Bliv faglig teamleder for IT-drift i Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Brænder du for IT-drift og har du erfaring med netværk, cloud og komplekse systemer? Vil du kombinere din tekniske viden med ledelse? Så bliv en del af Erhvervsstyrelsens IT Service-team!
Om stillingen
Vi søger en dygtig teamleder til vores interne it-driftsteam. Du behøver ikke at have formel ledelseserfaring, men vi søger dig, som har erfaring med og interesse for at drive processer og skabe rammerne for et stærkt teamsamarbejde. Du skal have lyst til at udvikle dig inden for ledelse og for at arbejde med mennesker, hvilket vil fylde en betydelig del af rollen i tæt samarbejde med driftschefen og dine teamleder-kollegaer. I intern drift har vi stort fokus på at øge vores evne til at levere en stabil, automatiseret og intelligent drift, med sikkerhed i fokus. Desuden er der et tæt samarbejde med de andre teams i kontoret, hvor du vil få en nøglerolle i at styrke den tværgående koordinering.
Rolle- og ansvarsområder
Som teamleder for Team IT Service, i daglig tale ITS, får du det faglige ledelsesansvar for et team af specialister, der arbejder med drift, vedligeholdelse og udvikling af Erhvervsstyrelsens IT-infrastruktur. Du bliver en del af det strategiske arbejde med at videreudvikle vores IT-drift, og du sikrer, at opgaver prioriteres og løses effektivt. Du har samtidig et stort medansvar i at sikre stabil IT-drift gennem løbende patching, overvågning og fejlhåndtering for at sikre en effektiv og robust IT-drift i en kompleks organisation med mange systemer og snitflader.
Dine opgaver vil være at:
- Varetage den faglige teamledelse for 4 fastansatte og to elever, herunder trivsel og faglig udvikling
- Sikre en velfungerende og sikker drift af Erhvervsstyrelsen fagsystemer
- Være eskalationspunkt for tekniske udfordringer og beslutningstager i kritiske situationer
- Lave driftsplanlægning
- Sikre en central, skalerbar infrastruktur og tilhørende processer
- Styring af eksterne konsulenter
- Prioritering af opgaver og derigennem sikre, at teamet arbejder på de vigtigste og mest kritiske opgaver baseret på forretningens behov og systemernes stabilitet
- Koordinere opgaver og ressourceallokere i samspil med andre IT-teamet
Om dig
Ud over erhvervserfaring inden for feltet søger vi en kandidat med en uddannelsesbaggrund som fx Cand.IT, datatekniker, datamatiker, datalog, IT-teknolog eller Cand.Polyt.
Hertil ønsker vi os, at du kan genkende dig selv i nogle af nedenstående punkter:
- Du har erfaring med drift og vedligehold af infrastruktur, netværk og servere
- Du har interesse for ledelse og erfaring med at lede projekter, processer, driftsopgaver mv.
- Du er en samarbejdsorienteret brobygger, som evner at facilitere samarbejde på tværs af drift, forretning, sikkerhed og ledelse, så der opstår en fælles forståelse
- Du er fagligt stærk og har både det store overblik og fokus på detaljen
- Du har erfaring med IT-driftdiscipliner, såsom styring af servicemål, backup/restore-procedurer, IT-sikkerhed og monitorering og rapportering.
- Du har erfaring med drift af enten Linux eller Microsoft servere
- Du er struktureret og handlekraftig – Du kan holde overblik, prioritere og sikre fremdrift – også i pressede situationer.
Om IT Service
Team IT Service (ITS) har en central rolle i at sikre stabil og sikker drift af Erhvervsstyrelsens IT-infrastruktur. Teamet har ansvar for serveradministration, overvågning, brugerhåndtering samt vedligeholdelse af centrale systemer. Vi arbejder løbende med automatisering, optimering og sikkerhed for at understøtte forretningens behov og sikre en moderne og robust IT-platform.
Vi består af forskellige IT-funktioner såsom Datacenter, Sikkerhed, Change Management og Cloud for at sikre en sammenhængende og effektiv IT-drift. Teamet håndterer både akutte hændelser og planlagte opdateringer.
Om Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 900 medarbejdere, som arbejder på fem forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie.
Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.
Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.
Om ansættelsen
Ansættelsen sker efter relevant overenskomst. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer.
Der er tale om én fast fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst mulig.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til it-driftschef Thomas Munch-Andersen på telefon +45 2536 1825. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-Rekrutteringspartner Maria Palshøj Brandbyge på tlf. 91 33 70 39.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” i annoncen og følg instruktionerne. Din ansøgning, CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest tirsdag den 6. maj 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 20 og 21. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.
Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen
Afdeling: Langelinie Allé 17 2100 København Ø.
Lokation: Langelinie Alle 17, 2100 København Ø
Ansøgningsfrist: 06 May 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: