Get latest jobs before others

Faglærer der er skarp i transport af farligt gods til Flyvestation Karup

Forsvaret



Manchet
Kan du lide at lære fra dig og har du lyst til at undervise og rådgive fremtidens specialister inden for logistik og transport af farligt gods i Forsvaret?

Så er du måske vores nye kollega.

Om os.
MOVCON er en underafdeling i Joint Movement & Transportation Organization, der er Forsvarets transportmyndighed, som holder til på Flyvestation Karup.

I MOVCON støtter vi forberedelsen og varetager den praktiske del af Forsvarets strategiske transporter til øvelser i ind- og udland og internationale operationer.

Det kan være transport af kampvogne til konfliktzoner, transport af telte, medicin og andet nødhjælp til katastrofeområder, eller transport af forsyninger til udsendte kollegaer over hele verden.

Vi planlægger og gennemfører interne vedligeholdende undervisning for MOVCONs egne medarbejdere, samt uddannelse for andre enheder i Forsvaret.

I kursuselementet for transport af farligt gods, er vi i øjeblikket to erfarne kollegaer, men vores team skal vokse i takt med Forsvarets stigende uddannelsesbehov.

Om stillingen
Du vil både skulle undervise medarbejdere fra JMTO MOVCON, men også andre enheder i Forsvaret. Du vil derfor være MOVCONs ansigt udadtil, når andre enheder modtager undervisning hos os.

Du er med til at sikre kvaliteten i vores uddannelser, og du får en stor mængde af frihed under ansvar, samt indflydelse på både planlægningen og selve undervisningen.

Dine opgaver er blandt andet:

  • At planlægge, tilrettelægge og gennemføre undervisning
  • At virke som faglærer inden for transport af farligt gods ad vej, sø, jernbane og luft
  • I samarbejde med dine kolleger og på tværs af hele MOVCON gennemføre god og relevant uddannelse

Vi tilbyder stor medindflydelse i teamet og uddannelsernes retning, samt frihed under ansvar.

Derudover tilbyder vi:

  • Mulighed for kompetenceudvikling
  • Mulighed for rejseaktivitet
  • Træningsmuligheder på arbejdspladsen
  • Gode kollegaer, der har et stærkt sammenhold
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Work/Life balance
  • Sociale aktiviteter

Du vil få din daglige gang på Flyvestation Karup.

Om dig.
Vi ser gerne, at du har erfaring med undervisning af voksne fra for eksempel AMU, EUD, eller anden tilsvarende voksenundervisning.

Du kan nytænke og se muligheder, og du går positivt til værks og er omstillingsparat, når vilkårene ændrer sig.

Du er eksamineret sikkerhedsrådgiver i transport af farligt gods ad vej, eller har tidligere været det. Erfaring med transport af farligt gods ad luft, sø, eller jernbane er en fordel, men ikke et krav.

Du trives i at tilegne dig ny viden – også inden for helt nye områder.

For at få succes i stillingen motiveres du af tanken om, at din undervisning kan være direkte afgørende for, hvordan Forsvarets logistikopgaver lykkes.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om Forsvarets civile faglærere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Flyvestations Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Erik Nilsson på telefon 4242 8462 eller på mail JMTO-MDU-101@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den søndag den 21. april 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse 1. juni 2025 eller efter aftale

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JOINT MOVEMENT AND TRANSPORTATION ORGANISATION

Joint Movement & Transportation Organization (JMTO) har til opgave at tilvejebringe og indsætte transport- og terminalkapaciteter i forbindelse med strategisk transport, deployering, redeployering og genforsyning af indsatte enheder eller enheder på øvelse, nationalt og internationalt. JMTO løser også transportopgaver for kunder udenfor Forsvaret herunder for allierede. Til at gennemføre transporterne anvender JMTO enten Forsvarets egne kapaciteter, allieredes kapaciteter eller civile leverandører.

JMTO er en værnsfælles NIV III myndighed under Flyvevåbnet og er geografisk placeret på Flyvestation Karup.

JMTO består af en stab, af ARK-projektet samt en Movement Control (MOVCON) dispositionsenhed. Dertil kommer en stor og meget aktiv reserve, som deltager direkte i opgaveløsningen i såvel MOVCON, ARK som staben. Myndigheden er sammensat af medarbejdere fra alle værn og civile specialister

Fakta

Application due
21-04-2025

Start date
01-06-2025

Work hours
37 timer

Position category
Position type
Civile stillinger

Workplace
Vestjylland

Workplace

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Main office: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2785471//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.