Get latest jobs before others

Erfaren specialkonsulent eller chefkonsulent til parkeringsområdet hos Teknik- og Miljøforvaltningen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Erfaren specialkonsulent eller chefkonsulent til parkeringsområdet hos Teknik- og Miljøforvaltningen
Genopslag
Vil du arbejde med udvikling indenfor drift og digitalisering i et spændende arbejdsområde med fokus på grøn mobilitet, parkering og fremkommelighed?
Er du skarp til forretningsudvikling, og kan du se muligheder i store mængder data?

Så er det nu, at du har muligheden for at blive vores nye specialkonsulent/chefkonsulent i Område for Parkering i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Om stillingen
Område for Parkering (OPK) er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. OPK består af tre enheder, hvis hovedområde er parkering og alt, hvad der her hører til i en politisk organisation af drift, økonomi, politisk betjening, planlægning, projektering og kommunikation. Du vil få en central stilling i OPK med en stor berøringsflade ud i organisationen. Du får et organisatorisk ophæng til en enhed, men vil i det daglige arbejde på tværs af områdets tre enheder.

OPK har for nylig gennemgået en organisationsændring, og en af dine vigtigste opgaver bliver at understøtte de tre enhedschefer i området med, at sætte retning for den ønskede udvikling i den nye organisering. Du vil stå i spidsen for optimering af eksisterende arbejdsgange og fungere som tovholder for udviklingsprojekter inden for digitalisering. Du får en central rolle i OPK og stillingen forudsætter derfor, at du er indstillet på at gå forrest og at du kan samarbejde på tværs af fagligheder og niveauer. Det er derfor vigtigt, at du er indstillet på at være synlig og tilgængelig.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • at stå i spidsen for data- og forretningsudvikling i OPK, herunder koordinere, kvalitetssikre, skabe fremdrift og implementere igangsatte udviklingsindsatser
  • at sikre en datadrevet tilgang til vores arbejdsområder og bistå i udviklingen af nye digitaliseringsløsninger
  • ledelsesbetjening af de tre enhedschefer, herunder udarbejde og kvalitetssikre skriftlige faglige notater, beslutningsoplæg, analyser og præsentationer
  • tovholder for udviklingsprojekter, der berører parkeringsområdet, og som kræver samarbejde på tværs af afdelingen og forvaltningen

Om dig
Du har gerne erfaring fra en politisk styret organisation, og er nysgering efter at vide mere om myndighedsarbejdet på parkeringsområdet i Københavns Kommune. Du har lyst til at indtage en nøglerolle i samarbejdet med enhedscheferne og har en naturlig gennemslagskraft og evne til at opbygge relationer.

Vi forestiller os derudover, at du

  • har en længerevarende akademisk uddannelse, og du arbejder systematisk og analytisk
  • har en datadrevet tilgang og stor erfaring med at udvikle nye digitaliseringsløsninger og overskue komplekse sammenhænge
  • har konkret erfaring med projektledelse og kan koordinere, involvere og evaluere på rette tidspunkt og finde innovative løsninger i eksisterende arbejdsprocesser
  • evner at navigere i og understøtte forandringsprocesser på tværs og særligt i forbindelse med implementeringen af nye digitaliseringsløsninger
  • er en erfaren kommunikator, der både skriftligt og mundtligt formidler komplekse emner på en enkel og forståelig måde
  • har en tværgående profil, der har erfaring med at skabe fremdrift i samarbejder på tværs af fagligheder såvel internt i området som på tværs af forvaltningen
  • er resultatorienteret og robust og kan bevare overblikket, samtidig med at du bevarer det gode humør

Om enheden og området
Du bliver organisatorisk ansat i en enhed i OPK, men vil i det daglige samarbejde tæt med områdets øvrige enheder. Parkeringsområdet består i alt af ca. 125 kommunale parkeringsvagter, der varetager parkeringskontrollen i Københavns Kommune. Derudover er der ansat ca. 50 administrative medarbejdere, der bl.a. håndterer politisk betjening, indstillinger, budgetnotater, el-ladeinfrastruktur, delebiler, en vagtcentral, samt p-pladser til handicappede, delebiler, ambassader mv. OPK er en del af afdelingen Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Om Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed og Teknik- og Miljøforvaltningen
I Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed tager vi hensyn til byens behov og arbejder på at skabe en forudsigelig, sammenhængende og effektiv myndighedsbehandling. Vi er primært ansvarlige for myndighedsopgaver inden for byggeri, miljøbeskyttelse, parkering samt byliv, og vi stræber efter at sikre en fleksibel og imødekommende servicekultur overfor kommunens borgere og erhvervsliv. Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen. Forvaltningen varetager udover myndighedsopgaven også renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker og driver de københavnske kirkegårde. Vil du vide mere om Teknik- og Miljøforvaltning kan du læse mere på kommunes hjemmeside.

Ansættelsesvilkår
Du bliver indplaceret som specialkonsulent eller chefkonsulent afhængig af dine kvalifikationer og i henhold overenskomst for akademikere ansat i kommuner. Stillingen er 37 timer om ugen inklusive frokostpause og flekstid ved indplacering som specialkonsulent. Din arbejdsplads bliver centralt på Islands Brygge i København S, og der er mulighed for hjemmearbejde, når opgaven tillader det. Vi ønsker stillingen besat senest den 1. juni 2025.

Yderligere oplysninger eller spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Jesper Borch på 40 76 07 06.

Søg via linket senest tirsdag den 15. april 2025
Du skal være forberedt på, at der kan være en personlighedstest og case umiddelbart inden 2. samtale.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 April 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Main office: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2784835//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.