Program- og risikostyringsmedarbejder til Programkontoret for Jordbaseret Luftforsvar
Forsvaret
Program- og risikostyringsmedarbejde til Programkontoret for Jordbaseret Luftforsvar, ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup
Danmark anskaffer ny luftforsvarskapacitet- vil du være med til at implementere den?
Der er taget politisk beslutning om, at Forsvaret skal opbygge en jordbaseret luftforsvarskapacitet (JBL). Arbejdet er i fuld sving, og der er behov for at optimere Programorganisationen ved Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse i Ballerup, som er overordnet ansvarlig for anskaffelse og implementering af JBL kapaciteten.
Om os
Vi vokser og har i øjeblikket 16 engagerede medarbejdere, der arbejder på at anskaffe, opbygge og implementere JBL til Forsvaret. Sammen sørger vi for effektiv fremdrift og opnåelse af programmets forskellige mål og tidsrammer.
Programmets organisation er centreret omkring syv ’Lines of Efforts’ (LoE) som er identificeret som værende centrale for programmets gennemførelse. Til at støtte arbejdet med LoE er vores programkontor, som du bliver en del af.
Programkontoret tager sig af planlægning og koordination på tværs samt økonomi-, ressource- og risikostyring.
Om stillingen
Sammen med teamets øvrige medarbejdere, kommer du til at understøtte hele programmets fremdrift for at anskaffe og implementere det fremtidige jordbaseret luftforsvar.
Tyngden i dine opgaver ligger i risikostyring, kvalitetsstyring, konfigurationsstyring og kommunikation samt bidrag til programstyring og programplanlægning. Du bliver også involveret i programkontorets øvrige opgaver, som bl.a. omfatter programkoordination, udfærdigelse af ledelsesinformation, fremdriftsstyring og administration.
Stillingen stiller krav til organisatorisk sans, høj faglighed og erfaring med generel program/projektstyring og -samarbejde. Det er derfor en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med store anskaffelsesprogrammer og projekter. Det er ikke et krav, at du har kendskab til luftforsvarsområdet men det vil være en fordel.
Om dig
Er du civil forestiller vi os, at du har en akademisk uddannelse som cand.scient., cand.oecon. eller tilsvarende. Derudover vil dokumenteret efteruddannelse eksempelvis inden for projektledelse/programledelse, risikostyring, dataanalyse, informations- og konfigurationsstyring og planlægning være relevant i forhold til opgaverne i stillingen.
Er du officer forestiller vi os, at du har en baggrund i Flyvevåbnet og du er udnævnt major eller udnævnelsesparat kaptajn, som har gennemført enten stabskursus VUT-II/L, Master i Militære Studier (MMS), tilsvarende udenlandsk stabskursus eller en anden relevant akkrediteret uddannelse på tilsvarende niveau, suppleret med relevante MMS moduler. Hvis du er i gang med MMS eller tilsvarende vil en ansættelse være betinget af en uddannelsesaftale. Din tjenestegren er ikke vigtig, men derimod er det vigtigt, at du har lyst til at medvirke til en hurtig og prioriteret anskaffelse af JBL til Forsvaret.
Du er samarbejdsorienteret, struktureret, metodisk, omhyggelig og har gerne indsigt i Forsvarets virke. Din tilgang til opgaverne er bådekonstruktiv og engageret og dit samarbejde med et større team er essentielt for at opnå Forsvarets jordbaseret luftforsvarskapacitet inden for den fastlagte tidsramme.
Du trives generelt med et ansvar for egne opgaver, og du følger dem til dørs. Du har en professionel tilgang til opgaverne og sikrer overblik i tilspidsede situationer uden at give køb på din faglighed.
Desuden kan du kommunikere på både dansk og engelsk i skrift og tale.
Ansættelsesvilkår
Bemærk stillingen er slået op både civilt og militært.
Som civil sker ansættelsen i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Eller efter gældende relevant overenskomst.
Som militær besættes stillingen efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter major og orlogskaptajn.
Stillingen kan evt. besættes ved funktion i højere stilling. Ansættelse og aflønning sker i så fald som major og orlogskaptajn i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som major og orlogskaptajn kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Militært er ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Dit faste tjenestested vil være ved FMI i Ballerup.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Programkontoret major Peter Poulsen på telefon 2071 1254.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.
Ansøgningsfristen er den 21. april 2025. Samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen ønskes besat senest den 1. juni 2025.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Vi ser meget frem til at høre fra dig!
Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI)
Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) fungerer som materielfagligt videns center og logistisk myndighed. I samarbejde med især Forsvarskommandoen med underliggende værnsstabe sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI’s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.
Fakta
Application due
21-04-2025
Start date
01-06-2025
Work hours
Position category
Position type
AC'erSpecialkonsulent
Militære stillinger
Workplace
Københavns omegn
Workplace
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: