Børnehaveklasseleder til Heldagsskolen
Bornholms Regionskommune
Hop med ombord på en spændende rejse
Heldagsskolen søger børnehaveklasseleder til kommende skoleår 2025/26, som ønsker at springe med på udviklingstoget. Din taske må gerne være fyldt med god energi, relationskompetencer og omstillingsparathed og masser af erfaring.
Heldagsskolen er en specialskole for elever med adfærdsmæssige og emotionelle udfordringer, autisme, ADHD og elever med tilknytningsforstyrrelser. Heldagsskolen har eksisteret siden 1993 og er en af Bornholms Regionskommunes to specialskoler. Hos os arbejder vi i selvstyrende teams, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt og ligeværdigt sammen om at skabe den bedst mulige skoledag for hver enkelt elev.
”Børn vil gerne gøre det rigtige, hvis de kan”
Det er vores helt overordnede pædagogiske mindset her på Heldagsskolen.
Vi ønsker at du:
• Er uddannet pædagog
• Har mod på efteruddannelse og tør lære nyt
• Er ambitiøs på børnenes vegne
• Er i besiddelse af et grønt nervesystem som eleverne kan spejle sig i.
Vi kan tilbyde dig:
• De mest fantastiske og livsbekræftende børn.
• En dagligdag i højt tempo som stiller høje følelsesmæssige krav til dig.
• Løbende kompetenceudvikling og supervision
• Et hus med charme, hvor du også har mulighed for at sætte dit fingeraftryk på etableringen af vores nye læringsmiljøer.
Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet mandag – fredag kl. 07.30 – 15.45. Hver onsdag har vi møder fra kl. 13.45 – 17.45.
Herudover indeholder arbejdstiden 2 personalelørdage om året.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
24-04-2025
Samtaletidspunkt
i uge 18
Ansættelsesdato
01-08-2025
Kontaktperson
skoleleder
Ann-Charlotte Wistisen
56923602 / 29654507
Arbejdssted
Heldagsskolen gruppe 1
Almindingensvej 23, 3751 Østermarie
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: