Get latest jobs before others

Sygeplejerske til sjældent udbudt stilling i E-huset | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Sygeplejerske til sjældent udbudt stilling i E-huset
Sjældent udbudt sygeplejerskestilling i E-huset – og vil du være tilkaldevikar, hører vi også gerne fra dig.
E-huset er et § 108-tilbud til 48 borgere, der lever med alkoholafhængighed. E-Huset er en del af Center for Længerevarende Botilbud, Socialforvaltningen.

Beboerne i E-huset, for det kalder vi dem nu, er som oftest mænd midt i livet. De har som følge af et langt liv med afhængighed af alkohol behov for hjælp. Det være sig fysisk, psykisk som socialt. Beboerne kommer ved indflytning typisk fra gaden, herberg eller eget hjem. Man bor i gennemsnit i E-huset i et par år. Enkelte flytter på plejehjem.

Beboerne drikker fortsat, og det tager vi højde for i vores indsatser og hverdag.

Vi ønsker at arbejde på et højt fagligt niveau med fokus på respekt for det enkelte menneske og det levede liv. Personalegruppen er tværfagligt sammensat af pædagoger, sosu-hjælpere, sosu-assistenter og sygeplejersker. Alle ansatte arbejder med en høj grad af selvstændighed, hvilket løbende kræver, at man kan sige til og fra. Alle beboere har tilknyttet både en socialfaglig og en sundhedsfaglig kontaktperson. Vi er organiserede i tre medstyrende teams med otte medarbejdere i hvert.

Vi har social- og sundhedsfaglige koordinatorer, der hjælper os, når vi har brug for det.

Målgruppen kræver, at vi er omstillingsparate og kan tage hurtige beslutninger. Hverdagen kræver, at vi har overskud til akutopståede problemer, dilemmaer eller uforudsete situationer. Det samme gør den politiske organisation, vi arbejder i. Vi har sjældent lange, stabile periode, hvor vi stagnerer. Tværtimod udvikler og tilpasser vi os kontinuerligt ift. de aktuelle krav og behov som både målgruppen og det politiske system har til os.

Arbejdsmiljøet i E-huset er rart og rummeligt. Vi ønsker at samarbejde tværfagligt, at hjælpe hinanden og vi har respekt for vores kolleger og vores indsats. Vi arbejder i et adstadigt tempo, så både beboerne og vi selv kan følge med.

Samarbejdet med beboerne er præget af dagsformen og rummer meget gerne aktiviteter og forskelligt praktisk arbejde.

Af konkrete opgaver kan nævnes: sårpleje, medicinadministration, koordinering af og ledsagelse til behandling, formidling af og støtte til at udføre sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag. Desuden er palliativ pleje, varetagelse af akutopståede situationer som fald, kramper og alvorlig sygdom en del af vores hverdag. Hver dag håber vi at hjælpe beboerne med personlig hygiejne og oprydning, ligesom vi gerne går en tur i Netto med dem.

Vi ønsker, at du

  • har erfaring og gerne i retning af socialsygepleje – beboerne er ofte svære at vurdere rent klinisk, så vi skal være skarpe og gøre os umage
  • er fagligt velfunderet og kan strukturere din arbejdsdag – vi arbejder tværfagligt, og det er vigtigt, at du ikke er fedtet med dine monofaglige overvejelser
  • har kompetencer indenfor konflikthåndtering og -nedtrapning, gerne erfaring med Low Arousal
  • har kendskab til målgruppen og en respekt for, at ikke alle er lige forundt
  • ikke er bange for praktiske opgaver
  • kender dine egne begrænsninger og er i stand til at respektere husets rammer og betingelser, herunder beboernes daglige og til tider massive alkoholindtag – langt de fleste beboere ryger, men hjælper os gerne med at lufte ud.

Vi tilbyder

  • en fast stilling på 37 timer ugentligt til dag- og aftenvagter med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend (der er også mulighed for 10- og 12-timersvagter)
  • individuel introduktion med mentorordning
  • gode muligheder for videreuddannelse
  • løbende supervision
  • et arbejdstempo med tid til både faglig refleksion, frokost og finurligheder

Yderligere oplysninger
Ansættelse 1. juni eller snarest herefter. Er du interesseret i at være tilkaldevikar hos os, hører vi også gerne fra dig.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte TR for DSR, Mette Kruse, på 26 31 21 24, alternativt kan tilbudsleder og sygeplejerske Eva Lausted kontaktes på E67W@kk.dk.

Søg via linket senest mandag den 21. april 2025
Vi holder ansættelsessamtaler den 23. april.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Main office: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2785905//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.