Get latest jobs before others

Økonomichef

Hansen Toft



KFUM's Sociale Arbejde
KFUM's Sociale Arbejde er en NGO med hovedkontor i Strib ved Middelfart, der i mere end 100 år har arbejdet for at hjælpe og skabe værdige livsvilkår for mennesker i udsatte livssituationer. Med omkring 1.200 ansatte, 2.500 frivillige og ca. 250 institutioner, sociale tilbud og projektindsatser på landsplan er KFUM’s Sociale Arbejde en organisation, der sætter spor i menneskers hjerter. Arbejdet bygger på et menneskesyn, hvor hvert individ har ubetinget værdi. KFUM’s Sociale Arbejde skaber rammer for tryghed, udvikling og fællesskab for og med mennesker med størst behov.

Læs mere på www.kfumsoc.dk

Økonomichef
Vil du være med til at forme den økonomiske udvikling i en af Danmarks største diakonale organisationer?
Til KFUM’s Sociale Arbejde søger vi en økonomichef med stærke strategiske evner, der kan lede og videreudvikle deres økonomifunktion samt understøtte deres institutioner og organisation som helhed.

Økonomisk lederskab med mening

Som økonomichef er du ansat af hovedbestyrelsen og en del af ledelsesgruppen med direkte reference til generalsekretæren. Du får ansvaret for økonomiafdelingen, hvor du vil lede et team på 16 medarbejdere, der arbejder med regnskab, økonomistyring, løn og HR. Din opgave bliver at sikre en velfungerende, strategisk og værdiskabende økonomifunktion, der understøtter organisationen og dets institutioner. Med din stærke analytiske sans og evne til at tænke langsigtet vil du være med til at sikre en stabil økonomisk drift, udvikle effektive arbejdsgange og skabe fundamentet for organisationens fortsatte vækst og samfundsmæssige indsats.
Som økonomichef har du følgende ansvarsområder:

  • Sikre, at økonomiafdelingen arbejder professionelt og effektivt, samtidig med at du understøtter et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og udvikler sig fagligt.
  • Optimere økonomistyringen, så beslutninger i organisationen træffes på baggrund af valide data og solide analyser.
  • Være en vigtig sparringspartner for både hovedbestyrelsen, ledelsen og institutionsledere og bidrage til den strategiske udvikling af organisationen for så vidt angår solide analyser og beslutningsgrundlag.
  • Sikre en grundig budgetproces samt budgetopfølgning og korrekt rapportering.
  • Stå for likviditetsstyring, bank og revision.
  • Implementere digitale løsninger og forbedre datahåndtering for at skabe mere effektive og transparente processer.

Økonom med analytisk sans og ledelsesdrive

Vi søger en person, der har en relevant økonomisk uddannelse som f.eks. HD, cand.merc., cand.oecon. eller lignende, og som har solid erfaring med økonomistyring og ledelse – gerne fra en organisation med en kompleks struktur. Du skal have en struktureret og analytisk tilgang, være i stand til at kommunikere komplekse økonomiske problemstillinger på en letforståelig måde og samtidig kunne motivere og udvikle dine medarbejdere. Du har erfaring med strategisk og moderne økonomistyring, ligesom du har en god fornemmelse for at arbejde sammen med mange forskellige typer mennesker, både ansatte og frivillige.

Et meningsfuldt job med faglighed og fleksibilitet

Som økonomichef hos KFUM’s Sociale Arbejde bliver du en del af en organisation, hvor værdier og samfundsansvar er i centrum. Der tilbydes en meningsfuld stilling, hvor du har mulighed for at præge udviklingen og gøre en reel forskel. Du får en arbejdsplads med høj faglighed, engagerede kolleger og et stærkt fokus på fællesskab og trivsel. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter KFUM’s Sociale Arbejdes lønregulativ.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Sofie Vestergaard Daugaard på 4412 6721.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hansen Toft



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hansen Toft

Main office: Hasselager Centervej 1, 8260 Viby J

Vi tiltrækker og udvælger topkandidater til nøglepositioner hos vores kunder for at skabe bedre forretningsmæssige resultater.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2787977//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.