Get latest jobs before others

Løsningsarkitekter til IT-udvikling

Banedanmark



Er du en erfaren løsningsarkitekt, der kan designe tekniske løsninger, som understøtter komplekse forretningskrav og integrerer problemfrit i eksisterende infrastrukturer? Er du klar til at spille en central rolle i at sikre IT-understøttelse af fremtidens grønne og digitale jernbane? Så er du måske én af de nye løsningsarkitekter i Udviklingsenheden!

Din rolle som løsningsarkitekt

Som løsningsarkitekt hos Banedanmark vil du arbejde tæt sammen med både leverandører, forretningen og dine kollegaer på tværs af IT-området. Sammen skal I sikre udvikling og implementere løsninger, der understøtter forretningens tiltagende behov for digitalisering samt understøtte overholdelse af lovgivning og krav om bl.a. IT-sikkerhed, digital arkivering og tekniske minimumskrav. Du skal sikre, at de tekniske løsninger, vi vælger, er i overensstemmelse med vores eksisterende og fremtidige teknologiske landskab og IT-sikkerhedskrav. Du får ansvar for at designe integrerbare løsninger på tværs af komplekse infrastrukturer.

Dine opgaver inkluderer derudover:

  • Deltagelse i IT-projekter, særligt ifm. udformning af kravspecifikationer og udbudsprocesser.
  • Bidrage til samarbejde i relevante fora på tværs af løsningsarkitekter, systemarkitekter, enterprisearkitekter og IT-sikkerhedsspecialister.
  • Udarbejde detaljerede løsningsdesign, der beskriver systemarkitektur, datamodeller, integrationspunkter og teknologivalg samt driftsmodel og supportmodel.
  • Systemintegration – sikre at løsninger kan integreres i eksisterende systemer, heri integrationsplatforme og gnidningsfri dataudveksling.
  • Samarbejde med IT-projektledere, forretningen, drift-/applikationsejer og leverandører for at implementere løsninger, der både er sikre, skalerbare og omkostningseffektive.

Hvem er du?

Du har en IT-teknisk baggrund og flere års erfaring som løsningsarkitekt, gerne fra en stor organisation eller en offentlig kontekst. Du har arbejdet i komplekse systemlandskaber og har et godt overblik over, hvordan man designer og implementerer robuste og fremtidssikrede løsninger. Du er vant til at arbejde tværfagligt og har erfaring med både at udvikle løsninger og rådgive i beslutningsprocesser.

Du vil være den rette til jobbet, hvis du:

  • Har en relevant teknisk uddannelse, gerne på kandidatniveau, samt supplerende kurser fx IT Architect Foundation.
  • Har erfaring med at indtænke idriftsættelse og overdragelse af nye IT-løsninger til eksisterende IT-drift-organisation.
  • Kan indtænke Informationssikkerhed fra starten af designprocessen af IT-løsninger.
  • Er i stand til at forstå og håndtere både tekniske og forretningsmæssige krav i dit arbejde.
  • Har indsigt i systemintegration og arbejder analytisk med tekniske problemstillinger.
  • Det er desuden påkrævet, at du behersker dansk og engelsk på et højt niveau, både mundtligt og skriftligt.

Personlige kvaliteter

Som løsningsarkitekt er det vigtigt, at du både har teknisk indsigt og er kommunikativ. Du skal kunne omsætte komplekse tekniske løsninger til forståelige anbefalinger for både tekniske og ikke-tekniske interessenter. Du er struktureret, arbejder systematisk og trives i et dynamisk og samarbejdsorienteret miljø.

Vi forventer, at du:

  • Kan tage ansvar for din egen rolle og arbejder målrettet mod at finde løsninger.
  • Er nysgerrig på nye teknologier og er interesseret i at arbejde med et bredt systemlandskab, hvor ikke alt er lige veldokumenteret.
  • Er god til at opbygge og vedligeholde relationer, både internt og med eksterne samarbejdspartnere.
  • Finder det spændende at arbejde med en bred vifte af teknologier såsom Low-Code-platforme (fx PowerApps og Mendix), BI-værktøjer (Fx Power BI og SAP BI) og DBMS-platforme.

Om Udviklingsenheden

Udviklingsenheden står overfor en spændende vækstfase, hvor vi udvider fra 5 til 15 medarbejdere i løbet af 2025. Udviklingsenheden varetager i sin nuværende form IT-projektledelse fra foranalyse til implementering. Projekterne strækker bredt fra forretningsprojekter til IT-infrastrukturprojekter, og særligt IT-sikkerhedsprojekter fylder meget i porteføljen. Der er i vid udstrækning tale om standardløsninger som skal tilpasses, hvormed samarbejde med eksterne leverandører er et centralt omdrejningspunkt for projekterne.

Den øgede udviklingskapacitet skal forbedre projektarbejdet, sikre øget tilgængelighed for forretningen, samt muliggøre en mere agil arbejdsform, der skal supplere den eksisterende projektmodel.

Vi tilbyder

Som løsningsarkitekt hos Banedanmark får du mulighed for at spille en central rolle i udviklingen af vores IT-løsninger, der understøtter hele forretningen. Vi tilbyder et spændende og udfordrende arbejdsområde, hvor du vil være med til at udvikle fremtidens IT-løsninger for Banedanmark.

Vi tilbyder:

  • Et tværfagligt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor samarbejde og vidensdeling er i højsædet.
  • Muligheden for at være en del af IT-udviklingen i en stor og kompleks organisation.
  • Muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse.
  • Fokus på at skabe en god work-life-balance, med mulighed for hjemmearbejde i op til 2 dage pr. uge.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-Udviklingsteamleder Dea Gro Rangholm 20336790. Vi ser frem til at høre fra dig.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist: 15 Apr 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Banedanmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 April 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Banedanmark

Main office: Amerika Plads 15, 2100 København Ø

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi holder den gamle jernbane kørende. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2784421//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.