Dygtig ressourcepædagog til Lindegårdsskolen i Kongens Lyngby
Lyngby-Taarbæk Kommune
Lindegårdsskolen søger en dygtig ressourcepædagog til vores ressourceteam.
Stillingen indbefatter
- Understøttelse af børn i vores børnemiljø, bh.kl.-5. kl, som har brug for hjælp til struktur og genkendelighed i undervisningen. Mange af vores indsatser foregår som klasseindsatser, hvor man hjælper til med at understøtte flere børn i klassen. Vi har stort fokus på at anvende co-teaching som metode til at skabe et inkluderende læringsmiljø.
- Hjælp til børnene i overgange, i skift mellem aktiviteter og understøtte af deres faglige udvikling i undervisningen.
- Hjælp til at styrke børnenes sociale kompetencer og relationer til hinanden.
- At du deltager i teamsamarbejde og forældresamarbejdet og også her kan bringe din viden og dine kompetencer i spil.
På Lindegårdsskolen vægter vi børnenes trivsel og læring højt. Vi stræber efter at give hvert barn de bedste muligheder for at indgå meningsfuldt og relevant i aktiviteter i skolens samlede hverdag. Det gør vi i overensstemmelse med vores fire kerneværdier; Nysgerrighed, Nærvær, Samarbejde og Mangfoldighed. Vi bygger vores arbejde på en low arousal tilgang og har samtidig relationskompetencen i centrum. Dette arbejde ser vi, at en ressourcepædagog i høj grad vil være en vigtig medspiller i. Vi har et fantastisk samarbejde på tværs af faggrupper og er stolte af vores arbejdsplads.
Vores skole blev nyrenoverede i 2017/18 og ligger tæt på smukke naturomgivelser. Vi har små klassekvotienter, som skaber gode betingelser for alternative læringsmiljøer.
Du vil indgå i et erfarent og yderst kompetent ressourceteam, hvor der er faste teammøder med både udvikling, organisering og sammenhængskraft på dagsordenen.Vores forventninger til dig
- Uddannet pædagog eller en anden tilsvarende uddannelse.
- Relevant uddannelse og/eller erfaring indenfor det specialiserede område.
- Stærk indenfor relationskompetence.
- Interesse i at indgå i skolens dagligdag og det stærke kollegiale fællesskab.
- Du er ambitiøs, engagerede og har en positiv og anerkendende tilgang til børn og voksne.
Yderligere oplysninger
Du kan orientere dig yderligere på Lindegårdsskolens hjemmeside
Du er også velkommen til at kontakte skolens afdelingsleder Maria Bjuring på telefon 27 28 29 29, hvis du vil vide mere eller have en rundvisning.
Stillingen er en fastansættelse på 32 timer ugentligt.
Stillingen forventes besat snarest muligt.
Der afholdes løbende samtaler.Ansøgningsfrist
21. april 2025.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: