Sikkerhedsanalytiker til TDC Erhverv SOC
Nuuday
Sikkerhedsanalytiker til TDC Erhverv Security Operations Center
TDC Erhverv Security Operations Center (SOC) beskytter danske virksomheder og offentlige organisationer mod cyberangreb, og vi er i kraftig vækst og udvider løbende med flere sikkerhedsanalytikere. Så kender du til et eller flere af begreberne: EDR, SIEM, MISP, SOAR, threat intelligence, threat hunting, CSIRT eller forensics, er du måske en af vores nye kollegaer.
Vil du være med til at beskytte danske virksomheder mod cybertrusler?
Du skal sammen med dine kollegaer forhindre angreb og indtrængen og sikre, at sikkerhedsniveauet hos vores kunder lever op til krav og forventninger. Vores ambition er at blive en af de absolut førende i Danmark inden for SOC services, og vi har kunder inden for alle de samfundskritiske sektorer. Hos os får du kompetente sikkerhedskolleger med stor indsigt i SIEM, threat hunting, threat intelligence, incident håndtering, forensics og IP-netværk.
Din opgave bliver at opdage, analysere og efterforske
I TDC Erhverv Security Operations Center sikkerhedsovervåger vi kundernes systemer og infrastruktur for hurtigt og effektivt at kunne opdage og reagere på trusler og angreb. Vi udvikler løbende vores bibliotek med alarmregler, så de hele tiden afspejler det aktuelle trusselsbillede, og vi arbejder også med threat hunting og efterforskning af sikkerhedshændelser.
Som analytiker i TDC Erhverv Security Operations Center forventes du at have et højt kompetenceniveau inden for flere af følgende områder:
- SIEM-løsninger (herunder udvikling af regler til at opdage angreb)
- Elasticsearch
- Sentinel
- SOAR-værktøjer
- EDR-løsninger
- DDoS-mitigering
- Incident håndtering (CSIRT-arbejde)
- Windows og/eller Linux forensics analyse
- Netværk forensics analyse
- Forståelse for opbygning af et enterprisenetværk
- IDS/IPS
- Programmering/scripting færdigheder (f.eks. Python, Perl, C, C++)
Du er teknisk problemløser med kundefokus
Du har sandsynligvis certificeringer og hands-on erfaring inden for flere af de nævnte tekniske områder. Derudover har du en teknisk dybde, som gør, at du er i stand til at formidle komplicerede tekniske problemstillinger klart og tydeligt på både dansk og engelsk. Samtidig skal du kunne håndtere den tætte kontakt med kunder og sørge for, at de til enhver tid føler sig trygge og altid ved, at vi tager deres henvendelser dybt alvorligt.
Du har hele tiden fingeren på pulsen og ved, at da trusselsbilledet konstant ændrer sig, skal vi være mere end almindeligt agile for at sikre vores kunder den størst mulige sikkerhed. Du arbejder analytisk, struktureret og målrettet og har en høj grad af ansvarsfølelse, og du er villig til at gøre en ekstra indsats, når det brænder på.
Stillingen byder på løbende udvikling af dine kompetencer. Du vil indgå i et team med højt kompetenceniveau, som sikrer, at din viden om cybersikkerhed og incident håndtering forbliver på et højt niveau. Du vil også indgå i et 24/7 vagtberedskab sammen med dine kolleger i TDC Erhverv Security Operations Center.
Hvem er vi?
TDC Erhverv er en del af Nuuday, Danmarks førende it- og telekommunikationsudbyder, kendt for sit mangfoldige udvalg af brands, der alle dedikerer sig til at forenkle teknologi for både forbrugere og virksomheder. Nuudays brands leverer hurtigt bredbånd, topklasse mobilforbindelse, fleksible TV- og streamingmuligheder samt et omfattende udvalg af topmoderne forretningsløsninger.
Inden for dette dynamiske landskab adskiller TDC Erhverv sig som den førende B2B-udbyder i Danmark inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden.
Kom med os og vær med til at drive innovation og teknologisk ekspertise på det danske marked.
Andre informationer
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes på niveau HEMMELIGT.
Arbejdsstedet er Teglholmen i København.
Ansøgning og kontakt
Vi vil løbende indkalde til samtale, og har du spørgsmål, så ring til afdelingsleder for Security Analytics i TDC Erhverv Security Operations Center: Niels Ulrich Matthiessen på tlf. 3050 5126
Ansøgning: Det er ikke nødvendigt at vedhæfte en motiveret ansøgning, men du bedes venligst inkludere en kort introduktion i dit CV om, hvorfor du søger denne stilling. For at sikre en fair og inkluderende rekrutteringsproces beder vi dig samtidig undlade at tilføje et foto til dit CV
Ansøgningsfrist: 23. maj 2025
Kontaktperson: Niels Ulrich Matthiessen på tlf. 3050 5126
Arbejdssted: Teglholmsgade 1, København
Nuuday – We make sense with technology
Hos Nudaay er vi 3.000 dedikerede medarbejdere, der på tværs af vores seks brands – YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Hiper, eesy og Relatel – arbejder målrettet på at sætte retningen for Danmarks digitale fremtid. Vi befinder os midt i en spændende transformation, hvor vi ikke blot revolutionerer vores IT-systemer, men også skaber innovative digitale kundeoplevelser, der sætter nye standarder for, hvordan danskere, virksomheder og samfundet interagerer med teknologi i hverdagen. Hos Nuuday finder du en kultur præget af mangfoldighed, samarbejde og udvikling. Uanset hvor du arbejder, eller hvilket brand du er en del af, er én ting fælles for os alle: En passion for at skabe løsninger, der gør en forskel. Vi sætter en ære i at forstå vores kunder, og vi ser fremtiden som en mulighed for konstant at udvikle og forbedre os. Vi tror på, at et stærkt fællesskab lægger fundamentet for store resultater, og hos os er der altid plads til dem, der tør tænke nyt, tage ansvar og være med til at bane vejen. Vil du være med?" Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her: https://nuuday.dk/karriere
#LI-POST #LI-TDC Erhverv
Placering:
Teglholmsgade 1
2450 København
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: