Get latest jobs before others

Sygeplejerske til De Rehabiliterende Pladser - Regionspsykiatrien Gødstrup

Region Midtjylland



Vil du være en del af et sengeafsnit, hvor vi arbejder i feltet mellem behandlings- og socialpsykiatri? Og har du lyst til at gøre en vigtig forskel for særligt udsatte patienter med komplekse problemstillinger?

Vi søger en dygtig og engageret sygeplejerske med tiltrædelse den 1. juni 2025 eller snarest muligt. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Arbejdsstedet er Regionspsykiatrien Gødstrup.

Særlige patienter til rehabiliterende forløb
Hos os får du mulighed for at hjælpe udsatte patienter, der kæmper med svære psykiatriske lidelser. De har ofte et misbrug, somatiske problemstillinger samt komplicerede sociale forhold, der gør, at de har brug for en helhedsorienteret behandling.

Mange har flere afbrudte behandlingsforløb bag sig, så en vigtig del af jobbet består i at skabe både tillid samt en meningsfuld relation til patienterne.

Pr. 1. juli 2024 blev De Særlige Pladser omlagt til De Rehabiliterende Pladser, som nu består af 16 pladser i Gødstrup og 11 pladser i Skejby. De rehabiliterende pladser er målrettet patienter, der:

  • er diagnostisk afklarede og har svære psykiske lidelser (hhv. psykoselidelser (DF20) og affektive lidelser (DF30))
  • er uden for den akutte fase
  • er fyldt 18 år og har givet informeret samtykke.

De Rehabiliterende Pladser er bindeled mellem behandlings- og socialpsykiatrien, patienterne bliver visiteret gennem Psykiatrien til en rehabiliterende indlæggelse i 6 måneder, med mulighed for forlængelse.

Vi arbejder ud fra patientens mål og drømme. Du vil indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde mellem speciallæge, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeuter, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter samt elever og studerende.

Helhedsorienteret tilgang
Vi har fokus på det hele menneske samt en individuel tilpasset behandling, der tager højde for psykiatrisk diagnose(r), misbrug og somatiske problematikker. Hos os får du altså i høj grad mulighed for at arbejde med en bred vifte af behandlingsmetoder.

Vores afdeling bærer præg af den socialpsykiatriske tilgang til patientbehandling. Vi har mange sociale aktiviteter, hvor patienterne bl.a. tager på fisketur, i svømmehallen eller springer ud som vinterbadere. Fælles for alle aktiviteter er, at de har et behandlingsmæssigt formål.

Såfremt de traditionelle behandlingsforløb ikke tidligere har virket for vores patienter, forsøger vi at være kreative med det mål at finde den bedste løsning; dette så længe, der er evidens bag. En anderledes tilgang og en ny ramme kan vise sig at være vejen frem. Vi tager dog altid vores forholdsregler, så de kreative tiltag aldrig går ud over sikkerheden eller trivslen på arbejdet. Og ved at inddrage patienterne i deres egen behandling og derved få dem til at tage større ejerskab, kan mange konflikter tages i opløbet.

Vi hjælper dig godt ind i dit nye job
Det er vigtigt for os, at du som vores nye kollega får en god start. Derfor tilbyder vi også, ud over et godt introduktionsforløb, sidemandsoplæring med mentorordning. I de første par uger vil du være en ekstra kollega på holdet, så vi har tid til stille og roligt at sætte dig ind i dine arbejdsopgaver. Supervision og teammøder er en fast del af arbejdsplanen for alle, så du kommer ikke til at stå alene med en udfordring eller bekymring.

Din profil

  • Du er uddannet sygeplejerske
  • Du motiveres af at arbejde med forskellige former for behandling og kan bringe din faglighed i spil på kreative måder
  • Du behøver ikke have psykiatrisk erfaring, men det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med mennesker med komplekse udfordringer samt har en profil, der matcher vores kultur og patienttilgang
  • Du vægter samarbejde højt og har lysten til at være en aktiv del af fællesskabet, så vi sammen kan skabe et positivt miljø for vores patienter og hinanden
  • Du vil lade dig supervisere af erfarne kolleger og evner at reflektere over egen praksis
  • Evne til at bevare ro og overblik - også i pressede situationer
  • Evne til at arbejde konstruktivt og problemløsende

Fleksibel vagtplan giver plads til familieliv og fritid
Vi benytter app'en MinPlan for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Du har altså selv mulighed for at lægge vagtønsker ind, så arbejde, familieliv og fritid kan hænge sammen. Du vil skulle arbejde i forskellige vagtlag, og der er mulighed for 12 timers vagter hver 3. weekend eller 8 timers vagter hver 2. weekend.

Interesseret i jobbet
Lyder stillingen som noget for dig, så send os endelig en ansøgning med eksamensbevis og CV. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.

Yderligere information
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jeanette Hougaard Borup på tlf. 2117 5675 eller udviklingssygeplejerske og koordinator Krestina Siig Jepsen på tlf. 4010 1299.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 9. april 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Afdeling: Regionspsykiatrien Gødstrup Sengeafsnit 6 De Rehabiliterende Sengepladser

Ansøgningsfrist: 09 April 2025

Placering: Hospitalsparken, 7400, Herning, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (09 April 2025)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2783531//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.