Get latest jobs before others

Hedensted Kommune søger en demenskonsulent pr. 1. juni 2025

Hedensted Kommune



Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med demens og deres pårørende?
Om jobbet og opgaverne
Her får du mulighed for at blive en del af vores demensteam. Vi er et team på to demenskonsulenter, og vi mangler vores tredje kollega. Hedensted Kommune er opdelt i tre områder; vest, midt og øst. Vi søger en ny demenskonsulent til det østlige område (Juelsminde og omegn).

Vores base er på Hedensted Kommunes Demenscenter i Hedensted. Her har vi et fælles kontor, hvor vi mødes flere dage om ugen. Nogle dage møder vi direkte op hos borgerne, andre dage møder vi ind på Demenscenter Hedensted.

Foruden en særlig rolle som det østlige områdes demenskonsulent, vil du også få en vigtig rolle i forhold til faglig supervision af personale på plejehjemmene i kommunen samt hjemmeplejegrupperne og sygeplejegrupperne.

Som demenskonsulent i Hedensted Kommune får du en central rolle i at udvikle og implementere indsatser på demensområdet, sammen med de øvrige kollegaer i demensteamet. Du indgår i et stærkt tværfagligt samarbejde, og arbejder målrettet med initiativerne i vores demensstrategi.

Som demenskonsulent kan man opleve at stå i et krydspres, og her er den vigtigste opgave at bevare fokus på den demensfaglige vurdering hos den enkelte borger.

Vi fokuserer på personcentreret omsorg, der understøtter at mennesker med demens og deres pårørende får en helhedsorienteret og velkoordineret indsats fra den tidlige opsporing og fremadrettet. Et centralt element i vores måde at arbejde på er brobygning mellem indsatserne i hjemmene og eksempelvis indflytning på plejehjem, hvor målet er den gode indflytning, herunder en velkoordineret indsats mellem forskellige tilbud, hvor du som demenskonsulent står i spidsen for denne koordinering.

Ledelsesmæssigt hører du under den øverste leder for Demenscenter Hedensted, som foruden et plejehjem også indeholder både daghjem og midlertidige pladser. Man har valgt at samle hele demensindsatsen i Hedensted, på Demenscenter Hedensted.

Der vil lejlighedsvis være aftenarbejde; bl.a. ved deltagelse i pårørendegrupper samt undervisning.

Du skal have kørekort og egen bil.

Dine vigtigste opgaver er:

  • Rådgive og støtte borgere med demens og deres pårørende.
  • Stille dine kompetencer til rådighed og være tæt på særligt komplekse forløb. Herunder arbejder du tæt sammen med daghjem, hjemmepleje/hjemmesygepleje og plejehjem i kommunen.
  • At være brobygger mellem indsatser og tilbud.
  • Styrke vidensniveauet og de demensfaglige kompetencer blandt forskellige faggrupper på tværs af kommunen.
  • Undervise pårørende og være deltagende i arrangementer, som repræsenterer demensfeltet udadtil.

Vores forventninger til dig
Vi søger dig, der:

  • Har en sundhedsfaglig/terapeutfaglig uddannelse på minimum bachelorniveau, og gerne en relevant videreuddannelse f.eks. diplomuddannelse som demenskonsulent og/eller stor erfaring med at arbejde med borgere med demenssygdomme.
  • Er god til at prioritere og skabe overblik over mange forskelligartede opgaver.
  • Er kreativ, vedholdende og har en motiverende tilgang i mødet med samarbejdspartnere.
  • Har erfaring med dokumentation og udarbejdelse af handleplaner.
  • Er fleksibel og kan arbejde selvstændigt. Du vil blive ansat som selvtilrettelæggende.
  • Trives med en alsidig arbejdsdag og med selv at tilrettelægge dine opgaver.

Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde:

  • Kollegialt fællesskab på højt plan, med en positiv og uhøjtidelig omgangstone.
  • Løbende supervision og faglig sparring.
  • Mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet, i samarbejde med dine kollegaer.
  • En god og grundig introduktion.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Hvis du tilbydes ansættelse, er det normal praksis, at vi indhenter en reference fra tidligere arbejdsgiver.

Har du spørgsmål
Er du velkommen til at kontakte teamleder Marianne Røjgaard på tlf. 40 46 72 77 eller demensfaglig leder Katrine Grunnet på tlf. 29 10 99 88 / e-mail katrine.grunnet@hedensted.dk.

Ansøgning
Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Ansøgningsfrist er den 21. april 2025.

Samtaler holdes løbende og senest uge 18. Når den rette er fundet til jobbet, vil opslaget blive fjernet. Samtalerne finder sted: Hedensted Demenscenter, Rugmarken 4.

Om os
Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling. Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne, vi gør det ved dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes. Det kræver nogle gange risikovillighed, og det er vi helt med på. I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Derfor arbejder vi ud fra 5 pejlemærker med borgerens oplevelse i centrum. Du finder pejlemærkerne her https://www.hedensted.dk/media/hvohmhem/plakat_a1-2.pdf.

Afdeling: Hedensted Demenscenter

Ansøgningsfrist: 21 April 2025

Placering: Rugmarken, 4, 8722, Hedensted

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hedensted Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hedensted Kommune

Main office: Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2781455//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.