Get latest jobs before others

Projektleder til Rambølls Byggeri-afdeling i Odense

Ramboll Group



  • Sverigesgade 3, 5000 Odense C, Denmark
  • Full-time

Job Description
Rambølls Byggeri-afdeling kigger ind i en spændende pipeline af projekter, og leder derfor efter forstærkning til vores team af kompetente projektledere. Vi leder efter en erfaren projektleder som vil være med til at udvikle fremtidens byggeri på Fyn og i resten af landet. Er du vores nye kollega?

Din nye rolle
Byggeri-afdelingen i Odense har en stærk lokal forankring og er en central spiller i regionens byggeprojekter. Vi løser opgaver for både private og offentlige bygherrer – fra boligbyggeri og erhvervsejendomme til komplekse industriprojekter. I vores afdeling har vi alle byggeriets kompetencer repræsenteret – fra installation og konstruktion til projektledelse og diverse specialistkompetencer. Det tværfaglige samarbejde i afdelingen er afgørende for at vi kan levere integrerede løsninger, der tager højde for både funktionalitet, bæredygtighed og økonomi.

Mange af vores projekter løses desuden i samarbejde med kolleger på tværs af de forskellige kontorer og fagområder. Som en del af Rambølls landsdækkende byggefaglige netværk får du adgang til førende specialister og den nyeste viden inden for konstruktioner, digitalisering og bæredygtighed. Det giver dig de bedste forudsætninger for at udvikle både dig selv og vores projekter.

Som Projektleder har du en nøgleopgave i at binde de forskellige fagområder sammen, og sørge for at den samlede leverance lever op til kundens behov og krav. Du leder projekter fra de indledende faser frem til den endelig aflevering, hvor du har ansvar for både tid, økonomi og kvalitet.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • At styre projektet gennem alle faser og sikre, at deadlines og budgetter overholdes.
  • At koordinere tværfaglige teams og sikre effektiv kommunikation og samarbejde.
  • At sikre høj kvalitet og bæredygtighed i alle løsninger.
  • At agere sparringspartner for dine kolleger samt være med til at udvikle vores mindre erfarne kollegers faglighed.
  • At opbygge og vedligeholde tætte relationer til kunder og samarbejdspartnere, herunder drive tilbud

Om dig

  • Du er uddannet ingeniør eller tilsvarende teknisk baggrund – en installationsteknisk baggrund er meriterende
  • Du har flere års erfaring af projektledelse af byggeriprojekter
  • Du har en stærk forståelse for projektøkonomi og kan styre tid, ressourcer og budgetter
  • Du har evnen til at skære opgaven til i forhold til kundens ønsker, ligesom du arbejder omhyggeligt med detaljerne
  • Du kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk
  • Du formår at opbygge og vedligeholde effektive samarbejder med kunder og kolleger
  • Du har kendskab til relevante byggetekniske standarder og lovgivning.

Hvad vi kan tilbyde dig

  • Investering i din udvikling
  • Ledere du kan regne med, vejledt af vores ledelsesprincipper
  • Stor inspiration fra kolleger, kunder og projekter
  • Bliv en del af en fondsejet virksomhed, hvilket sikrer en langsigtet og uafhængig udvikling
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for at arbejde hjemmefra nogle dage i ugen
  • Pensionsordning via PFA inklusiv betalt sundhedsforsikring
  • Tekniske ekskursioner og sociale arrangementer
  • 24 ugers betalt barsel for både far, mor og LGBTQ+ familier.

Er du klar til at blive en del af Rambøll?
Send os din ansøgning, inklusiv et opdateret CV. Vi arbejder for at fremme diversitet, og derfor opfordrer vi ansøgere fra alle grupper til at ansøge.

Ansøgningsfrist: 30. maj 2025, men vi behandler ansøgninger løbende og er klar til at reagere hurtigt hvis du har den profil vi søger.

Tak for at du overvejede denne mulighed hos Rambøll! Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Arbejd med bæredygtig forandring hos Rambøll i Danmark
Rambøll er en global arkitektur-, ingeniør- og management consulting-rådgivningsvirksomhed. Vi er en fondsejet organisation med mennesker i fokus, grundlagt i Danmark. Vi tror på, at formålet med bæredygtig forandring er at skabe en verden, hvor både natur og mennesker trives. Det er vores udgangspunkt – og det er det som vejleder os i vores arbejde. Vores historie er forankret i en klar vision om, hvordan en ansvarlig virksomhed skal agere, og åbenhed og nysgerrighed er en vigtig del af vores kultur. Rambøll i Danmark består i dag af mere en 4000 medarbejdere fordelt på 12 kontorer. Rambølls eksperter leverer innovative løsninger på tværs af Byggeri, Transport, Energi, Vand, Management Consulting, Miljø & Sundhed og Arkitektur & Landskab.

Ligestilling, Mangfoldighed og Inklusion
Ligestilling, mangfoldighed og inklusion er grundsten i vores kultur. Hos Ramboll tror vi på, at mangfoldighed er en styrke, og at forskellige erfaringer og perspektiver er afgørende for at skabe innovative løsninger og bæredygtige samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende og støttende arbejdsmiljø, hvor alle trives og kan realisere deres potentiale. Vi ved også, hvor vigtigt det er at opnå den rette balance i forhold til hvor, hvornår og hvor meget du arbejder. Derfor tilbyder vi hos Ramboll en høj grad af fleksibilitet til at tilpasse dit arbejde til din individuelle situation. Vi opfordrer alle kandidater uagtet baggrund til at ansøge. Vi hører gerne fra dig, hvis der er nogle tilpasninger, vi kan foretage i rekrutteringsprocessen for at gøre den mere behagelig for dig. Du kan kontakte os på e-mail med sådanne forespørgsler.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ramboll Group



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 May 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ramboll Group

Main office: Hannemanns Allé 53, 2300 København S

Ramboll is a leading engineering, design and consultancy company founded in Denmark. Ramboll employs 13,000 committed professionals, working in numerous teams. We are always on the lookout for innovative, resourceful, professional and experienced colleagues.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2792965//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.