Get latest jobs before others

Psykolog søges til Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Region Syddanmark


Fast stilling på 37 timer – Specialiseret retspsykiatri
Brænder du for at arbejde med retspsykiatri og ønsker du en alsidig psykologstilling med både terapeutiske opgaver og psykologisk testning? Så er denne stilling måske noget for dig!
Forventelig opstartsdato er den 1. august 2025 eller efter aftale.

Om os
Psykiatrisk Afdeling Middelfart har det overordnede ansvar for retspsykiatrien i Region Syddanmark. Afdelingen har 84 døgnpladser fordelt på seks afsnit – fem akutmodtagelser og et rehabiliteringsafsnit – samt en velfungerende retspsykiatrisk distriktsfunktion. Derudover fungerer vi som et retspsykiatrisk center, hvor vi blandt andet udarbejder mentalobservationer og har en specialiseret funktion i behandling af personer dømt for seksuel kriminalitet.

Derudover har afdelingen et alment psykiatrisk afsnit med 18 døgnpladser samt en velfungerende lokalpsykiatri.

Du bliver en del af et team på 14 psykologer, fordelt på vores to matrikler, der samarbejder tæt i et fagligt stærkt miljø.

Dine arbejdsopgaver
Stillingen er delt mellem to centrale funktioner:

  • Psykoterapeutisk behandling – både individuelt og i gruppeforløb – af personer dømt for seksualkriminalitet begået mod både mindreårige og voksne
  • Psykologisk testning i forbindelse med mentalobservationer, herunder neurokognitive tests, begavelsesvurderinger, udredning af psykopatologi og personlighed samt risikovurderinger

Derudover kan der være mulighed for at deltage i undervisning, supervision af andre faggrupper og behandlingsopgaver på døgnafsnittene, hvis det matcher dine interesser og erfaringer.

Hvem er du?
Vi søger en engageret psykolog, som:

  • Er uddannet cand.psych. – gerne med autorisation og evt. specialisering
  • Har erfaring med eller interesse for psykiatri
  • Har interesse, og gerne efteruddannelse, inden for sexologi
  • Har erfaring med psykologisk testning
  • Har erfaring med for psykoterapi
  • Kan skabe en stærk behandlingsalliance og har en robust psyke
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner

Hvis du ikke har omfattende erfaring på området, tilbyder vi grundig oplæring, supervision og sidemandsoplæring.

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling i en specialiseret retspsykiatrisk afdeling
  • Et stærkt fagligt miljø med højt engagement og en uformel omgangstone
  • Oplæring og supervision i forhold til behandlingsopgaver og psykologisk testning
  • Tæt samarbejde med det nationale netværk for behandlingsordningen

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til selve stillingen og indholdet af denne, er du velkommen til at kontakte psykolog Kristine Søndergaard Heide på tlf. 23 71 16 45 eller overlæge Christian Nautrup Andersen tlf. 26 83 61 96.

Hvis du har spørgsmål af mere overordnet karakter, er du velkommen til at kontakte TR Søren Bregenov på tlf. 40 18 73 27 eller leder af hybrid stab Charlotte Vestergaard tlf. 21 15 36 08.

Ansøgningsfrist den 06.05.25.
Ansættelsessamtalerne afholdes mandag den 12.05.25.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Stillingsbetegnelse: Psykolog

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Middelfart

Ansøgningsfrist: 06 May 2025



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 May 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.


Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Main office: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2786133//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.