Get latest jobs before others

Ekstern lektor i arbejds- og ansættelsesret

Aarhus Universitet (AU)



Ved Aarhus BSS, Juridisk Institut, er et eksternt lektorat ledigt pr. 1. september 2025. Stillingen er tidsbegrænset, og ansættelse sker normalt for tre år, evt. med mulighed for forlængelse. Arbejdsopgaver og timetal aftales med instituttet forud for hvert semester. Der kan ikke garanteres undervisning i hvert semester.

Stillingens indhold
Stillingen består primært af undervisning i faget ansættelsesret på den juridiske kandidatuddannelse. Arbejdsopgaverne vil desuden kunne bestå i eksamination ved den mundtlige eksamen i samme fag. Varetagelse af undervisning eller rettelse af øvelses- eller eksamensopgaver i faget Arbejdsret på HA.jur. vil også kunne indgå i stillingen.

Kontakt
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Mette Søsted Hemme, tlf. 60612033, e-mail: msh@law.au.dk.

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Sara Lyng Hansson, tlf.: 93521402, e-mail: sahl@au.dk

Hvem er vi?
Juridisk Institut er en del af Aarhus BSS, Aarhus Universitet - et top 100 universitet. Aarhus BSS har opnået de prestigefyldte AASCB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.

Vi har et dynamisk, ambitiøst og akademisk mangfoldigt forsknings- og undervisningsmiljø med knap 55 akademiske medarbejdere og ca. 15 ph.d.-studerende. Derudover har vi særligt fokus på at tiltrække internationale forskere og ph.d.-studerende til instituttet.

På Juridisk Institut tilbyder vi undervisning og forskning af høj kvalitet inden for dansk, europæisk og international retsvidenskab. Vi vægter den praktiske anvendelighed af vores forskning for det danske retsliv højt. Vi ønsker at udvide og udvikle vores centrale forskningsområder og lægger stor vægt på, at vores forskning tager aktuelle juridiske problemer og udfordringer i samfund og erhvervsliv op til undersøgelse. I vores undervisning ønsker vi at bygge bro mellem teori og praksis, bl.a. ved at trække på eksterne lektorers praktiske erfaring.

Du kan læse mere om Juridisk Institut på: http://law.au.dk/.

Arbejdssted
Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C.

Kvalifikationskrav
Kvalifikationskravet er kandidatniveau.

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten:

  • Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
  • Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.

Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.

En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.

Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter

Formalia
Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om aftale om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter.

Ved spørgsmål vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere.
Ansøgningen skal vedlægges kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.

Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.

Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, bygning 1447, 8000 Aarhus C, og må være afdelingen i hænde senest ved ansøgningsfristens udløb. Det indsendte materiale mærkes med det ID nummer, som er anført i den mail, du modtager som kvittering for online fremsendelse af ansøgningen.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Juridisk Institut/Law, Dept. of

Ansøgningsfrist: 05 May 2025

Placering: Aarhus C Bartholins Allé 16

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 May 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Main office: Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2785503//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.