Get latest jobs before others

Afdelingslæger i Akut- og Traumecenter, Aalborg Universitetshospital - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Stilling som afdelingslæge ved Akut- og Traumecenter er ledig til besættelse pr. 1. september 2025 eller efter aftale.

Der søges både en afdelingslæge til en ren klinisk stilling og en afdelingslæge til en stilling, som kan kombineres med forskning, hvor ansøgere med igangværende forskning vil blive foretrukket.

Trives du i en tæt teamstruktur?

Så er du måske vores nye kollega i Akut- og Traumecenteret (ATC) på Aalborg Universitetshospital. Vi søger en afdelingslæge med initiativ og vi har høje forventninger til dig.

Vi forventer, at du kan behandle, udrede, prioritere, koordinere, stabilisere, vejlede, supervisere og meget mere – også når det går rigtigt stærkt.

Det gør det ind i mellem i ATC, som den fælles akutmodtagelse ved Aalborg Universitetshospital hedder. Den består af fire afsnit: akutmodtagelse (skadestue/modtagelse), diagnostisk sengeafsnit, traumecenter og eget ambulatorium.

Kvalifikationer
Speciallæge i akutmedicin eller speciale med relevans for arbejdet i fælles akutmodtagelse. Der forudsættes bred klinisk erfaring inden for modtagelse, udredning og behandling af akutte patienter samt

  • erfaring i tværfagligt teamarbejde og samarbejde med flere specialer.
  • evne til at samarbejde på tværs af specialer og faggrupper
  • evne til at fungere i et meget omskifteligt og travlt arbejdsmiljø

Arbejdsområder
Afdelingslægen deltager i alle kliniske opgaver i afdelingen samt superviserer og vejleder aktivt yngre kolleger.
Hovedopgaven er at stå for den overordnede koordinering og prioritering af patientforløbene i ATC i en tværfaglig teamstruktur. Ved modtagelse af kritisk syge patienter er afdelingslægen teamleder ved modtagelsen og stabiliseringen af patienterne. Og afdelingslægen deltager i behandling og udredning af patienterne i de diagnostiske sengeafsnit samt i ambulatoriet.

Det forventes, at afdelingslægen aktivt medvirker til den fortsatte udvikling i ATC og

  • har gode kommunikative evner
  • fungerer som rollemodel for yngre kolleger
  • påtager sig vejlederfunktioner
  • deltager i den almindelige undervisning af læger, studenter og plejepersonale inden for området
  • har forskningserfaring og ønske om forskning i specialet

Stillingen indebærer deltagelse i alle funktioner i afdelingen.

I Akutmodtagelsen under ATC modtages alle akutte patienter visiteret til indlæggelse på Aalborg Universitetshospital Syd, ligesom der er modtagelse af patienter indbragt via 112-kørsel samt visiteret skadestue. Patienter med tidskritiske behandlingsopgaver, der ikke kan løses i ATC (eksempelvis patienter til PCI-behandling eller trombolyse) passerer igennem ATC; men modtages som hovedregel i stedet direkte i det relevante speciale til undersøgelse/behandling.

ATC har tre diagnostiske sengeafsnit med i alt 47 sengepladser i nær tilknytning til akutmodtagelsen. I disse afsnit opholder akut indlagte kirurgiske og medicinske patienter sig i op til 48 timer.
Traumecenteret modtager traumepatienter på højt specialiseret niveau fra hele Region Nordjylland
Fra primærsektoren modtager akut-ambulatoriet patienter henvist med problemstillinger, hvor alternativet er akut indlæggelse. Samtidigt ses i ambulatoriet patienter udskrevet fra ATC til kontrol og/eller svar på undersøgelser foretaget via ATC.

ATC er aktuelt bemandet med en cheflæge, 2 ledende overlæger og 4 overlæger, hvoraf en er forskningsansvarlig. 5 HU-læge (akutmedicin), 4 HU-AP-læge spor, 11 introduktionslæger samt 9 KBU-lægespor.

Der er i hverdagene 2 speciallæger i tilstedeværelse til kl. 18.00 og i weekenderne en enkelt speciallæge, ligesom afdelingen aktuelt dækker en ugentlig aften/natte-tilstedeværelsesvagt. Afdelingen vil med udvidelse af speciallæge staben gradvist skulle dække en større andel af ANV indtil ATC har døgndækkende tilstedeværelsesvagt alle ugens dage, når speciallægevagtlaget er fuldt udbygget.
Ved ansættelser i Region Nordjylland skal der indhentes reference samt børneattest på den ansøger, der ønskes ansat.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af speciallæger.

Ansøgningsfrist den 11. maj 2025.

Tiltrædelse 1. september 2025 eller efter aftale

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte forskningsansvarlig overlæge Anne Lund Krarup, tlf. 976 60108 eller via mail: apslk@rn.dk og ledende overlæge Jørn Munkhof Møller, tlf. 976 60100 og jmm@rn.dk

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 May 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Main office: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2798891//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.