Get latest jobs before others

Relationskompetente pædagoger søges

Ishøj Kommune



Børnehuset Bøgely i Ishøj søger tre relationskompetente pædagoger 35 - 37 timer pr. 1.5.25, eller snarest derefter.
Er du uddannet pædagog og ønsker du at bruge dine pædagogiske kompetencer i et hus hvor der er mulighed for en høj grad af medindflydelse i den pædagogiske udvikling, så har vi drømmejobbet til dig.
Børnehuset Bøgely er en 0 – 6 års institution opdelt i tre afdelinger. Vi modtager ca. 150 glade og veloplagte børn hver dag.

Med udgangspunkt i de styrkede læreplaner og Ishøj kommunes strategi om ”Stærke fællesskaber” står vi midt i en rivende pædagogisk udvikling, som vi gerne vil invitere dig til at være deltagende i.
Det er det uddannede personale der er ansvarlige for denne udvikling, hvorfor du skal være villig til at påtage dig det nødvendige pædagogiske lederskab i processen også hvad angår vejledning af ikke uddannede kollegaer.

Hos os i Bøgely er pædagogik er en holdsport og vi mener at gode beslutninger skal findes i fællesskabet. Derfor har vi sammen udviklet en stærk refleksionskultur og prioriterer tid til dette – også i en travl hverdag. Dette støttes op af at alle uddannede pædagoger i Ishøj forventes at tage kursus i ”Ansvar of følgeskab” og ICDP 1 uddannelse, så vi sikrer os du som pædagog står stærkt og er klædt på til at løse opgaven og kan redegøre for denne i såvel skrift som tale.

I øjeblikket har vi særligt fokus på udvikling af børnenes sprog og sociale kompetencer for at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle vores børn. Det vil derfor være en klar fordel hvis du har din pædagogiske interesse i denne del af feltet.

Vi har en børnegruppe der fordrer et tæt samarbejde med såvel vores forældre, som vores tværfaglige samarbejdspartnere. Forældresamarbejdet er en vigtig faktor for os – et område vi konstant forsøger at udvikle. Dette også i samarbejde med vores velfungerende forældrebestyrelse.

Vi arbejder med sampraksis og har derfor hurtig adgang til såvel ergoterapeut, som psykolog der kender pædagogikken og børnegruppen rigtig godt.

Vi er interesserede i såvel nyuddannede pædagoger, som pædagoger med erfaring indenfor området.
Som ny medarbejder i Bøgely vil du blive en del af vores onboardingproces og bl.a. blive tildelt en mentor de første tre måneder af ansættelsen.

Hvis ovenstående har vakt din interesse så send en motiveret ansøgning som indeholder dit bud på hvad netop du brænder for i den pædagogiske praksis og hvad du tænker at kunne bidrage med her i Bøgely.

Før du ansøger vil vi være meget interesserede i at se dig til et besøg her i Bøgely, hvor vi kan tilbyde en rundvisning og en uddybende samtale om ovenstående og vores aktuelle pædagogiske fokus.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.

Vi er en digital arbejdsplads, som vægter beskyttelsen af borgernes personoplysninger højt. Derfor skal du bruge dit personlige MitID for at identificere dig selv, såfremt du bliver ansat og skal have adgang til kommunens IT-systemer.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Anita Thiemer Johansen
Tlf.: 2492 7519

Tania Dokkedal
Tlf.: 43735243

Tlf.: 30328178

Ansøgningsfrist:
2. maj 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ishøj Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 May 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ishøj Kommune

Main office: Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

Ishøj er en grøn kommune med vådområder, mark og skov på mere end 75 procent af arealet. Ishøj er byen ved stranden med lystbådehavn, campingpladser og indsøer. Det moderne Ishøj ses omkring Ishøj Bycenter. Her er der gader og torve med rådhus, butikker og spisesteder af enhver art. Det gamle Ishøj ses i landsbyerne Torslunde, Tranegilde og Ishøj Landsby. Her er der stråtækte huse, gamle kirker og gravhøje. Ishøj er en flerkulturel by med mange nationaliteter, et spirende musikliv og enestående museer. Og Ishøj er Vestegnens uddannelsesby med unge, der flokkes på vej til gymnasiet, handelsskolen eller teknisk skole.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2785871//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.