Visitator til Myndighedsafdelingen
Vejen Kommune
Vi søger en visitator i Ældre & Rehabilitering, da en af vores faste medarbejdere har søgt nye udfordringer internt i Vejen kommune.
Stillingen er på 37 timer/uge.
Tiltrædelse 1. juli 2025, eller efter aftale.
Den fysiske arbejdsplacering er på områdekontoret i Rødding, her vil du som udgangspunkt møde ind og køre ud fra ved opgaver ud af huset. Som visitator bliver du en del af Myndighedsafdelingen og vil referere til Leder af Myndighed. Visitationen består af i alt 10 medarbejdere, både sygeplejersker, ergo - og fysioterapeuter.
Vi tilbyder et job med vekslende arbejdsopgaver. Opgaverne vil omhandle servicelovens §§ 83 og 83 a, samt implementering af den nye Ældrelov med plejeomsorgsforløb. Arbejdet med den nye Ældrelov er i gang og vi står midt i en spændende udvikling af rammerne herfor. Vi behandler udskrivelser fra sygehusene varetager ansøgninger om pleje og ældreboliger, passer på skift telefonen, samt andre relaterede myndighedsopgaver.
Ældre & Rehabilitering er en velfungerende og udviklingsorienteret afdeling, som har fokus på at understøtte borgernes selvstændighed og livskvalitet bedst muligt med forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Vi lægger vægt på en tæt kontakt til borgerne i form af hjemmebesøg, samarbejde på tværs omkring borgerne samt tæt dialog med hjemmeplejen og sygeplejen.
Vi søger en visitator som:
- er uddannet sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut, gerne med relevant erhvervserfaring
- har gode kommunikative evner, såvel mundtlig, som skriftligt
- kan indgå i et tæt samspil med forskellige samarbejdspartnere internt, som eksternt
- er indstillet på, at sagsbehandlingen foregår i et tæt samspil og dialog med den enkelte borger
- kan arbejde struktureret og er handlingsorienteret
- møder ind med faglighed og gejst i hverdagen
- er positiv og indstillet på at tage aktiv del i fællesskabet
- gerne har visitations- eller myndighedserfaring og kendskab til Omsorgssystemet KMD Nexus
- Vi forventer du har kørekort til bil.
Vi kan tilbyde:
- en velfungerende myndighedsafdeling.
- et spændende job med et selvstændigt råderum
- tilpasset oplæring.
- en arbejdsplads i udvikling.
- dygtige og engagerede kolleger.
- en hverdag med skiftende opgaver
- et velfungerende team med humor og fællesskab.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 15. maj 2025 kl. 8:00
Vi afholder samtaler: Tirsdag den 20. maj 2025 fra kl. 8:00
Løn og ansættelse
I henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Sommerferie
Du indgår ikke i ferieplanlægningen i 2025, og kan derfor afvikle din planlagte ferie.
Nærmere oplysninger:
Hvis du er interesseret i at høre mere om denne spændende stilling, er du velkommen til at kontakte Leder af Myndighed – Ældre Vibeke Hartmann Enemark 2963 3055.
Du kan søge stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Saml gerne alle dokumenter i en pdf eller word fil inden den vedhæftes.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe uønsket post.
Afdeling: Ældre og Rehabilitering
Ansøgningsfrist: 15 May 2025
Placering: Østergade 28, 6630 Rødding
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: