår ved samtaler, interviews, observation og lægelige og psykologiske undersøgelser. Behandling foregår ved vejledning, psykoedukation, psykoterapi og medikamentel behandling. Der er et tæt samarbejde med patienternes private og offentlige netværk.

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kolleger.
  • En arbejdsplads i kontinuerlig udvikling og forandring.
  • Mono og tværfaglig sparring.
  • Et godt arbejdsmiljø.
  • Tværfagligt samarbejde.
  • Varierede arbejdsopgaver.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Introduktion og mentorordning.
  • Supervision og forskellige muligheder for faglig udvikling.
  • Kursus i konflikthåndtering og deeskalering.
  • Indflydelse på arbejdstider.

Ansøgers kvalifikationer:

  • Mindst 10 års erfaring fra skolebørnspsykiatri, herunder fra både stationært samt ambulant regi.
  • Mindst 5 års erfaring med at varetage psykoedukation og vejledning af forældre samt børn i forhold til autisme og ADHD.
  • Lyst og evne til at arbejde selvstændigt i en varieret dagligdag.
  • At du kan indgå i og tage ansvar for amb. kliniske og adm. arbejdsopgaver og udvise fleksibilitet og omstillingsparathed når det på kræves i en omskiftelig hverdag.
  • At du tager ansvar for egen arbejdssituation, trivsel og udvikling.
  • At du er ærlig, åben og har en anerkendende tilgang og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Gode samarbejdsevner og robusthed.
  • Fagligt engagement.
  • Gode kompetencer i forhold til mundtlig formidling og skriftlig dokumentation.
  • Lyst til og interesse i, at være med til at drive og udvikle afsnittets undersøgelses- og behandlingstilbud.

For yderligere oplysninger kan du ringe til oversygeplejerske Betina Dam von Qualen mobil nr. 2925 7011 eller souschef Sonia Vestergaard Christensen mobil nr. 5185 8308.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 13. april 2025
Ansættelsessamtaler: Torsdag d. 24. april 2025
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.

BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.

Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: BUA Klinik for Skolebørn 1 AUH

Ansøgningsfrist: 13 April 2025

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2781346//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.