Get latest jobs before others

Kategori: Sundhed, Omsorg og Handicap. Stilling: Specialpædagog til botilbud for mennesker med udviklingsforstyrrelser. Ansøgningsfrist: 27. april 202

Skanderborg Kommune



Specialpædagog til botilbud for mennesker med udviklingsforstyrrelser
Landsbyen Sølund hus 4 søger pædagog med hjerte og engagement til arbejdet med mennesker med psykiske funktionsnedsættelser indenfor autismespektrummet

Vi har fået flere ressourcer og har brug for en fagligt engageret kollega på 37 timer ugentligt.
Stillingen er til besættelse til 1. juni eller efter aftale.

Arbejdstiden er tilrettelagt med morgen- og aftenarbejde og hver anden eller tredje weekend. Vi kører et projekt hvor vi afprøver hvorvidt hver 3. weekend kan fungere så beboerne fortsat får den faglige støtte de har behov for og så arbejdsmiljøet også er tilgodeset.

I din indkøring vil du følge en fast medarbejder og du vil få tildelt en mentor som er særlig opmærksom på at støtte dig i din opstart. I løbet af det første år vil du skulle deltage i undervisning og introduktion til det faglige afsæt vi har i Landsbyen Sølund ligesom du løbende vil komme på kompetencekurser i faglige teorier og metoder som anvendes i det daglige specialpædagogiske arbejde.

Vi benytter os desuden løbende af faglige konsulenter i arbejdet med at finde de rette pædagogiske løsninger og tilgange til beboerne, ligesom vi også samarbejder med de faglige konsulenter om individuel og intern faglig supervision hvis behovet opstår.

Det er væsentligt for os at beboerne bliver mødt med respekt og at vi igennem det pædagogiske arbejde giver den enkelte mulighed for at opleve sig sikker og tryg, værdsat og elsket og ligeledes være inkluderet og engageret i et fællesskab hvor de også oplever varme til andre. For at opleve dette har beboerne i hus 4 behov for personale som arbejder målrettet på at kompensere for de komplekse udfordringer og vanskeligheder de grundet deres handicap er præget af. De har behov for personale, som kan skabe tryghed også når de har det svært, og som arbejder engageret med at skabe gode relationer, og giver pleje og vejledning ud fra den enkeltes behov.

Beboerne er i alderen 22-62 år med udvikling på de tidligste niveauer, de er alle mobile men skal have hjælp og guidning til alle dagligdags gøremål. Beboerne har behov for meget omfattende støtte til at kunne indgå i relation med andre, og til at kunne forstå og blive forstået. Der arbejdes dels med beboerne i grupper og dels med 1:1 støtte og skærmning i gruppen.

Hus 4 er en del af Boenhed 4, som består af hus 3 og hus 4.

I Boenheden arbejder vi ud fra filosofien- og de værdier, der ligger til grund for Gentle Teaching og arbejder ud fra udviklings- og neuropædagogiske udredninger, samt benytter os af viden omkring sanseintegration, livshistorie, konflikthåndtering mv. I hverdagen arbejdes blandt andet med kommunikationsstøttende metoder, struktur og forudsigelighed via dagstavler, low arousal tilgang, digitale løsninger til understøttelse af arbejdet med selvstændighed og identitet, brug af musik til regulering af nervesystem og dokumentation til kvalificering af det pædagogiske arbejde. Se mere på Landsbyens Sølunds hjemmeside.

I hus 4 er der flere forskellige ansvarsopgaver som skal løses og du vil have mulighed for at bidrage alt efter kompetencer og interesse. Der vil der være mulighed for at få en særlig opgave omkring kommunikation og digitale løsninger i det pædagogiske arbejde, blive en del af et fagligt netværk med omkring Gentle Teaching, bidrage i udarbejdelse af skriftlige produkter som f.eks. handleplaner mv. Det afgørende er, at vi alle bidrager og at vi kun i fællesskab kan lykkes med at løse vores kerneopgave og skabe meningsfulde og gode liv for beboerne. Opgaverne er knyttet til netværk hvor man får undervisning og sparring på de fagspecifikke områder.

Kan du se dig selv bidrage til ovenstående og har du lyst til at være en del af en formålsdrevet arbejdsplads og tage ansvar både i det pædagogiske arbejde men også i varetagelsen af de mange andre opgaver som knytter sig til beboernes liv, så send os en ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist
27.4.2025
Indkald til samtale
Løbende pr. telefon og mail.

Ansættelsessamtaler
Løbende.
Stillingsopslaget tages ned ved ansættelse.

Referencer og udtalelser ønskes gerne medsendt.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomst og efter principperne om ”ny løn”.

Yderligere oplysninger
kan indhentes på Landsbyen Sølunds hjemmeside– telefonisk kontakt til Boenhedsleder Lone Premate på telefon 21 16 62 68 eller assisterende leder Michael Jørgensen på telefon 29 13 50 18.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Skanderborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 April 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Skanderborg Kommune

Main office: Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2788184//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.