Get latest jobs before others

Medarbejdere Center for pårørendesamarbejde, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



Vil du hjælpe med at styrke pårørendesamarbejdet i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune?
I Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune arbejder vi kontinuerligt med at styrke samarbejdet mellem pårørende og Sundhed og Omsorg. Vi ser pårørende som en vigtig ressource – og en afgørende samarbejdspartner i forhold til at skabe gode forbindelser og samarbejder mellem borgerne, Sundhed og Omsorgs tilbud og familie og venner. For os er pårørende de mennesker, som borgeren har en relation og tillid til. Det kan således være både familie eller andre i borgerens netværk. Udgangspunktet for samarbejdet er, at borgerne og de pårørende er forskellige, og der kan være store forskelle på samarbejdets form og indhold.

Vi ved, at det kan være en stor belastning at være pårørende. Mange pårørende oplever sorg, uvished og en følelse af utilstrækkelighed og som konsekvens heraf selv kan opleve nedsat trivsel og sundhedsproblemer. Derfor etablerede Sundhed og Omsorg i 2023 Center for Pårørendesamarbejde, der arbejder med støtte og vejledning til pårørende, sparring til ledere og medarbejdere samt udvikling og udbredelse af redskaber og metoder til det gode pårørendesamarbejde. Vi samarbejder derudover med interesseorganisationer, foreninger og forskningsinstitutioner om udvikling af viden og tilbud.

Centeret er en del af Staben Ældre og Omsorg med reference til stabschefen, men løser opgaver på tværs af hele Magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune.

Du kan læse mere om centeret her: Center for pårørendesamarbejde

Vi ønsker at styrke indsatsen for pårørende i Aarhus Kommune og med ældrelovens ambition om et tættere samspil mellem ældre, pårørende og kommune opslår vi nu 2 fuldtidsstillinger i Center for Pårørendesamarbejde.

Arbejdstiden vil være fordelt over dag- og eftermiddagstimer for at imødekommende pårørende på arbejdsmarkedet. Aftenmøder kan også forekomme.

Som pårørendevejleder varetager man den direkte kontakt med pårørende gennem samtaler og aktiviteter. Det kan være caféarrangementer, temamøder, pårørendegrupper og åben rådgivning. Aktiviteterne er du med til at udvikle i samarbejde med de øvrige aktører i Sundhed og Omsorg.

Som fagligt fyrtårn har du opgaven med at udvikle centeret og sætte den strategiske retning. Du bidrager til det kommunale og nationale arbejde på pårørendeområdet og har en vigtig rolle som den ”der står på scenen”, når pårørende er på dagsordenen.

1 stilling som pårørendevejleder/konsulent (stillingen er 2-årig):
I denne stilling vil du blandt andet skulle løse følgende opgaver:

  • Vejlede og rådgive pårørende med udgangspunkt i deres livssituation
  • Hjælpe pårørende med overblik over og kontakt til relevante tilbud og instanser
  • Udvikle og facilitere aktiviteter for pårørende, fx. cafearrangementer, pårørendegrupper. Aktiviteterne er du med til at udvikle i samarbejde med de øvrige aktører i Sundhed og Omsorg
  • Rådgive ledere og medarbejdere i MSO omkring pårørendesamarbejde
  • Opsamle og formidle viden fra pårørendevejledningen
  • Deltage i netværk, både internt og eksternt
  • Understøtte og udvikle samarbejdet mellem pårørende, civilsamfund og Sundhed og Omsorg
  • Indgå i projekter

1 stilling som fagligt fyrtårn:
I denne stilling vil du skulle stå forrest på scenen, sætte strategiske retning for pårørendearbejdet og bidrage med dine relevante erfaringer ind i følgende opgaver:

  • Være fagligt fyrtårn inden for pårørendeområdet
  • Bidrage ind i den strategiske indsats og retning på pårørendeområdet
  • Medvirke til fortsat udvikling af Center for pårørendesamarbejde
  • Medvirke til at synliggøre Aarhus Kommunes indsats på pårørendeområdet på nationalt (og internationalt) niveau
  • Understøtte udviklingen af et pårørendepanel som bliver en vigtig medspiller for udvikling af Sundhed og Omsorg tilbud til borgerne

Vi leder efter dig som er:

  • Engageret og empatisk - brænder for pårørendearbejdet
  • Er stærk relationelt og kan håndtere svære situationer
  • Mestrer kommunikation både i skrift og tale
  • Formår at begå sig i mange sammenhænge – både blandt borgere, pårørende, medarbejdere og ledere
  • Befinder sig godt i snitflader med flere samarbejdspartnere og samarbejdsrelationer
  • Du er kreativ i din tilgang til løsninger som tilgodeser mange forskellige interesser
  • Er tillidsvækkende og har en troværdig personlighed
  • Har erfaring med pårørendearbejde – gerne på et strategisk niveau tæt på politik og udvikling
  • Viden om ældreområdet er en fordel

Om afdelingen
I Staben Ældre og Omsorg har vi ansvaret for og opgaven med at understøtte driften og udviklingen af Aarhus Kommunes plejehjem i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere. Vi har en vigtig opgave i forhold til at understøtte medarbejdere og ledere på plejehjemmene og områdets øverste ledelse politiske og administrative ledelse i at indfri ønskerne for plejehjemmene. Vi arbejder for at plejehjemmene opleves som attraktive hjem, hvor beboerne har tryghed, handlefrihed, et godt hjem og en meningsfuld hverdag.

Du skal vælge os fordi:
Vi tilbyder et afvekslende job med meningsfulde og spændende opgaver. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og hvor to dage sjældent er ens. Du kommer til at fungere i et udfordrende felt som har politisk fokus.

Centeret kommer fysisk til at være placeret i Marselis-området, hvor der vil være kontor- og mødefaciliteter til centerets medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 15. august 2025
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 37 timer

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til stabschef Tina Storm på mail tinsto@aarhus.dk eller mobil 23712066

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 22. april 2025

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 2. og 7. maj 2025

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Plejehjem Stab

Ansøgningsfrist: 22 April 2025

Placering: Grøndalsvej 2, 8260, Viby J, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 22 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Main office: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2782041//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.