Get latest jobs before others

Ingeniør med interesse for design af luftfartøjer, bemandet og ubemandet

Forsvaret



Vil du være med til at sikre, at de danske militære luftfartøjer, bemandet og ubemandet, store som mindre, er certificeret op imod internationalt anerkendte standarder?

Hos os arbejder vi målrettet på at sikre, at bemandede og ubemandede fly efterlever de internationale anerkendte standarder for design og funktionalitet. Bliv en del af et team, der bidrager til Danmarks sikkerhed – gå ikke glip af muligheden for at gøre en forskel.

Om os
Forsvarets luftdygtighedsmyndighed, også kendt som Technical Airworthiness Authority, er en del af Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Vi er den kompetente myndighed, når det kommer til luftdygtighed af forsvarets fly. Vores ansvar omfatter udgivelse af bestemmelser for luftdygtighedsregimet, som er baseret på tilsvarende EASA/EMAR bestemmelser. Vi certificerer materiel, organisationer og medarbejdere samt gennemfører audits for at sikre, at bestemmelserne altid overholdelse.

Hvorfor skal du vælge os
Hos os lægger vi stor vægt på et godt og motiveret samarbejde samt et arbejdsmiljø, der skaber de bedste betingelser for din personlige vækst og udvikling. Vores team består både af militære og civile kolleger, der værdsætter teamånd, en uformel og engageret tone samt en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejdsdage.

Derudover tilbyder vi dig betalt frokostpause, frugtordning og mulighed for sociale aktiviteter.

Om stillingen
Som en del af Technical Airworthiness Authority bidrager du til at sikre luftdygtigheden inden for en internationalt anerkendt ramme, hvor du skaber løsninger i samarbejde med andre og spiller en central rolle i et vigtigt område inden for forsvaret. Indledningsvis vil dit fokusområde være primært droneområdet.

Dine konkrete og spændende arbejdsopgaver inkluderer:

  • At deltage i certificeringen af forsvarets bemandede og ubemandede fly med begrænset supervision og passende sidemandsoplæring.
  • At vurdere større modifikationer af forsvarets fly, både bemandede og ubemandede, efter passende oplæring og uddannelse.
  • At deltage i auditering af interne og eksterne designorganisationer.
  • At deltage i certificering af interne og eksterne designorganisationer.
  • At skabe og vedligeholde internationale relationer.

Du bliver er en del af et engageret og motiveret team med stor interesse for fly og luftdygtighed.

Rejseaktivitet af én dags varighed vil forekomme, da forsvarets fly er placeret i Jylland. Dit faste arbejdssted er i Ballerup med mulighed for hjemmearbejdsdage.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Har en uddannelse som ingeniør - gerne maskiningeniør.
  • Har lyst til at opbygge forståelse for de koncepter, der ligger bag flykonstruktion, som hele tiden er i udvikling.
  • Er en dygtig, struktureret og engageret person.
  • Er god til at undersøge og vurdere opgaver og kan både samarbejde i grupper og håndtere opgaver alene.
  • Er detaljeorienteret og har en god evne til at kommunikere og samarbejde med forskellige interessenter.
  • Er motiveret af at bidrage til sikkerheden og kvaliteten af forsvarets fly og har en stor interesse for luftdygtighed.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan være med til at udvikle vores team og bidrage til luftdygtigheden af forsvarets fly og droner.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Major Per Toft på telefon 41 11 79 32.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32 66 58 18.

Ansøgningsfristen er den 2. juni 2025. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Stillingen er til besættelse 1. august 2025 eller snarest derefter.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter som ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Fakta

Application due
02-06-2025

Start date
01-08-2025

Work hours
Position category
Position type
AC'er

Workplace
Københavns omegn

Workplace

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 June 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Main office: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2798423//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.