Get latest jobs before others

Tag del i et strategisk ERP-eventyr – som D365 funktionel løsningsarkitekt hos Dagrofa

Dagrofa



Vil du være med til at præge retningen for en af Danmarks mest ambitiøse ERP-transformationer? Og har du tung teknisk erfaring med D365 F&O? Så er det måske dig, som skal være arkitekten bag fremtidens ERP-platform hos Dagrofa!
I Dagrofa er vi i gang med en af vores vigtigste digitale transformationer til dato med moderniseringen af vores ERP-platform – og du kan blive en central aktør i at forme fundamentet. Vi er stadig i analysefasen af et ambitiøst D365 F&O-implementeringsprojekt, og vi søger nu en erfaren funktionel arkitekt, som vil stå i spidsen for løsningsdesignet.

Dagrofa er en kompleks og spændende koncern med både detail, logistik og foodservice og med stærke ambitioner, og hos os får du både strategisk indflydelse og rig mulighed for at dykke ned i komplekse forretningsbehov, samtidig med at du skaber stabile, skalerbare og fremtidssikrede løsninger.

Om rollen
Som funktionel løsningsarkitekt bliver du en nøglespiller i vores D365-implementeringsprojekt og får en ledende rolle i at definere og sikre det funktionelle design. Du bliver del af et stærkt team, hvor du er med helt fra analyse til implementering – og hvor dine løsninger får reel betydning for både detail, logistik og foodservice. Projektet har høj prioritet og stærk opbakning fra øverste ledelse, da en modernisering af ERP-landskabet er central for udviklingen af Dagrofa.

Hovedopgaven er at etablere en stabil, skalerbar og fremtidssikret ERP-platform med afsæt i best practice og Microsoft-standard, og med fokus på at standardisere så mange processer som muligt på tværs af forretningsenhederne.

Som hovedansvarlig for det funktionelle design får du ansvar for at:

  • Udarbejde og sikre et sammenhængende løsningsdesign i samarbejde med andre arkitekter.
  • Vurdere og prioritere forslag fra både implementeringspartner og forretning – altid med Dagrofas agenda for øje.
  • Udarbejde løsninger, der faciliterer procesoptimering og synergier mellem vores tre forretningsenheder: foodservice, logistik og detail.
  • Sikre høj kvalitet i systemdokumentation og teknisk forståelse – både undervejs og efter go-live.
  • Overholde deadlines på leverancer, herunder opmærksomhed på optimering af økonomiske ressourcer relateret til D365 F&O
  • Holde dig opdateret på nyeste D365 F&O-initiativer og bringe den viden ind i løsningen.

Du arbejder tæt sammen med både interne kollegaer og vores implementeringspartner, og du har en vigtig stemme, når løsninger skal prioriteres og standarder defineres.

Referenceforhold
Du refererer direkte til ERP-chefen i Dagrofa IT og bliver en del af et stærkt tværfagligt team med arkitekter, udviklere og forretningsspecialister.

Det rette match til stillingen
Vi forestiller os, at du har minimum 5 års erfaring med D365 F&O – gerne fra en større dansk virksomhed – og at du har både teknisk indsigt og et stærkt forretningsblik. Du har arbejdet med både Finance og Supply Chain Management, og du er certificeret eller har taget relevante kurser i D365.

Som person er du:

  • Analytisk og helhedsorienteret – du forstår både detaljer og det store billede.
  • Nysgerrig og selvstændig – du tager ansvar og opsøger viden.
  • Samarbejdsstærk og løsningsorienteret – du skaber resultater sammen med andre og får tingene til at ske.

Om Dagrofa IT
Dagrofa er på en spændende udviklingsrejse, og her er Dagrofa IT en vigtig nøglespiller. Vores vigtigste opgave er at understøtte hele Dagrofa-koncernen med innovative og stabile IT-løsninger, der understøtter de forretningsmæssige målsætninger.

Hos Dagrofa IT får du muligheden for at være en del af en dynamisk organisation i vækst med passionerede kolleger, der arbejder tæt sammen for at skabe værdi for hele koncernen.

Vi tror på innovation, samarbejde og ikke mindst personlig og faglig udvikling, og hos os får du både indflydelse og ansvar, og en mulighed for at forme fremtiden for Dagrofa, samtidig med at du bliver del af et spændende og højt fagligt miljø.

Har du lyst til at læse mere om vores netop lancerede strategi Gro’27, så læs mere her: Strategi - Dagrofa. Og er du nysgerrig på kulturen i Dagrofa, så læs mere her: vores måde.

Send din ansøgning hurtigst muligt
Hvis du er klar til at tage udfordringen op og blive en del af en virksomhed i konstant udvikling, hvor din ekspertise virkelig kan gøre en forskel, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vores ambition er, at du starter hurtigst muligt, så derfor behandler vi ansøgninger og afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om jobbet, kan du kontakte ERP-chef Mathias Preus på e-mail mathias.preus@dagrofa.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i IT i Dagrofa!

Afdeling: Kærup Industrivej 12 4100 Ringsted

Lokation: Region Sjælland

Ansøgningsfrist: 07 May 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Dagrofa



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 May 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Dagrofa

Main office: Kærup Industrivej 12, 4100 Ringsted

Dagrofa er ikke bare en af landets største dagligvarekoncerner. Dagrofa er også den eneste dagligvarekoncern i Danmark, som har selvstændige købmænd til at drive langt størstedelen af koncernens butikker. Dygtige købmænd som hver dag giver danskerne fødevareoplevelser og engagerer sig i lokalsamfundet.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2792610//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.