Get latest jobs before others

Fysio- eller ergoterapeut til Teknologi og Hjælpemidler

Sønderborg Kommune



Vil du være med til at gøre en forskel for borgere, der har brug for teknologier og/eller hjælpemidler? Er du engageret i borgeroplevet kvalitet og kan du se dig selv i rollen som myndighedsudøver i tæt samarbejde med borgeren og fagområderne?
Så har vi en stilling som sagsbehandlende fysioterapeut eller ergoterapeut.

Vi står over for store ændringer på social-, senior- og handicapområdet med en ambitiøs vision for bæredygtige velfærdsløsninger. Afdelingen for Teknologi og Hjælpemidler spiller en vigtig rolle i at imødekomme øget kompleksitet, spændinger mellem kontrol og tillid, ændret demografi og nye dagsordner om frisættelse.

Du skal være med til at bringe teknologier, hjælpemidler og mennesker sammen. Vi tror på, at det er midler og metoder til at styrke borgernes kompetencer, så de gennem øget mestring og selvstændighed styrker deres selvbestemmelse i eget liv og realiserer håb og drømme.

Arbejdet består i sagsbehandling af ansøgninger, deltagelse i borgerteams, hjemmebesøg, borgerdialoger med fokus på råd og vejledning samt kobling til civilsamfundet mv.
Altid med afsæt i en individuel vurdering, lovgivningen og den enkelte borgers livssituation. Dine fagområder vil være udlånshjælpemidler, det kropsbårne område efter behov, forbrugsgoder og mindre boligændringer efter §§ 112, 113 og 116 i Serviceloven.

Vi kan tilbyde et job med spændende, udviklende og afvekslende opgaver, hvor du

  • bliver ansvarlig for gennem dialog at sikre effektiv og kvalitetsmæssig optimal formidling af hjælpemidler til kommunens borgere. Udgangspunktet er borgerens behov og tro på udvikling.
  • i samspil med borgerne afdækker ADL-funktionsevne, vurderer og prioriterer aktivitetspotentialer og i dialog med borgerne afdækker vi muligheder for samskabelse og inddragelse af civilsamfundet for at vurdere behov for vejledning, hjælpemidler og boligændringer, som understøtter borgernes selvstændighed og udvikling.
  • fremmer det gode arbejdsmiljø gennem rådgivning om forflytningsteknikker, APV- hjælpemidler og krav til pladsforhold ved brug af hjælpemidler.
  • afprøver og tilpasser hjælpemidler. Går i dialog med kollegerne, der kommer i borgerens hjem, om anvendelsen af hjælpemidlerne, så borger oplever en helhedsorienteret indsats i overgang.
  • vurderer behov for boligændringer, samt iværksætter arbejdet.
  • tager beslutninger på baggrund af serviceniveau og lovgivning.
  • er selvtilrettelæggende.
  • har let ved at kommunikere både skriftligt og mundtligt med borgere og samarbejdspartnere.
  • indgår et kollegialt samspil og vægter teamånden højt.

Vi forventer, at du er læringsparat i forhold til velfærdsteknologi og hjælpemidler, da vi lægger vægt på at have fagligt kompetente medarbejdere, som kan samarbejde med borger, om at finde de brugbare velfærdsløsninger.
Vi forventer, at du er nysgerrig på digitale løsninger og kan anvende teknologi til at effektivisere praksis. Det er et plus, hvis du kan identificere nye anvendelser af teknologi til services og produkter inden for hjælpemiddelområdet.

Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads
Vi er en fagligt og socialt velfungerende gruppe på 14 terapeuter.
Vi er en fleksibel arbejdsplads som har fokus på trivsel med afsæt i en kultur, der er dialogbåret.

Afdelingen for Teknologier og Hjælpemidler er en del af Staben, Omsorg og Udvikling. Staben består derudover af et konsulentteam og et sekretariat samt de tre afdelinger Uddannelsesenheden, Data- og Økonomi og Center for Hjælpemidler og Kommunikation.

Kørekort er nødvendig.

Stillingen er på 30 timer med ansættelse pr. 1. juni 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Ved behov for afklaring af spørgsmål kan ringes til:
Johannes Berg Westergaard, Leder af Teknologi og Hjælpemidler på tlf. 21 20 99 82 eller Lone K. Petersen, TR og sagsbehandlende ergoterapeut på tlf. 27 90 56 82.

Ansøgningsfrist er den 24. april 2025 kl. 12.00.

Udvælgelse sker den 28. april 2025 kl. 08.00. Indkaldelse af kandidater til stillingen sker umiddelbart efter.

Samtaler afvikles den 29. april 2025 (eftermiddag).

I forbindelse med din ansøgning ser vi gerne, at du, udover CV og kort ansøgning, sender en kort video på ca. 2 minutter, hvori du fortæller lidt om, hvorfor du søger stillingen og hvad der kendetegner din tilgang til borgerne og de mennesker du samarbejder med. Video sendes til: jowt@sonderborg.dk

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende aftaler med den faglige organisation.

Afdeling:

Lokation: Region Syddanmark

Ansøgningsfrist: 24 Apr 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Sønderborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Sønderborg Kommune

Main office: Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg

Sønderborg Kommune er med godt 76.000 indbyggere landets 16. største kommune. Der er ansat ca. 5.500 medarbejdere til at tage sig af kommunens drift, udvikling og administration.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2782435//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.