Get latest jobs before others

Pædagogisk medarbejder til Svaneparkens Børnehus

Ikast-Brande Kommune



35 timer pr. 01.5.2024 el. hurtigst muligt
Brænder du for at skabe trygge, udviklende og kærlige rammer for de mindste børn? Og drømmer du om en hverdag med nærvær, faglighed, fællesskab og et godt grin i ny og næ? Så læs med her – vi har måske det rette job til dig!

Velkommen til Svaneparkens Børnehus
Hos os får du ikke bare en arbejdsplads – du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor personlig og faglig udvikling, nysgerrighed og humor går hånd i hånd. Sammen med Daginstitutionen Frisenborg udgør vi én institution fordelt på to matrikler i Ikast. Begge huse er certificerede DUÅ-dagtilbud, hvor vores pædagogiske fundament bygger på en positiv, anerkendende og relationel tilgang. Vi tror på, at gode relationer er nøglen til trivsel, læring og udvikling – både for børn og voksne.

Vi er stolte af at være en organisation, hvor høj faglighed, tæt samarbejde og et stærkt arbejdsmiljø prioriteres i hverdagen. Her er der plads til, at du både kan være fagligt ambitiøs og finde glæden i at gå på arbejde.

Om Svaneparkens Børnehus
Vores hus er fyldt med liv, leg og læring – vi har plads til 60 børn i alderen 0-6 år og er omkring 15 dedikerede medarbejdere. Vi arbejder funktionsopdelt og har skabt skønne rammer både inde og ude, bl.a. med store funktionsrum og en stor legeplads, hvor børnehave- og vuggestuebørn boltrer sig hver dag.

Vi søger en kollega til vores vuggestue
Vi leder efter dig, der vil være med til at give vores 15 skønne vuggestuebørn en tryg, omsorgsfuld og spændende hverdag – sammen med tre engagerede kollegaer. Du bliver en vigtig del af børnenes første år i daginstitution, hvor vi sammen skaber struktur, leg og nærvær.

Vi håber, du er én, der:

  • Har et positivt og nysgerrigt livssyn – og møder børn, forældre og kollegaer med anerkendelse og respekt.
  • Brænder for at skabe trygge og udviklende rammer, hvor det enkelte barn trives.
  • Har lyst til at videreudvikle vores pædagogiske praksis og værdisæt.
  • Værdsætter dialog, ordentlighed og det gode samarbejde i hverdagen.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige kollegaer, der værner om nærvær, omsorg og faglig udvikling.
  • Plads til at du kan være dig – vi ser forskellighed som en styrke.
  • Skønne fysiske rammer både ude og inde, der inviterer til leg, læring og oplevelser.
  • Gode muligheder for indflydelse og masser af rum for både faglig og personlig udvikling.

Løn og ansættelsesforhold:
Efter gældende overenskomst.

Der indhentes obligatorisk børne- og straffeattest ved ansættelse.

Stillingen er på 35 timer med mulighed for supplerende timer i egen eller øvrige organisationer i Ikast-Brande kommune. Dette kan drøftes ved ansættelsessamtalen.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Hjemmesiden: https://frisenborg-svaneparken.ikast-brande.dk/

For yderligere information om stillingen
Institutionsleder
Steffen Lund Eriksen

Tlf. nr. 9960 4675

Mail: stler@ikast-brande.dk

Teamleder
Sanne Sørensen

Tlf. nr. 9960 4690

Mail: sanst@ikast-brande.dk

Afdeling: Svaneparkens Børnehus

Ansøgningsfrist: 18 April 2025

Placering: Svaneparken 6, 7430, Ikast, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ikast-Brande Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ikast-Brande Kommune

Main office: Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2784628//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.