Get latest jobs before others

Konsulent til økonomisk styring af spor- og broprojekter

Banedanmark



Er du nyuddannet eller i starten af din karriere? Trives du med at holde overblik over din projektportefølje og samtidig gå i dybden med økonomien og detaljen? Så er det måske dig vi søger.

I de kommende år skal vores jernbane udvides som led i den grønne omstilling. Vi har derfor brug for medarbejdere med gode økonomiske og analytiske færdigheder til at sikre, at vi kommer godt i mål. Du vil spille en central rolle i at sikre, at projekterne gennemføres inden for de fastsatte økonomiske rammer og bidrager til udviklingen af Danmarks infrastruktur.

Du kommer til at arbejde med de største bro- og sporprojekter i Banedanmark. Du vil få en bred kontaktflade i vores projektorganisation, hvor du bliver tæt sparringspartner for vores projektledere og anlægschefer. Med andre ord, bliver du vores økonomiske bindeled til vores omfattende anlægsprojekter.

Du bliver også en del af et team af 12 forretningsorienterede økonomipartnere, som samlet administrerer en økonomiportefølje af ca. 400 store og små infrastrukturprojekter med et forbrug på ca. 4 mia. kr. årligt.

Vi tilbyder

Vi sørger for, at du bliver klædt på fra start. I din opstartsfase vil du blive en del af et team, hvor erfarne medarbejdere bidrager til, at du får en solid introduktion til dine arbejdsopgaver. Vi lægger vægt på god oplæring, tæt samarbejde og løbende kompetenceudvikling. Du vil derudover få et stort ansvar og gode udviklingsmuligheder gennem forskellige opgaver, der sætter dine kompetencer i fokus. Vi lægger vægt på det gode arbejdsmiljø og din faglige udvikling. Vi er derfor meget fokuseret på løbende sparring med dig om arbejdet og din faglige udvikling.

Din kommende kollega Sune fortæller:

”Som nyuddannet oplevede jeg, at det tætte samarbejde og sparring med kolleger hjalp mig med at udvikle mine faglige kompetencer. Det gjorde læringsprocessen mere givende og motiverende”.

Udover et godt kollegialt fællesskab, tilbyder vi en arbejdsplads, hvor vi vægter fleksibilitet højt. Vi har flekstid og mulighed for at arbejde hjemme to dage om ugen. Derudover tilbyder vi en god pensionsordning, betalt frokostpause, motionsrum og sundhedsordning med massage, fysioterapi, kiropraktik mm.

Dit arbejdssted vil være Banedanmarks nybyggede hovedkontor i København.

Dine primære opgaver

Du vil få ansvar for at holde styr på økonomien i din egen portefølje af spor- og broprojekter. Du skal desuden bidrage til at koordinere større og mindre leverancer og indgå i løsningen af strategiske opgaver i sektionen.

Dine opgaver vil særligt omfatte:

  • Overvågning og håndtering af projektøkonomien for at sikre overholdelse af budgetter og tidsplaner. Det indebærer, at du månedligt følger op på forbruget for projektets ressourceplaner, entreprenørkontrakter mv., og at du har styr på projektets fremdrift, planlægning og prognose.
  • Du er sparringspartner for projektledere og anlægschefer og holder løbende økonomimøder med dem. Du reviderer, kvalitetssikrer og analyserer projektbudgetter og prognoser i tæt samarbejde med dem.
  • Udarbejdelse af detaljerede analyser og afvigelsesforklaringer til ledelsen samt bidrag til månedlig rapportering af forbrug, prognoser og afvigelsesforklaringer til Banedanmarks direktion og anlægsledelse.
  • Bidrage til optimering af økonomistyringsprocesser, udvikling af ledelsesinformation og forbedring af vores interne arbejdsredskaber.

Om dig

Du har en kandidat, f.eks. cand.merc., cand.polit., cand. scient. pol. eller lignende. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring fra arbejdsmarkedet, så længe du er villig til at tillære dig ny viden.

Vi forventer, at du har gode analytiske egenskaber, en veludviklet talforståelse og besidder gode formidlingskompetencer. Du motiveres af at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi og teknik og formår at kommunikere effektivt på tværs af faggrupper. Du har gode IT-færdigheder og kan hurtigt sætte dit ind i nye systemer. Erfaring med excel BI og SAP er en fordel.

Vi leder herudover efter en person, der forstår at skabe gode relationer, og som går til opgaverne med højt humør. Du kommer til at samarbejde på tværs af organisationen og bidrage til, at vores løsninger er i høj kvalitet.

Løn og ansættelsesforhold

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du bidrage til en forbedring af Danmarks infrastruktur? Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef i Projektøkonomi Marianne Skoven på mvsk@bane.dk eller tlf. 2964 2559.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der kunne blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist: 22 Apr 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Banedanmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 22 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Banedanmark

Main office: Amerika Plads 15, 2100 København Ø

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi holder den gamle jernbane kørende. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2785263//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.