Get latest jobs before others

Økonomichef i Energistyrelsen – med plads til at udleve store ambitioner

Energistyrelsen



Vil du være med til at sætte retning for økonomistyringen i en styrelse med en stor og kompleks økonomi? Er du en dygtig leder, har stærke samarbejdsevner og lyst til at bidrage til den grønne omstilling – både i Danmark og globalt? Så er du måske vores nye økonomichef.

Et job med mening og store tal
Energistyrelsen spiller en central rolle i den grønne omstilling. Styrelsen har i dag et årligt budget på ca. 8 mia. kr., heraf et driftsbudget på ca. 940 mio. kr. og tilskudsordninger for omkring 7 mia. kr. Det stiller store krav til professionel ressourcestyring og et udpræget ønske om at opnå forretningsforståelse.

Du bliver derfor en vigtig spiller, når vi skal sikre en sund økonomistyring, som understøtter sammenhæng mellem opgaver, mål og ressourcer.

Som økonomichef bliver du ansvarlig for at sikre den samlede økonomistyring i styrelsen – både den daglige drift og den strategiske udvikling. Du bliver samtidig personaleleder for en enhed med ca. 25 dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på tre teams: budget, regnskab og compliance.

Du bliver en vigtig sparringspartner for direktionen i Energistyrelsen, den samlede ledelse og en del af chefkredsen på ca. 40 chefer. Økonomienheden er en del af Center for Ressourcer og Jura, og refererer til vicedirektøren med ansvar for styrelsens ressourcer. Vi forventer, at du vil spille en stærk og integrerende rolle i centerets ledergruppe. Du bliver desuden en central samarbejdspartner og forhandler over for Rigsrevisionen og vores departement.

Økonomienheden i Energistyrelsen er midt i en udvikling, som fokuserer på bl.a. at styrke forretningsforståelsen, fokus på særlige økonomidiscipliner og omkostningsoptimering. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på en sikker drift samtidig med, at vi sammen udvikler både økonomifunktionen og økonomistyringen i styrelsen. Vi står i dag på et godt fundament, hvilket udgør et naturligt udgangspunkt for at lægge de næste lag på. Endelig vil du som økonomichef blive en vigtig spiller i den generelle organisatoriske udvikling af styrelsen de kommende år, hvor tildeling og styring af ressourcer bliver en vigtig opgave.

Du har erfaring med økonomi, ledelse og et skarpt overblik
Vi forventer, at du fra nuværende eller tidligere job har indgående kendskab til økonomistyring i staten. Vi forventer endvidere, at du har erfaring med ledelse og lyst til at være en vigtig medspiller for direktionen og resten af ledelsesgruppen i Energistyrelsen, når der de kommende år skal prioriteres og sikres endnu mere grøn energi, der er til at betale. Du kommer med:

  • Økonomistyring i bagagen gerne fra staten eller en anden politisk ledet organisation
  • Gode evner for interessenthåndtering og samarbejde internt og eksternt
  • En evne til at kommunikere din faglige viden på en letforståelig måde
  • Et skarpt overblik, der kan favne en stor opgaveportefølje
  • Et strategisk blik, så opgaverne kommer sikkert i mål i samarbejde med teamledere og medarbejdere
  • En stærk motivation for personaleledelse
  • En relevant uddannelse som fx cand. oecon., cand. merc. el. cand. scient.pol.

Vi er i økonomienheden lykkedes med en tillidsbaseret, samarbejdsorienteret og åben ledelse, der har sikret høj trivsel og har givet økonomi et stærkt mandat i styrelsen, hvorfor vi forventer, at du også har lyst til at bedrive din ledelse med udgangspunkt i denne tilgang.

Energistyrelsen lægger stor vægt på kompetenceudvikling af ledere, så vi løbende forbedrer vores ledergruppe og vores ledelse generelt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker som kontorchef i løngruppe 1 (lr 37) i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten”, og lønnen udgør årligt netto ca. 975.000 kr. ekskl. pension. Ansættelsen forventes at ske på åremålsvilkår, jf. principperne i aftale om åremålsansættelse, og tiltrædelse er pr. 1. august 2025 eller snarest derefter.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås hos vicedirektør Iben Møller Søndergård på mobil 3093 5302.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan søger du
Du søger via ens.dk/om-os/karriere-i-energistyrelsen/ledige-stillinger. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet

senest søndag den 18. maj 2025
. Samtaler forventes afholdt i ugerne 22 og 25.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at udarbejde en case samt deltage i et testforløb i forbindelse med rekrutteringen. Opnået sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelse i stillingen.

Afdeling:

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Ansøgningsfrist: 18 May 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Energistyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 May 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Energistyrelsen

Main office: Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Her kan du læse mere om de områder, vi arbejder inden for.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2794666//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.