Get latest jobs before others

PÆDAGOGISKE KONSULENTER TIL SKOLEOMRÅDET I CENTER FOR BØRN & LÆRING TIL EN 3-ÅRIG PROJEKTANSÆTTELSE

Guldborgsund Kommune



Brænder du for at være med til at udvikle skole og SFO-området? Vil du understøtte faglig udvikling både på den enkelte skole og på tværs? Så er der her en mulighed for et spændende og alsidigt job, hvor du kan bruge dine faglige og personlige kompetencer til at understøtte et skoleområde i stærk udvikling.

Skoleområdet søger fagligt dygtige pædagogiske konsulenter, som skal understøtte ledere og medarbejdere i at udvikle stærke og inkluderende læringsmiljøer for alle børn og unge, med afsæt i Guldborgsunds Kommunes fællesskabsstrategi og Børne- og Ungesyn sammen med KL-partnerskabet ”En skole der kan mere for flere”.

Vi har brug for pædagogiske konsulenter, som ønsker at komme tæt på praksis ved at facilitere de udviklingsprojekter, der er i gang på skolerne i Guldborgsund Kommune. Du skal være en del af et stærkt team af pædagogiske konsulenter på tværs af dagtilbud og skoler, som har fokus på at skabe udvikling og kvalitet i tæt samarbejde med skoler, SFO’er og dagtilbud. Du skal være indstillet på at indgå i tæt samarbejde med de andre pædagogiske konsulenter i afdelingen omkring implementering af forskellige indsatser, som skal bidrage til at nedbringe segregering og styrke kapacitetsopbygning på skoleområdet generelt.

Vi leder efter pædagogiske konsulenter der:

  • står på en solid erfaring og kan omsætte intentioner til konkrete handlinger i praksis
  • har erfaringer med vejledning og viden, som du formår at formidle til andre
  • har klare billeder af, hvad der styrker kvalitet, og vil gå foran i arbejdet for dette
  • kan vejlede omkring inklusionsindsatser på skolerne og udvikling af trivselsfremmende læringsmiljøer
  • kan stå for projektledelse af udviklingsinitiativer på tværs af området, som understøtter inkluderende børnefællesskaber og læringsmiljøer.

Som pædagogisk konsulent i Center for Børn & Læring vil du således komme til at yde konkret vejledning af medarbejdere på team- og skoleniveau omkring tilgang og værktøjer til at styrke kvaliteten i praksis på skolerne. Desuden vil du få en vigtig rolle ift. at være tovholder på nogle af udviklingsprojekterne på området.

Du vil også skulle yde sparring til skoleledelser og bidrage til den lokale kapacitetsopbygning, herunder analysere behovene og planlægge kompetenceudvikling i tæt samarbejde med ledere på skolerne.

Derudover vil der være forskellige administrative opgaver, klagehåndtering og konkrete sager som en del opgaveporteføljen. Det kan også forekomme, at du skal bidrage til forældresamarbejdet og evt. deltage i forældresamtaler på skolerne, hvis der er behov for dette.

Vi forventer at du:

  • har en relevant pædagogisk uddannelse og erfaring fra undervisningsområdet, gerne med videreuddannelse f.eks. som cand.pæd., eller anden efteruddannelse
  • har indgående kendskab til skoleområdet, også gerne SFO-området
  • gerne vil arbejde i en politisk styret organisation i et forvaltningsperspektiv
  • har erfaring med eller har mod på projektledelse
  • er systematisk og dygtig til at koordinere
  • sætter pris på teamsamarbejde og vil samarbejde bredt i organisationen

Vi tilbyder:
I Center for Børn & Læring er vi målrettede og ambitiøse på skoleområdets vegne, hvor vi understøtter ledere og medarbejdere i at udvikle skoler og SFO’er, hvor børn og unges læring og trivsel øges.

Det er en høj prioritet at styrke sammenhænge og gode overgange mellem dagtilbud og skoler, samt at bidrage til at sikre og udvikle det tværprofessionelle samarbejde.

Arbejdsdagen i Center for Børn & Læring er varieret og fagligt udviklende, idet opgaverne spænder bredt og kalder på din viden, refleksion og indsigt. Du har frihed i opgaveløsningen, samtidig bliver du en del af et konsulentteam, som er gensidigt forpligtet, og hvor det forventes, at I gør brug af hinandens viden og sparring. Sammen har vi et højt ambitionsniveau, hvor humor og arbejdsglæde også er vigtig.

Stillingen kræver at du har kørekort.

Ansættelsesvilkår: Stillingerne er midlertidige på 37 timer pr. 1. juni 2025 eller snarest derefter tre år frem.

Mere information om stillingerne og Center for Børn & Læring:

Center for Børn & Læring består af 9 folkeskoler, 4 landsbyordninger med både skole og dagtilbud, 17 dagtilbud, dagpleje, Ungdomsskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning. På forvaltningsniveau er vi ca. 25 medarbejdere. Administrationen i Center for Børn & Læring løser en lang række forskellige administrative og udviklingsmæssige opgaver for hele området. Vi lægger vægt på at arbejde helhedsorienteret og på at være et sammenhængende center for børn og unge i dagtilbuds- og skolealderen.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte leder af dagtilbudsområdet Christina Petersen på 25180197 eller mail chrp@guldborgsund.dk.

Ansøgningsfrist: tirsdag den 22. april 2025.

Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 28. april 2025.

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffeattest og børneattest. Alle opfordres til at søge, uanset personlig baggrund.

Mere om Guldborgsund Kommune:

www.guldborgsund.dk

Afdeling: Børn og Læring

Ansøgningsfrist: 22 April 2025

Placering: Parkvej 37, 4800, Nykøbing F

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Guldborgsund Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 22 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Guldborgsund Kommune

Main office: Parkvej 37, 4800 Nykøbing F

Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2784392//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.