Get latest jobs before others

Kalkulatør til Konstruktioner

Aarsleff Rail



Kan du skabe vindende tilbud? Har du teknisk interesse eller faglig indsigt, og trives du i en systematisk hverdag, hvor du primært arbejder med kalkulering af opgaver, eller udarbejdelse af beskrivende tilbud? Har du sans for detaljen i dit arbejde, og samtidigt et konstruktivt og kreativt mindset?

Grundet høj aktivitet i Aarsleff Rail, både i Danmark men også i Sverige, Norge og Tyskland, søger vi en kalkulatør til vores afdeling i Fredericia.

Aarsleff Rail er en del af Aarsleff-koncernen og som den største danske aktør på jernbaneområdet, har vi kompetencerne til at gennemføre en bred vifte af konstruktionsarbejder på og omkring jernbanen.

Som kalkulatør vil du indgå i et tværfagligt team i forhold til prissætning af opgaverne, og du vil deltage i hele tilbudsprocessen fra modtagelse af udbudsmaterialet til afgivelse af endeligt tilbud. Til daglig vil du referere til kalkulationschef Kim Smith Nikolajsen.

For den rette kandidat vil der ligeledes være mulighed for personligt avancement og større ansvar i kalkulations- og tilbudsrollen indenfor en kort årrække.

Ansvar for hele tilbuddet
Som kalkulatør i Aarsleff Rail vil du håndtere hele processen fra at sætte dig ind i udbudsmaterialet, vurdere udbudsbetingelserne, planlægge og organisere tilbuddet og herunder deltage i besigtigelser og formøder. Det omfatter også at indhente tilbud fra leverandører og underentreprenører, opmåle og foretage mængdeudtræk samt kalkulere i Sigma, som er vores kalkulationssystem

Du får medindflydelse på løsningsmetoderne, og det er derfor vigtigt, at du forstår at inddrage dine fagligt specialiserede kolleger i produktionen og underentreprenører i sparringen. Din primære kontaktflade bliver således kolleger med forskellig fagviden internt i Aarsleff-koncernen samt leverandører og underentreprenører.

Dine opgaver vil være:

  • Kalkulation og beregning af konstruktionsopgaver, med betonarbejder i egenproduktion, hovedsageligt i forbindelse med jernbanen, men også øvrige konstruktioner
  • Indhentning af tilbud fra leverandører og underentreprenører
  • Deltagelse i udarbejdelse af tilbudsbeskrivelser, tidsplaner og organisationsplaner

Tilbuddene varierer meget i størrelse og spænder bredt. Pt. spænder vores projekter fra Ny bane over vestfyn med en samlet entreprisesum på 750 millioner til mindre opgaver som renovering af Østerport station til under en millioner.

I begyndelsen vil du skulle udarbejde mindre kalkulationer, men du vil også komme til at bistå i store kalkulationer, hvor du bliver en del af et tilbudsteam på tværs af Aarsleff Rail og ofte øvrige dele af Aarsleff-koncernen.

Er du vores nye kollega?
Du har gerne en baggrund som ingeniør eller lignende, måske erfaring fra en tilsvarende stilling, samt kendskab til it-kalkulationssystemer og kalkulationsprocessen. Du er handlekraftig og struktureret i din tilgang, har sans for detaljen i tilbudsarbejdet og kan formulere dig på skrift. Desuden respekterer du deadlines og er god til at indarbejde en struktur og metodik, som sikrer, at du når dem.

I opstartsfasen lægger vi vægt på, at du lærer jernbanearbejdet fra bunden ved at besøge byggepladser og i øvrigt lære fra dine erfarne kolleger. På sigt skal du kunne trives med primært at være på kontoret og sikre effektivitet og kontinuitet i kalkulationerne med enkelte besøg på byggepladserne.

Skulle du have en generel interesse for jernbanen, så er dette job det helt rette for dig.

Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte kalkulationschef Kim Smith Nikolajsen på ksm@aarsleffrail.com eller 91 37 39 42 for at få yderligere oplysninger.

Afdeling: Hasselager Allé 5 8260 Viby J

Ansøgningsfrist: 12 May 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarsleff Rail



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 May 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarsleff Rail

Main office: Hasselager Allé 5, 8260 Viby J

I Aarsleff Rail har vi specialiseret os i infrastrukturprojekter på og omkring jernbanen. Vi har mange års erfaring med alle typer af banearbejder og arbejde omkring jernbanespor. Vores udførelsesmetoder og materiel er tilpasset og udviklet, så vi bedst muligt imødekommer vores kunders ønsker til kvalitet og lønsomhed.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2795172//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.