Get latest jobs before others

Neuroenhed Nord søger fysioterapeut til hjerneskaderehabilitering - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Brænder du for at specialisere dig i hjerneskaderehabilitering, så er det dig vi søger!
Vi søger fysioterapeuter til Neuroenhed Nord med tiltrædelse pr. 1/6 2025 eller snarest herefter. Der er tale om en fast ansættelse på 37 t/uge. Der arbejdes i dagvagt alle hverdage samt lørdagsvagt hver 6. lørdag. Tjenestested vil som udgangspunkt være vores enhed i Frederikshavn.

Neuroenhed Nord er en del af Region Nordjyllands tilbud om hospitalsbaseret rehabilitering til voksne patienter med erhvervet hjerneskade og varetager rehabilitering såvel på hovedfunktionsniveau i Frederikshavn som regionsfunktion i Brønderslev.

De fysioterapeutfaglige fokusområder i specialet er varierende og omhandler udover rehabiliterende tilgang bl.a. neurofaglige indsatser på krops- og aktivitets niveau, herunder høj intensitet gang- (HIGT) og styrketræning, mobilisering, samt opgaver i forbindelse med ofte komplekse kognitive følgetilstande. Vi gør brug af en bred vifte af rehabiliteringsteknologier - aktuelt implementere vi et nyt el-ortose-system. Parallelt hermed er der meget fokus på HIGT – gangtræning.
Indsatserne sker såvel individuelt som på hold. Indeholdt i arbejdet er der mange pædagogiske og relationelle udfordringer f.eks. i forhold til patienternes kognitive problemstillinger, et område hvor kommunikative kompetence er vigtig, og hvor fysioterapeuten arbejder tæt sammen med de øvrige faggrupper i teamet. Arbejdet med patient og pårørendes krise samt mestringsstrategier er ligeledes vigtige områder, der kræver opmærksomhed.

Som fysioterapeut er dit bidrag at undersøge, potentialevurdere, rehabilitere samt sikre god sammenhæng til den videre kommunale rehabilitering. I praksis betyder det ud over deltagelse i konferencer, den tværfaglige udarbejdelse af genoptræningsplaner, afholdelse af målsætningssamtaler, mv. at fysioterapeuten bruger meget af sin tid sammen med patienten.

Arbejdet omkring patienterne er organiseret i teams. Teamet består af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, læge, ergoterapeut samt ved behov neuropsykolog og/eller logopæd. Teamet arbejder meget selvstændigt ift. at planlægge patientens forløb. Afsnittet er kendetegnet ved en god blanding af unge og modne medarbejdere, nogle nyuddannede og andre med mange års erfaring. Kulturen i afsnittet er præget af engagement, dygtige medarbejdere og et meget velfungerende samarbejde.

Vi tilbyder et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram som er centreret omkring en mentorordning kombineret med intern undervisning.

Hos os synes vi det er vigtigt:

  • At have en spændende og udfordrende arbejdsdag med høj faglighed i fokus.
  • At have et dynamisk teamsamarbejde i konstant udvikling.
  • At være en del af en gruppe engagerede kollegaer.
  • At have et tæt og anerkendende, gruppeopdelt mono- og tværfagligt, samarbejde.
  • At have et godt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk.
  • At have mulighed for faglig og personlig udvikling.

Er din nysgerrighed og interesse vakt, og kan du se dig selv være en del af holdet, så tøv ikke med at henvende dig. Læs evt. mere om os her https://rhnordjylland.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/neuroenhed-nord-broenderslev

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen
Er du velkommen til at kontakte
Ledende overterapeut Kristian Bech k.bech@rn.dk , TR Lisa Beck Iversen lisa.iversen@rn.dk / Mariann Borg Sømoe m.soemoe@rn.dk eller ring på tlf. 97641995.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Main office: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2783627//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.