Studentermedhjælper til Løn og Personale
Vesthimmerlands Kommune
Ansøgningsfrist: 22. april 2025
Har du lyst til at udvikle dig i et fagligt stærkt miljø, hvor du får mulighed for at anvende dine teoretiske kundskaber i praksis? Vil du styrke dine kompetencer inden for personalejura og stå bedre rustet til din fremtidige karriere? Så er denne stilling som studentermedhjælper noget for dig!
Stillingsbeskrivelse
Vi søger en engageret og faglig stærk jurastuderende med interesse for forvaltningsret, ansættelsesret og arbejdsret. Du skal kunne arbejde struktureret, overholde deadlines og trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du hurtigt kan tilpasse dig nye opgaver.
Som studentermedhjælper i Løn og Personale bliver du en del af en afdeling, der vægter det tværfaglige samarbejde højt. Vi har en professionel, men uformel omgangstone, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Vi tror på, at vi skaber de bedste løsninger sammen.
Din primære opgave er at bistå personalekonsulenterne i deres daglige arbejde med administrative opgaver og lettere juridisk sagsbehandling. Personalekonsulenternes primære opgave er at understøtte lederne i at træffe kvalificerede beslutninger inden for lovgivning, aftaler, overenskomster og professionel praksis med afsæt i Vesthimmerlands kommunes ledelsesgrundlag Ledelse på Vesthimmerlandsk.
Vesthimmerlands Kommune har cirka 3400 medarbejdere. Opgaverne spænder bredt på tværs af omkring 50 forskellige overenskomster, fagområder og lovgivninger.
Dine opgaver
- Håndtere administrative opgaver i forbindelse med personalesager
- Udarbejde udkast til afgørelser, herunder advarsler, opsigelser og bortvisninger
- Skabe overblik over igangværende sager og sikre overholdelse af deadlines
- Udarbejde udkast til lønaftaler (matematisk forståelse er derfor et krav)
- Behandle aktindsigtsanmodninger
- Håndtere ad hoc-opgaver og journaliseringsopgaver
Din profil
- Stud.jur eller stud.merc.jur
- Har bestået 4. semester senest i juni 2025 og har mindst 1,5 år tilbage på studiet
- Stærke skriftlige formidlingsevner
- Interesse for forvaltningsret, ansættelsesret og arbejdsret
- Evne til at arbejde selvstændigt kombineret med lyst til sparring og videndeling
- Struktureret, detaljeorienteret og effektiv arbejdsstil
- Flair for it samt kendskab til Microsoft Office, særligt Word og Excel
- Gode samarbejdsevner og mod på at udfordre praksis for at skabe udvikling
- Evne til at bevare overblik og godt humør i en travl hverdag
Vi tilbyder
- Et fagligt udfordrende studiejob
- Et velfungerende team med fokus på personalejuridiske opgaver
- Et tværfagligt samarbejdsmiljø præget af kollegial sparring og videndeling
- Fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde, når opgaven kræver det
- Kantineordning, hvor du betaler pr. selvvalgt måltid
- Adgang til en velfungerende sundhedsordning
- En arbejdsplads med røgfri arbejdstid på alle kommunens matrikler
- Gratis parkering lige ved rådhuset og gode busforbindelser
Afdelingen
Som studentermedhjælper bliver du en del af Økonomi, Løn og Personale. Stillingen er forankret i Løn og Personale, som består af tre personalekonsulenter, seks lønsagsbehandlere og en kontorelev. Vi arbejder i et åbent kontormiljø på Rådhuset i Aars med 16 faste pladser og er en del af en arbejdsplads med omkring 230 medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår
- Tiltrædelse: 1. maj 2025 eller 1. august 2025 (anden dato kan aftales)
- Arbejdstid: 10-15 timer efter aftale (under hensyn til eksamensperioder)
- Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst for HK-kommunal eller AC-overenskomsten.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Ulla Fomsgaard, leder af Løn og Personale på 51821091, Jesper Meldgaard Algayer, personalekonsulent på 23465457 eller Anne Lyngberg-Andersen, personalekonsulent på 24619543
Samtaler forventes afholdt løbende i april og maj 2025 på Rådhuset i Aars.
Ansøgningsfrist:
22. april 2025
Tiltrædelse:
1. maj 2025
Arbejdssted:
Vestre Boulevard 7
9600 Aars
Jobtype:
Deltid
Kontaktperson:
Ulla Fomsgaard
Telefon: 99667000
Mobil: 5182 1091
ulf@vesthimmerland.dk
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: