Contract Manager
Sund & Bælt
Er du til store infrastrukturprojekter? Vil du være med til at udvide Øresundsmotorvejen, bygge en ny togstation ved Københavns Lufthavn eller anlægge to nye overhalingsspor til godstog ved Kalvebod? Så kig her!
Stillingen
Vores projektledere har brug for en stærk wingman til at varetage rollen som bindeleddet mellem projektet og vores eksterne samarbejdspartnere. Du er en vigtig brik i udarbejdelsen af kontrakter og processer med rådgivere, entreprenører og andre leverandører, og du arbejder målrettet på at optimere brugen af kontrakten gennem hele dens livscyklus for at øge værdiskabelsen og minimere værditab.
Du bliver en del af Project Support, hvor vi understøtter alle projekter i Major Projects med fælles processer for bl.a. kontrakt-, risiko-, dokument- og økonomistyring. Du vil blive tilknyttet specifikke projekter, hvor du i tæt samarbejde med projektledelsen understøtter projekterne gennem alle faser (forberedelse og gennemførelse af udbud, detailprojektering, udførsel og aflevering til drift).
Din baggrund
Den ideelle kandidat har flere af følgende karakteristika:
- Du er uddannet ingeniør, jurist eller økonom. Du har flere års arbejdserfaring inden for bygge- og anlægsbranchen. Har du ”kun” 3-5 års erfaring, hører vi også gerne fra dig.
- Du har kendskab til eller erfaring med AB18 rammeværktøjet.
- Erfaring fra vej-, anlægs- og/eller jernbaneprojekter vil være en fordel.
- Du kan selvstændigt gennemføre styringen af opgaver forbundet med udbud af vej-, anlægs- og/eller jernbaneprojekter, herunder markedsundersøgelser, udarbejdelse af udbudsstrategi, valg af udbudsformer, optimale etapeopdelinger og tilsvarende opgaver.
- Du har fokus på håndtering og indarbejdelse af ikke-fagtekniske krav i projektet.
- Du arbejder målrettet med kvalitetssikring og du har et skarpt øje for udbudsmaterialet, så claims og uenigheder i anlægsfasen minimeres.
- Du er velbevandret i konflikthåndtering og -mitigering og kan sikre fremdrift og dialog i tilspidsede situationer.
- Du har erfaring med opfølgningen på projektets mængder og økonomiske opgørelser i udførelsesfasen samt deltagelse i forhandlinger om claims.
- Du bidrager aktivt til styring af projekternes risici.
Dig som person
Du er selvmotiverende, struktureret og analytisk og har samtidig et godt øje for detaljer. Som person er du åben og udadvendt med gode samarbejdsevner og et godt humør. Med en stejl indlæringskurve og en tillidsvækkende ageren evner du på tværs af organisationer at skabe solide og konstruktive relationer.
Hvad vi tilbyder
En unik, spændende og udfordrende stilling, hvor du kommer til at gøre en forskel for rigtig mange borgere i Danmark. Du bliver en del af en dynamisk virksomhed, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling og hvor du vil få mulighed for at opbygge et stort netværk til centrale aktører på transportinfrastrukturområdet.
Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte Head of Project Support Mads Gudesen Plovdahl på tlf. +4520215067, hvis du har uddybende spørgsmål. Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Du kan finde mere information om Sund & Bælt på vores hjemmeside www.sundogbaelt.dk.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist: 5. maj. Tiltrædelse er snarest muligt. Alle henvendelser behandles naturligvis med fuld diskretion.
Du kan sende dit CV ved at følge nedenstående link.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Major Projects
Ansøgningsfrist: 05 May 2025
Placering: VS / Vester Søgade 10, 1601, København V
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: