Get latest jobs before others

AUTORISERET PSYKOLOG/SPECIALPSYKOLOG søges til nyetableret team for integreret behandling af patienter med dobbeltdiagnose i Regionspsykiatrien Horsen

Region Midtjylland



Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. juni 2025 – som udgangspunkt på 37 timer ugentlig i dag tid.

Vil du gøre en forskel for patienter, der har en psykisk lidelse og et samtidigt problematisk forbrug af rusmidler? Har du lyst til at være med i et nyetableret tilbud? Ønsker du et job med rig mulighed for faglige udfordringer og karriereudvikling?
Så er det dig, vi mangler som psykolog/specialpsykolog i vores nye dobbeltdiagnoseteam i Regionspsykiatrien Horsens.

Sæt dit præg på behandling af patienter med dobbeltdiagnoser
Regionspsykiatrien Horsens har den 1. september 2024 åbnet et nyt tilbud til mennesker over 18 år med psykiatrisk lidelse og et problematisk forbrug af ét eller flere rusmidler. Vi er stadig i gang med at etablere tilbuddet, og man har derfor mulighed for at bidrage med ideer og faglighed i den spændende opgave, det er, at etablere dette nye team.

Det er politisk besluttet, at alle regioner skal tilbyde integreret dobbeltdiagnosebehandling. Det kan være med til at hjælpe patienter med dobbeltdiagnose til at kunne modtage behandling for både for deres rusmiddelforbrug og deres psykiatriske lidelse i et samlet behandlingsforløb. Et forløb hvor behandlerne har fået længere tid og flere ressourcer til relations-, behandlings- og udredningsarbejdet. Det er en spændende proces.

Hos os får du:

  • Unik mulighed for at være med til at videreudvikle et nyt behandlingstilbud.
  • Grundig introduktion, onboarding og mentorordning.
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø.
  • Et dedikeret og tværfagligt team, der vil sikre den bedste behandling af patienter med dobbeltdiagnoser
  • Kompetenceudvikling i metoder, tilgange og screeningsværktøjer - herunder e-læring og fysiske kurser.
  • Kompetenceudvikling i udredning.
  • Forskningsmuligheder
  • Adgang til sparring med andre psykologer

Dine arbejdsopgaver:

  • Behandle patienter med dobbeltdiagnose.
  • Udrede patienter med mistanke om dobbeltdiagnose i tæt samarbejde med behandler.
  • Udarbejde behandlingsplaner i samarbejde med det øvrige personale.
  • Medansvarlig for at nå de ledelsesprioriterede indsatser på kvalitetsområdet.
  • Medansvarlig for den faglige udvikling i teamet.
  • Varetage relevante undervisnings- og supervisionsopgaver uden for teamet.
  • Forestå briefing og krisesamtaler uden for teamet.

Vi forventer, at du:

  • Er autoriseret psykolog eller specialpsykolog.
  • Har bred erfaring fra psykiatrien og bred udredningserfaring
  • Har evne til at skabe og holde overblik og prioritere arbejdsopgaver i en omskiftelig hverdag
  • Har gode samarbejdsevner
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor psykologisk tryghed vægtes højt.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist torsdag den 24. april 2025.
Der afholdes samtaler tirsdag den 29. april 2025.

Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen? Så er du velkommen til at kontakte:

  • Oversygeplejerske Jette Møller Nielsen på tlf. 78476068
  • Teamleder Dorthe Jørgensen på tlf. 78476062
  • Speciallæge Helle Mereweather – træffes tirsdage på tlf. 78479290

Vi ser frem til at modtage din ansøgning – og tilbyder gerne en uforpligtende snak inden.

Regionspsykiatrien Horsens
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 3 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) har ca. 250 medarbejdere. og satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere.

Du kan læse mere om vores afdeling her

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Regionspsykiatrien Horsens Team for Integreret behandling

Ansøgningsfrist: 24 April 2025

Placering: Sundvej, 30, 8700, Horsens, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2782253//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.