Get latest jobs before others

Driftsmedarbejder til TDC Erhverv SOC

Nuuday



Driftsmedarbejder til TDC Erhverv Security Operations Center

TDC Erhverv Security Operations Center (SOC) beskytter danske virksomheder og offentlige organisationer mod cyberangreb, og vi er i kraftig vækst og har brug for flere dygtige driftsmedarbejdere. Tilgangen af de mange nye kunder gør nemlig, at vi har brug for flere medarbejdere til at udbygge vores driftsplatform og onboarde nye kunder på vores services.

Så hvis du har et godt drive, brænder for drift og operationel IT-sikkerhed, og du samtidig trives i et dynamisk miljø med yderst kompetente drifts- og sikkerhedsfolk, så er du måske vores nye kollega.

Vil du være med til at beskytte danske virksomheder mod cybertrusler?
Du vil blive driftsmedarbejder i TDC Erhverv SOC. TDC Erhverv SOC er en Managed Security Service Provider, der beskytter virksomheder mod cyberangreb gennem services som Managed Detection and Response, Log Management, DDoS Protection og Vulnerability Management Service. Vi har kunder inden for alle de samfundskritiske sektorer.

Vores ambition er at blive en af de absolut førende i Danmark på området for SOC services, og hos os får du yderst kvalificerede kollegaer. En vigtig del af dit arbejde vil blive at sikre, at vi kan levere vores services på konstant optimerede og driftsstabile platforme.

Kvalifikationer
Som driftsmedarbejder i TDC Erhverv Security Operations Center forventes du at have et højt kompetenceniveau inden for flere af disse områder:

  • SIEM løsninger – Elasticsearch
  • Infrastructure as code – Ansible
  • Container orchestration – Kubernetes
  • Backup-systemer
  • DevOps
  • Linux
  • Hypervisors

Der vil opstå behov for kundekontakt, hvorfor det er vigtigt, at du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner – både på dansk og engelsk.

Du arbejder analytisk, struktureret og målrettet. Du har en høj grad af ansvarsfølelse, og du er villig til at gøre en ekstra indsats, når det brænder på.

Stillingen byder på løbende udvikling af dine kompetencer, og du vil indgå i et team med højt kompetenceniveau. Dette vil sikre, at din viden forbliver på et højt niveau.

Hvem er vi?
TDC Erhverv er en del af Nuuday, Danmarks førende it- og telekommunikationsudbyder, kendt for sit mangfoldige udvalg af brands, der alle dedikerer sig til at forenkle teknologi for både forbrugere og virksomheder. Nuudays brands leverer hurtigt bredbånd, topklasse mobilforbindelse, fleksible TV- og streamingmuligheder samt et omfattende udvalg af topmoderne forretningsløsninger.

Inden for dette dynamiske landskab adskiller TDC Erhverv sig som den førende B2B-udbyder i Danmark inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden.

Kom med os og vær med til at drive innovation og teknologisk ekspertise på det danske marked.

Andre informationer
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes på niveau HEMMELIGT.
Arbejdsstedet er Teglholmen i København.

Ansøgning og kontakt
Vi vil løbende indkalde til samtale, og har du spørgsmål, så ring til afdelingsleder for Security Engineering i TDC Erhverv Security Operations Center: Thor Ryvard på tlf. 2421 8070

Ansøgning: Det er ikke nødvendigt at vedhæfte en motiveret ansøgning, men du bedes venligst inkludere en kort introduktion i dit CV om, hvorfor du søger denne stilling. For at sikre en fair og inkluderende rekrutteringsproces beder vi dig samtidig undlade at tilføje et foto til dit CV

Ansøgningsfrist: 19. maj 2025

Kontaktperson: Thor Ryvard på tlf. 2421 8070

Arbejdssted: Teglholmsgade 1, København

Nuuday – We make sense with technology
Hos Nudaay er vi 3.000 dedikerede medarbejdere, der på tværs af vores seks brands – YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Hiper, eesy og Relatel – arbejder målrettet på at sætte retningen for Danmarks digitale fremtid. Vi befinder os midt i en spændende transformation, hvor vi ikke blot revolutionerer vores IT-systemer, men også skaber innovative digitale kundeoplevelser, der sætter nye standarder for, hvordan danskere, virksomheder og samfundet interagerer med teknologi i hverdagen. Hos Nuuday finder du en kultur præget af mangfoldighed, samarbejde og udvikling. Uanset hvor du arbejder, eller hvilket brand du er en del af, er én ting fælles for os alle: En passion for at skabe løsninger, der gør en forskel. Vi sætter en ære i at forstå vores kunder, og vi ser fremtiden som en mulighed for konstant at udvikle og forbedre os. Vi tror på, at et stærkt fællesskab lægger fundamentet for store resultater, og hos os er der altid plads til dem, der tør tænke nyt, tage ansvar og være med til at bane vejen. Vil du være med?" Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her: https://nuuday.dk/karriere

#LI-POST #LI-TDC Erhverv

Placering:
Teglholmsgade 1
2450 København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Nuuday



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 19 May 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Nuuday

Main office: Teglholmsgade 1, 2450 København SV

Hos Nuuday går vi forrest, når vi udvikler de services, der gør livet lidt lettere, skubber grænserne og bryder med status quo, når det er nødvendigt. Vi leverer markedsførende digitale services til størstedelen af da danske husstande og virksomheder. Sammen giver vi teknologien mening, når vi udvikler de løsninger, der giver værdi for danskerne, virksomheder og samfundet - nu og i fremtiden.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2788550//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.