Seniorprojektleder – bidrag til bæredygtige store anlægsprojekter
Energinet
Kunne du tænke dig at spille en nøglerolle i projekter, der spiller direkte ind i den grønne omstilling?
I Energinet bygger og fornyr vi højspændingsanlæg, som bliver hjørnestenen i omstillingen til fremtidens grønne energisystem, og her spiller du en vigtig rolle som tovholder og bindeled på vores anlægsprojekter.
”Vi har Danmarks bedste projekter og opgaver, du ikke finder andre steder. Vi tilslutter bl.a. vindmøller og solcelleparker og sikrer, at nettet er klar til fremtiden. Kort sagt gennemfører vi projekter, der er nødvendige for at gøre Danmark grønnere,” fortæller afdelingsleder, Thomas Kortsen.
Træd ind i et udviklende projektmiljø
Vi har base i Fredericia, hvor vi for nylig er flyttet ind i en bygning, som er specielt indrettet til projektledelse, men du skal forvente en del tilstedeværelse på højspændingsstationer rundt omkring i Midt- og Vestjylland. Du kan se frem til at blive en del af en projektorganisation, der består af ca. 60 dygtige projektledere fordelt på tre teams.
Sammen byder vi velkommen til et godt, sammentømret projektmiljø, hvor der er stort fokus på faglighed og udvikling.
Du vil indgå i region Midt- og Vestjyllands teamet, som varetager etablering af højspændings-
projekter i Midt- og Vestjylland. Vores projektportefølje spænder fra renovering af eksisterende højspændingsstationer til nybygning af højspændingsstationer med tilhørende kabellægninger mellem stationerne samt renovering af luftledninger.
Styr vores komplekse projekter i mål
Som projektleder får du mulighed for at sætte din ledererfaring i spil, når du tager ansvaret for din egen portefølje af anlægsprojekter. Det er større projekter, typisk af 2-6 års varighed, og du kan se frem til en meget afvekslende hverdag, hvor du – afhængig af projektstørrelse – varetager 5-10 sideløbende projekter. Du vil have en række færdigheder til rådighed i dine projektteams, og du skal kunne håndtere disse forskellige fagligheder, så dine projekter drives frem. Samtidig er dine projekter i forskellige faser, hvilket øger variationen af dine daglige opgaver.
Helt konkret kan du se frem til at:
- Gennemføre anlægsprojekter i el-transmissionsnettet i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
- Facilitere projektmøder med dine projektteams
- Sørge for, at dine projekter overholder den godkendte business case og opfylder de aftalte projektmål
- Tilsikre rettidig rapportering på fremdrift af dine projekter
- Håndtere miljø- og myndighedsgodkendelser samt etablere et effektivt samarbejde med eksterne interessenter, herunder lodsejere, naboer og andre borgere i de lokalsamfund, vi bygger i
- Samarbejde med eksterne partnere på projekter, hvor tilslutning til eltransmissionsnettet er nødvendigt, fx datacentre, vindmølleparker og solcelleparker
- Håndtere forskellige områder i projektet såsom tid, økonomi, kvalitet, arbejdsmiljø, risiko og interessenter
- Arbejde inden for rammerne af Energinets faseopdelte projektmodel, som er baseret på principperne i PRINCE2
- Renovere luftledningsforbindelser i højspændingsnettet
- Bygge kabelforbindelser i højspændingsnettet
- Bygge og renovere højspændingsstationer helt eller delvist
Sæt din erfaring med anlægsprojekter i spil
Vi er åbne for din baggrund, men vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og/eller erfaring inden for generel linjeledelse eller projektledelse.
Derudover forventer vi, at du har:
- erfaring med personaleledelse
- en grundlæggende uddannelse inden for projektledelse
- solid erfaring som projektleder og med at håndtere tværgående projektteams
- en interesse for personlig udvikling inden for projektledelsesområdet
- gode forhandlingsevner
- er god til at kommunikere i skrift og tale på dansk og engelsk
Du ved, hvordan man motiverer andre og er vant til at operere i et åbent og projektbaseret tværorganisatorisk miljø.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest den 1. maj. Vi inviterer til samtale løbende, og tillader os at lukke rekrutteringen, hvis vi finder den rette kandidat inden ansøgningsfristen.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til afdelingsleder, Thomas Kortsen på tlf. +45 3092 4064.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.
Afdeling:
Lokation: Fredericia
Ansøgningsfrist: 01 May 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: