Get latest jobs before others

Pædagog til vuggestue i Chili

Hillerød Kommune



I dagtilbud Chili er vi vilde med natur og udeliv og følger børnenes invitationer.

I Chili siger forældrene

  • "Der bliver lyttet og spurgt ind til, hvad børnene går op i og synes er spændende"
  • "Der altid er én der kan sige godmorgen og har tid til en kort snak, mens andre fordyber sig med børnene"
  • “Når jeg henter min datter, bliver jeg altid mødt af glade børn og voksne. Der er en rigtig rar stemning i Chili”.
  • "Der er roligt og en god stemning på stuerne"
  • "Stilletimen midt på dagen giver mit barn mere overskud om eftermiddagen"

Hvis du vil være med, så søger Chili en pædagog til en vuggestuestue. Vi vægter godt humør, energi og høj faglighed, og en kollega der har lyst til at prøve nyt. Det gode børneliv ligger os meget på sinde, der hvor børnenes initiativer og invitationer tages alvorligt. Du skal derfor være interesseret i, at gå på opdagelse i børnenes optagethed, udvikling, trivsel, læring og ikke mindst din egen positionering i relationer. Det er derfor vigtigt, at du tænker læringsmiljøernes betydning for børnenes trivsel, og er parat til at ændre praksis hvis behovet er der.

I Chili arbejder vi struktureret og i mindre grupper, på den måde oplever vi fordybende og nærværende pædagogiske aktiviteter sammen med børnene. Vi organiserer os, så der skabes læringsrum til fordybelse, det betyder bl.a. at stuerne er vores pædagogiske rum og forældre afleverer ved stuens dør. På trods af meget arbejde i mindre grupper, så værner vi meget om fællesskabet i huset. Vi har aktiviteter, ture og samlinger på tværs og fælles for hele huset, så børnene har oplevelsen af, at være en del af noget større.

Chili ligger centralt i Hillerød kommune og tæt på offentlig transport. På trods af den centrale beliggenhed, så er Chili tæt på grønne områder, såsom skov, fårefold og sø, som vi benytter meget. Vi er nemlig vilde med natur og udeliv og sammen med børnene, at gå på opdagelse i naturen.

I Chili er der højt til loftet og den enkeltes stemme, oplevelser og initiativer tages alvorligt både af kolleger og leder. I Chili har pædagogerne kontinuerlige møder til sparring, refleksion og visioner med de øvrige pædagoger i huset. Derudover har man som pædagog i Chili tid til andet arbejde, hvor man planlægger, evaluerer eller ”bare” tænker pædagogiske tanker.

Chili er en aldersintegreret institution med ca. 100 fantastiske børn og ca. 22 lige så fantastiske medarbejdere fordelt på tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. På trods af stueopdeling, er Chili kendetegnet ved et fællesskab, omsorg for hinanden, vi løfter i flok og undrer os højt sammen. Vi værner om det gode arbejdsmiljø, taler højt om det der kan være svært, finder muligheder, fælles fodslag og er gode til at grine sammen.Af dig forventer vi, at du

  • Har en positiv indstilling og en anerkendende tilgang til børn og voksne.
  • Tænker og sætter børneperspektivet forrest i dit arbejde, da barnets stemme og invitationer, er et fundament vi står på i Chili.
  • Er nysgerrig og imødekommende og ser forældre, børn og kolleger som medspillere.
  • Sætter dig selv i spil i pædagogiske aktiviteter med et positivt børnesyn.
  • Er i stand til at reflektere over egen pædagogisk praksis og ændre retning om nødvendigt.
  • Kan planlægge og evaluere pædagogiske aktiviteter både selvstændigt og sammen med dine kolleger.

Vi er en del af område Trollesminde med områdeledelse og fælles samarbejde omkring økonomi, ledelse, personaleudvikling og faglige aktiviteter.

Stillingen er på 37 timer.

Er du blevet mere nysgerrig på Chili, så kan du kigge på Dagtilbud Chilis hjemmeside. Her kan du også læse vores tilsynsrapport.
Du er også velkommen til at kontakte daglig leder Gitte Schandorff Andersen på mail gitan@hillerod.dk eller telefon 72 32 42 56.

Stillingen er til besættelse 1. juni 2025, eller når det passer dig. Vi glæder os til at høre fra dig.Frist
Ansøgningen skal sendes elektronisk inden den 21. april 2025.

Kun ansøgere med pædagoguddannelse kommer i betragtning.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Ansøgningsfrist
21. april 2025

Tiltrædelse
1. juni 2025

Kontakt
Daglig leder Gitte Schandorff Andersen, mail gitan@hillerod.dk / telefon 72 32 42 56

Arbejdssted
Chili

Ansættelsesforhold
37 timer

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hillerød Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hillerød Kommune

Main office: Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2783032//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.