Get latest jobs before others

Sakskøbing Skole søger lærer med specialpædagogiske kompetencer

Guldborgsund Kommune



Sakskøbing Skole søger uddannet lærer til skolens specialpædagogiske læringsmiljø pr. 1. august 2025

Vi søger en lærer til skolens mellemform Basen, hvor undervisningen forberedes og gennemføres, så den imødekommer elevernes forudsætninger for læring. Basen har omkring 15 elever fordelt på 2-3 hold afhængig af fag og klassetrin. Med dine linjefagskompetencer understøtter du elevernes faglige udvikling og med din specialpædagogiske kompetencer og erfaringer elevernes personlige og sociale udvikling.

Du bliver en del af stærkt specialpædagogisk team
Vores dygtige team omkring Basen består i dag af to pædagoger og to lærere, der alle har faglige kvalifikationer inden for det specialpædagogiske område. Børnesynet er enkelt, tydeligt og vigtigt: ”Børn gør det så godt de kan”, og vores højeste prioritet er at imødekomme den enkelte elevs behov for opmærksomhed og tilpasning i forhold til faglige og sociale forventninger og krav.

Du er uddannet lærer og vil gerne blive en del af et inspirerende specialpædagogisk læringsfællesskab, hvor du sammen med dine kolleger deler viden og erfaringer for at kunne forberede og gennemføre udbytterige lærings- udviklingsforløb for eleverne. Dine linjefag er gerne matematik og naturvidenskabelige fag, men du har også mod på at undervise i fag, du ikke er linjefagsuddannet i.

Opgaveoversigt
De primære opgaver for vores nye kollega i Basen vil være:
• Undervisning svarende til 25 lektioner pr uge
• Deltage i ugentlige teammøder samt fælles refleksions- og forberedelsesseancer
• Deltage i et udvidet skole-hjemsamarbejde samt i netværksmøder med relevante fagpersoner
• Udarbejde individuelle Handle- og udviklingsplaner for eleverne
• Bidrage til udviklingen af undervisningsmiljø og det specialpædagogiske område

Sakskøbing Skole
Sakskøbing Skole er et professionelt læringsfællesskab, hvor læring og udvikling af nye kompetencer og kvalifikationer foregår på alle niveauer (elever, medarbejdere, ledelse og bestyrelse).

Skolens organisering af personalets professionelle læringsfællesskaber tager udgangspunkt og udvikles i: Pædagogisk læringscenter, fagudvalg, teammøder på klasse- og årgangsniveau, fællespædagogiske møder og i det tætte samarbejde med Ellekildeskolen.

Vi arbejder med og er optaget af:
• Lærernes samarbejde om udvikling og gennemførsel af undervisningen
• Lærernes indsigt i egen praksis styrkes igennem en undersøgende tilgang
• Lærernes kompetencer styrkes (det dobbelte læringssyn)
Foruden faglighed og trivsel har vi fokus på bevægelse og sundhed og er DGI certificeret.

Vi har et fagligt dygtigt personale, som foruden et engagement i en igangværende udvikling på flere områder, også arbejder målbevidst ud fra skolens værdigrundlag:

• I et samarbejde med forældrene at skabe en skole med fokus på læring, trivsel og tryghed
• Styrke elevernes selvværd, så de kan udvise tolerance, åbenhed og respekt for sig selv og andre
• At eleverne bevarer lysten til at lære og være nysgerrige
• At lærere og pædagoger får optimale betingelser for at løse deres opgaver

Bestyrelse og ledelse har følgende visioner om ”den gode skole”:
Sakskøbing Skole tilstræber at være en god skole for de borgere, der benytter muligheden for skolegang på skolen. Bestyrelse og ledelse vil fortsat have fokus på at skabe relevante, lærerige og udviklende fællesskaber for alle skolens elever samt indsatser, der understøtter de elever, der har brug for et fagligt løft samtidig med at opretholde et højt fagligt niveau, så de fagligt stærke elever udfordres.

Sakskøbing Skole tilstræber at efterleve det fælles værdigrundlag i Guldborgsund Kommune: ”Vi er her for, at styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber”

Vi er særligt optaget af, at fællesskabet er rammen for den enkelte elevs dannelse og udvikling. Fællesskabet bliver derfor midlet til at nå målet for at opnå det fulde læringspotentiale hos den enkelte elev. Læring tager udgangspunkt i et relevant, trygt og ligeværdigt fællesskab.

På Sakskøbing Skole har vi ansvar for 360 elevers læring og trivsel. Der er ét spor fra 0. - 6. årgang samt tre spor fra 7. - 9. årgang. Vi modtager elever i 7. årgang fra vores gode kolleger på Ellekildeskolen i Sakskøbing. Vi har et undervisningsspor (0.- 9. klasse) til børn med behov for specialpædagogisk bistand, et Udviklingscenter og en skolefritidsordning med 110 børn, som en integreret del af Sakskøbing Skole.
Personalegruppen består af omkring 55 ansatte.

Hvis du har lyst til at høre mere om lærerstillingen i Basen på Sakskøbing Skole, kan du kontakte Skoleleder Simon Leinum på 2518 1945 eller afdelingsleder Mette Bille på 2518 1968.

Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast stilling

Ansøgning og ansøgningsfrist:
Send en ansøgning senest fredag d. 25. april 2025.

Ansættelsessamtaler:
Forventes afholdt mandag d. 28. april 2025.

Afdeling: Sakskøbing Skole

Ansøgningsfrist: 25 April 2025

Placering: Parkvej 31B, 4990, Sakskøbing

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Guldborgsund Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 25 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Guldborgsund Kommune

Main office: Parkvej 37, 4800 Nykøbing F

Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2786676//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.