Get latest jobs before others

Marketing Automation Specialist til Marketing og E-com

FDM



Har du erfaring med Marketing Automation og CDP og brænder du for at udvikle og optimere automatiserede medlemsrejser? Har du skarp dataforståelse kombineret med evnen til at skrive fængende og målrettet content til forskellige kanaler og målgrupper – og få flows til at spille sømløst sammen? Så er det dig, vi søger som vores nye Marketing Automation Specialist i FDM. Hos FDM befinder vi os i en spændende udvikling, hvor medlemsværdi og automation går hånd i hånd. Det åbner døre til nye muligheder – og vi har brug for dine idéer og dit engagement. Hos FDM befinder vi os i en spændende udvikling, hvor medlemsværdi og automation går hånd i hånd. Det åbner døre til nye muligheder – og vi har brug for dine idéer og dit engagement.

Om jobbet
I FDM er vi i gang med at løfte vores digitale medlemsrejser til næste niveau og har i 2024 implementeret Bloomreach. Vi søger en engageret Marketing Automation Specialist, der kan øge medlemmernes tilfredshed samt konvertere potentielle medlemmer gennem målrettet, intelligent og værdiskabende kommunikation.

Som Marketing Automation Specialist skal du udvikle og eksekvere kampagner og CLC flows, der driver medlemsengagement og konvertering på tværs af kanaler som e-mail, SMS, push, direct mail og fdm.dk.

Jobbet vil bestå i:

  • Udvikle, opsætte og optimere automatiserede flows på tværs af kontaktpunkter
  • Udarbejde content til e-mails, SMS, push, direct mail og website
  • Udnytte kunde- og medlemsdata til målrettet og personaliseret kommunikation
  • Løbende monitorere og rapportere på performance
  • Udvikle nye gamificationaktiviteter og andre engagementsskabende formater
  • Samarbejde med vores forretningsområder og digitale specialister

Du bliver en del vores MarTech og E-commerce team på seks personer. Vi har et tæt samarbejde på tværs i teamet og resten af afdelingen, som også omfatter MarCom-teamet. Samtidig har vi mange snitflader med forretningsområderne, og vi arbejder ud fra fælles målsætninger om at styrke medlemskabet og vores digitale tilstedeværelse.

Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet inden for marketing eller kommunikation og har en længerevarende uddannelse. Mest centralt for os er, at du har erfaring med segmentering og at personlig og målrettet kommunikation er en naturlig del af din tankegang, når du skal udvikle eller optimere indsatser på tværs af produkter, kanaler og kontaktpunkter. Du er nysgerrig og bruger gerne ChatGPT eller lignende AI-programmer for at udvikle og optimere dit arbejde.

Derudover ser vi gerne, at du har:

  • Høj faglighed og er rutineret i brugen af MarTech-platforme
  • Erfaring med at bygge og automatisere komplekse flows selvstændigt
  • God forståelse for data og analyser og evnen til at omsætte dem til konkrete indsatser
  • Erfaring med projektledelse, herunder udarbejdelse af planer og koordinering med relevante interessenter
  • Har en grundlæggende forståelse for kode – eller lyst til at lære det

Du trives i rollen, hvis du...

  • Både kan håndtere rutineprægede driftsopgaver og udvikle nye initiativer
  • Tager selvstændigt ansvar og følger dine projekter til dørs
  • Er struktureret, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst, og samtidig kan eksekvere effektivt
  • Værdsætter tværfagligt samarbejde og ser styrken i sparring med forskellige fagligheder
  • Kan lide at arbejde i et afslappet miljø og selv deltager til den gode stemning

Om afdelingen
Vi er en afdeling på i alt 12 personer, der tror på, at vi sammen skaber bedre løsninger. Vi synes, det er vigtigt at have det sjovt samtidigt og vægter sociale arrangementer højt, fordi vi arbejder bedre sammen fagligt, hvis vi også kender hinandens mere uformelle sider.

Marketing og E-commerce er en central del af FDM. Vi har ansvar for online salg og fastholdelse af vores 284.000 husstandsmedlemmer, og du får – grundet dit ansvarsområde og din afdeling – en vigtig rolle i FDM. Du vil derfor opleve mange samarbejdsflader internt i afdelingen, og samtidig vil du også have andre interne samarbejdspartnere f.eks. i kommunikation og vores forskellige forretningsområder.

Vi tilbyder
I FDM bliver du en del af et mangfoldigt fagligt miljø, hvor vi alle er passionerede for vores områder og arbejder sammen om hele tiden at blive lidt bedre, til glæde for vores medlemmer og kunder. Derfor er udvikling i jobbet, videndeling og kompetenceudvikling en naturlig del af hverdagen.

Som arbejdsplads vægter vi trivsel og fleksibilitet højt, og vi måler og følger op på trivslen flere gange om året for at sikre de bedst mulige rammer for dit arbejdsliv. Vores målsætning er, at du har spændende og udviklende opgaver, som udføres i et godt samarbejde med kollegaer og leder, og at du oplever en fornuftig balance ift. dit privatliv.

Du tilbydes en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring, herunder pensions- og gruppelivsordning samt helbredsforsikring. Du kan se frem til 6 ugers ferie/feriefri, ligesom du vil have fri med løn grundlovsdag samt 24. og 31. december. Barslende medarbejdere har desuden 22 uger med fuld løn ifm. barsel, så du som medarbejder er økonomisk ligestillet, hvad end du skal være far eller mor.

Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM, ligesom du kan melde dig ind i vores personaleforening FDM Team, som løbende afholder diverse medarbejderarrangementer, og som giver adgang til vores motionsrum.

Søger du en stilling i FDM-huset, holder vi til tæt på Lyngby centrum i lyse og åbne lokaler, hvor der er mulighed for gratis parkering. Her nyder vi godt af kvalitetskaffe, og vores køkken sørger for varieret og sund mad til frokost, ligesom du kan købe morgenmad til en god pris.

Læs mere: Sådan er FDM som arbejdsplads
Læs mere: Om de sociale aktiviteter i FDM

Er du i tvivl, om du skal søge jobbet? Søg alligevel!
Vi ansætter ikke kun efter de faglige kvalifikationer og erfaring, men i lige så høj grad efter personlige kompetencer og motivation. Så hvis du er interesseret i stillingen, men mangler enkelte faglige kompetencer eller erfaringsgrundlag, så søg alligevel stillingen. Du vil nemlig opleve gode rammer for kompetenceudvikling, når du først er ansat.

I FDM har vi desuden et blik for og en målsætning om at fremme ligestilling og mangfoldighed, fordi vi tror på, at det gør os til en bedre arbejdsplads og giver bedre resultater. Så du skal være meget velkommen til at søge en stilling hos os uagtet din etnicitet, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere: Sådan er ansættelsesprocessen

Yderligere information
Vi forventer tiltrædelse 1. august 2025. Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte chef for Marketing og E-com Rikke Steger på ris@fdm.dk

Læs mere: Om job og karriere i FDM

Søg jobbet
Ansøg her: Marketing Automation Specialist til Marketing og E-com

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at FDM



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


FDM

Main office: Firskovvej 32, 2800 Kgs. Lyngby

FDM varetager bilisternes interesse og arbejder for, at det er en positiv oplevelse at være bilist. Vores arbejde tager udgangspunkt i værdierne viden, troværdighed, aktiv holdning og dynamik.

Workplace has right now 220 employees with higher educational background. In last periode they hired 15 candidates and 20 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2795216//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.