Pædagogisk leder til Trin I (0. – 5. kl.) på Lystrup Skole
Aarhus Kommune
Har du lyst til at blive en del af Lystrup Skole, hvor nysgerrighed, viden og glæde skaber rammerne for børn og voksne? Her er højt til loftet, og vi rummer en bred diversitet og stærke fagligheder, som gør hverdagen spændende og ledelsesopgaven givende. Bliv del af et ledelsesteam på fire, hvor vi sammen med medarbejderne skaber læring, deltagelsesmuligheder og udvikling for alle børn og voksne på skolen.
Om jobbet
Ledelsen på Lystrup Skole består foruden en pædagogisk leder på Trin I (0. – 5. klasse), som du får ansvar for, af en pædagogisk leder for Trin II (6.- 9. klasse) en pædagogisk leder af Specialklasserne og SFO og en skoleleder. Du bliver nærmeste leder for ca. 20 medarbejdere og har til opgave at sætte medarbejdernes mangeartede faglige kompetencer i spil, så vi sammen som team når i mål med kerneopgaven om at udvikle børnenes udvikling, læring, dannelse og trivsel.
Ledelse på Lystrup Skole er en teamopgave. Der er højt til loftet og meninger brydes i en forståelse af at skabe den bedst mulige skole og arbejdsplads. Fejl skaber mulighed for udvikling og læring på alle skolens niveauer.
Såvel fokus på daglig drift, koordinering, evaluering og udvikling er en bestandig del af teamets arbejde. Ledelse tæt på, distribueret ledelse og faciliteret ledelse er foruden humor, relations- og kommunikationskompetence nøgleord for dit virke. Du vil blive ansat som leder for Trin I; dine opgaver omfatter bl.a. personaleledelse, udvikling af skolen, ½ - vikardækning mm.
Ansøgning
I stedet for at skrive en klassisk motiveret ansøgning vil vi bede dig om at vedhæfte dine svar på de tre nedenstående spørgsmål. Vi forventer, at du kan holde din besvarelse på én A4-side.
Med udgangspunkt i din erfaring, vil vi gerne, at du svarer på følgende spørgsmål:
1) Hvordan vil dine kommende medarbejdere opleve din ledelsesstil?
2) Hvordan vil du bringe din faglighed i spil ift. inkluderende fællesskaber på Trin I?
3) Hvad byder du ind med i ledelsesteamet på skolen?
Derfor skal du vælge os
Dette er din mulighed for at bringe dine ledelsesmæssige kompetencer i spil på en skole, hvor vi brænder for kerneopgaven. Vi rummer forskelligheder og giver plads til hinanden. Du får mulighed for at sætte retning, koordinere og afslutte processer og vil samtidig blive mødt af et fagligt engagement og dygtighed. Ledelsesteamet består af fire personer inklusive dig. Der løftes i høj grad i fællesskab, og alle lægger en stor indsats for at skabe den bedst mulige skole både ift. egne ansvarsområder og på tværs af skolen.
Forældrene siger: ”Lystrup Skole er et varmt og nærværende sted, hvor børn trives og udvikler sig. Som forældre oplever man at medarbejderne er kompetente, inddragende og gode til at hjælpe hinanden i hverdagen”.
Læs om #detvigør i Børn og Unge:
Om Lystrup Skole: Lystrup Skole
Om skole- og fritidsområdet: Skole, SFO og klub (aarhus.dk)
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge (aarhus.dk)
Om Børne- og ungepolitikken: Børne- og ungepolitikken
Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)
Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
Sådan er du leder i Børn og Unge: Her indsættes link til ’Sådan er du leder i Børn og Unge’ på #detvigør
Læs mere om vores arbejde med Stærkere Læringsfællesskaber
Læs mere om os: Indsæt link til institutionens/skolens/klubbens hjemmeside
Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling med løn i forhold til Aarhus Kommunes overenskomst.
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 15. april 2025. Den 16. april udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale. Første samtalerunde afholdes den 22. april fra kl. 16.30. Der vil blive brugt mentale færdighedstest og personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Test, testinterview og referencer vil foregå mellem den 23. – 25. april. Anden samtalerunde afholdes den 28. april fra kl. 14.00.
Vi håber, du kan tiltræde den 1. juni 2025.
Der er tale om en fuldtidsstilling med løn i forhold til Aarhus Kommunes overenskomst.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Hvis du vil vide mere
.. er du velkommen til at kontakte skoleleder Katja Franziska Uth på telefon 24 48 06 08 eller viceskoleleder Christina Birch Mogensen på telefon 23380117
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Lystrup Skole - PL Trin 1 Indskoling 0.-5. kl.
Ansøgningsfrist: 15 April 2025
Placering: Lystrupvej 256, 8520, Lystrup
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: