Get latest jobs before others

Digital Produktdesigner til JP/Politikens app-team

JP/Politikens Hus A/S



I JP/Politikens Hus har vi samlet vores digitale udviklingskompetencer i en ny, slagkraftig enhed – Digital Udvikling og Teknologi. Denne enhed har til opgave at levere succesfulde digitale produkter og platforme til vores stærke mediebrands, herunder Ekstra Bladet, Politiken, Jyllands-Posten samt alle vores Erhvervsmedier.

Til et nyt app-team, som er dedikeret til arbejdet med udviklingen af en fælles løsning til vores forretningers apps, søger vi en erfaren og talentfuld digital produktdesigner, der kan tage ejerskab og drive designprocessen fra idé til færdigt produkt i samarbejde med teamet. Hvis du brænder for at skabe gode brugeroplevelser og velfungerende designs, der kan gøre vores apps til en uundværlig del af vores brugeres hverdag, så kan du være den, vi leder efter.

Om stillingen: Som digital produktdesigner vil du indgå i et tværfagligt app-team, hvor du vil arbejde tæt sammen med product manager, tech lead, udviklere og centrale interessenter, for at skabe brugervenlige apps, der balancerer de forskellige titlers behov og varetager mange interessenters perspektiver – uden at gå på kompromis med brugernes oplevelse. Du vil være brugernes stemme på teamet, og vil være med til at opbygge et nyt multi-brand designsystem i samarbejde med titlernes designere.

Dine ansvarsområder:

  • Indsamle og analysere både data og brugerfeedback for at forstå brugernes rejse og smertepunkter, og løbende forbedre designet.
  • Arbejde selvstændigt og tage ejerskab på processen fra konceptudvikling og brugertests til den endelige designløsning og implementering.
  • Balancere og prioritere mange forskellige behov fra både brugere, tech og forretning.
  • Skabe wireframes, prototyper og færdige designs, der kommunikerer dine idéer klart og effektivt.
  • Være med til at opbygge et multi-brand designsystem i tæt samarbejde med titlernes lokale UX/produktdesignere.
  • Formidle designløsninger effektivt til både udviklere og interessenter for at sikre en fælles forståelse før implementering.

Vi forventer, at du
:

  • Har en relevant uddannelse inden for digital design, UX/UI eller lignende.
  • Har erfaring med at designe apps og gerne erfaring fra en medievirksomhed.
  • Har en dyb forståelse for både UX og UI-design og kan omsætte brugerbehov og forretningsbehov til konkrete designløsninger.
  • Er selvstændig, proaktiv og kan tage ansvar for dine projekter.
  • Har fremragende kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Er stærk i designværktøjet Figma, og kan opbygge og vedligeholde et designsystem.
  • Er både kommercielt og kreativt tænkende, og interesserer dig for mediebranchen og markedstendenser inden for app-udvikling.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling i et stort og traditionsrigt mediehus.
  • At blive en del af et nystartet app-team, der arbejder på tværs af titler i JP/Politikens Hus, samt indgå i et fagfællesskab på tværs af organisationen og være med at styrke design og UX for hele huset.
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger med gode muligheder for personlig og faglig udvikling i både sociale og faglige fællesskaber på tværs af teams og JP/Politikens Hus.
  • Et uformelt arbejdsmiljø, der er funderet i stor tillid til hinanden. Der er en høj grad af frihed og fleksibilitet, hvor vi alle bærer et ansvar for at forme det daglige arbejde i teamet, så det fungerer, og vi er effektive sammen.

Er du interesseret?

Stillingen er fuldtid og det daglige arbejde vil forgå i Mediebyen i Aarhus. Løn forhandles efter kvalifikationer. Vi forventer at afholde samtaler løbende og ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Designchef Mette Højlund, Mette.Hojlund@jppol.dk.

Afdeling:

Lokation: JP/Politikens Hus

Ansøgningsfrist: 30 May 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at JP/Politikens Hus A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 May 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


JP/Politikens Hus A/S

Main office: Rådhuspladsen 37, 1785 København V

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2795624//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.