Get latest jobs before others

TUTORER TIL STUDIESTART 2025 - Juridisk Institut

Aarhus Universitet (AU)



Juridisk Institut søger et antal tutorer til at tage imod årets nye jurastuderende.

Som tutor bliver du en del af de nye studerendes første møde med studielivet, og vores tutorer skal derfor have et oprigtigt ønske om at skabe den bedst mulige studiestart for dem.

Introduktionen for de nye studerende finder sted i uge 34. Programmet forventes også at omfatte en hyttetur 3.-5. oktober. Desuden arrangeres der en hyttetur for tutorer og russekretærer 8.-10. august. Hytteturene er obligatoriske. Vær opmærksom på, at august-fag og Summer University typisk har eksamen i samme uge som rusugen.

Tutorerne skal være med under hele rus-introduktionen, hvor de forskellige arrangementer afholdes. Herudover skal tutorerne deltage i planlægningen af de enkelte holds studiestartsforløb. Som tutor deltager du samtidig i en række møder på universitetet, som kan ruste dig til at give de nye studerende en god studiestart.

Tutorernes primære opgaver er:

  • at lede studiestartsforløbet for de enkelte hold
  • at fungere som ordstyrere etc.
  • at få holdet til at fungere godt socialt.

Tutorerne skal også være de nye studerende behjælpelige med svar på spørgsmål i tilknytning til studiestarten.

Arbejdet aflønnes for 35 timer med en timeløn, som aktuelt er 153,80 kr. pr. time inkl. feriepenge.

Der vil være to tutorer tilknyttet til hvert hold og enkeltvise ansøgninger vil alene komme i betragtning i fald der ikke er tilstrækkeligt med parvise ansøgninger. Indsend blot én ansøgning pr. par.

Ansøgningen skal indeholde navn, mailadresse og AU ID for begge ansøgere, samt oplysninger om studieanciennitet, pædagogiske aktiviteter og hvad der ellers kan have relevans ved udvælgelsen.

Der afholdes ikke samtaler til disse stillinger.

Kontakt
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Institutsekretær Line Bang Petersen, e-mail lbp@law.au.dk

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Tina Engelst Mølbæk, e-mail: tinaengelst@au.dk

Krav og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Juridisk Institut/Law, Dept. of

Ansøgningsfrist: 24 April 2025

Placering: Aarhus C Bartholins Allé 16

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Main office: Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2785498//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.