Get latest jobs before others

Leder til Elektromagnetisk support luftelement

Forsvaret



Om sektionen:

Elektronisk Krigsførelsescenter (EKC) er en del af Søværnets Center for Dataanalyse (SCD), som primært er placeret i Frederikshavn og sekundært placeret i Karup.

EKC er specialiseret inden for Elektromagnetisk Krigsførelse (EW) (Radar). Vores dagligdag består i forberedelse til kommende operationer/øvelser, sejlads med søværnets skib, støtte til forsvarets ESM-bærende enheder, vedligehold forsvaret EW database, udvikling af egne sensorer og software, samt samarbejde med nationale og internationale samarbejdspartnere.

Vi har et tæt samarbejde med Efterretningsafdelingen ved National Air Operations Centre (NAOC) i Karup.

EKC er ansvarlig for:
• Indsamling, bearbejdning og analyse af radardata.
• Udvikling og vedligeholdelse af Forsvarets nationale emitter-database (EWare).
• Re-programmering af biblioteker til nogle af Forsvarets ESM-systemer.
• Support og samarbejde med Hæren og Flyvevåbnet.
• Dansk deltagelse i NATO-samarbejdet inden for relevante områder.
• Opdatering af platformdatabase (Skibe, fly, land mm)
• Joint Intelligence Surveillance and Reconnaissance (JISR) produkter.

Vores fundament er medarbejdere med høj faglighed og erfaring, der dagligt udvikler og styrker deres analytiske og strukturelle kompetencer inden for EW.
Vi arbejder med begrebet ”frihed under ansvar”, som for os betyder, at vi alle tager ansvar for både os selv og vores organisation.

Vi er en enhed, hvor der bliver lagt stor vægt på, sammenhold, nytænkning, respekt, sammenhæng mellem familie og arbejdsliv og et godt humør.

Om stillingen:

Stillingen, som du sørger, er placeret i Karup. Du vil som oversergent (OS) blive leder af Elektromagnetisk Support (ES) luftelementet. I dagligdagen vil du komme til at arbejde tæt sammen med personel fra NAOC efterretningsafdeling.

Da du ikke er fysisk placeret i Frederikshavn, sammen med resten af EKCs personel, er det derfor essentielt, at du kan skabe en dagligdag, hvor du har stor indflydelse på struktureringen af de daglig opgaver; opgaver der prioriteres i samarbejde med den daglige leder ved SCD-EKC. Du vil få en dagligdag, hvor dine ’formelle’ kolleger befinder sig 2 timers kørsel væk, derfor er det samtidig vigtigt, at du er i stand til at danne de sociale relationer som skaber et godt lokalt arbejdsmiljø. Heldigvis vil du få nogle rigtigt gode kolleger i Karup, og du vil blive en naturlig del af deres dagligdag og fællesskab.

Med kolleger fra to værn og en samtaleleder på distancen vil din kulturforståelse og dine kommunikationsevner, blive udfordret og udviklet. Det er dog af væsentlig betydning, at du allerede har veludviklede evner på disse områder.

Din nærmeste forsatte er leder af EKC, I kommer til at have et tæt samarbejde, hvor I sammen skal danne er et fagligt samarbejde mellem NAOC og SCD-EKC.

Dine opgaver vil blandt andet består af følgende:
- Varetage opdatering af Forsvaret EW database, hvor din primære opgave er at opdatere "Air platform” i tæt samarbejde med NAOC intel.
- Varetage dansk ansvar og interesse inden for EW i NATO.
- Styrke relationer og erfaringsudveksling mellem Flyvevåbnet og Søværnet.
- Facilitere kommunikation og dataudveksling mellem ESK723, NAOC og SCD-EKC.
- Deltage i nationale såvel som internationale EW arbejdsgrupper.
- Deltage i Datavalidering, og bistå med behandling og analyse af data.

Krav til ansøger:

Du skal være ansat eller tidligere ansat i Forsvaret.
Du er oversergent, eller sergent med potentiale til udnævnelse til oversergent.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til behørigt niveau.
Du skal kunne begå dig på engelsk, både skriftlig og mundtligt.

Bestrider du en eller flere af følgende kompetencer/egenskaber, er du godt hjulpet i forhold til den stilling, du nu søger.
Du har gennemgået Søværnets uddannelse inden for tjenestegrenene Kampinformation (KI) eller Kommunikation (KU).
Du har gennemgået kurser inden for EW.
Du har arbejdet med efterretninger.
Du har erfaring med missionsplanlægning (Mission planner).
Du har gennemført Flyvevåbnets uddannelse som Identification Operator.
Du er eller har været Sensooperatør i flyvevåbnet.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder for SCD Martin Stiller Jensen på telefon 72854720 eller på mail SCD-EKC-LD@FIIN.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 1. juni 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. august 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Søværnskommandoen
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.

Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

Fakta

Application due
01-06-2025

Start date
01-08-2025

Work hours
Position category
Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland

Workplace

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 June 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Main office: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2797576//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.