Dansk Revision Viborg

Revisor

Kunne du tænke dig at arbejde på en af lokalområdets bedste arbejdspladser, hvor faglighed, kundekontakt, trivsel og fleksibilitet er nøgleord, og hvor du får mulighed for at udvikle dig i takt med dine drømme og ønsker til arbejdslivet?

Revisor til attraktiv virksomhed med fokus på faglighed og et uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Dansk Revision Viborg er en arbejdsplads for dig, der brænder for at arbejde med revision i et højt fagligt miljø. Vi har lysten og viljen til at indgå i aktive kundedialoger, og vi følger vores kunder fra start til slut.  Sammen hjælper vi hinanden fremad.

Du har selvfølgelig lyst til at være med i vores udvikling og sætte dit præg på din fremtidige arbejdsplads samtidig med, at du engagerer dig i vores kunder. Du arbejder selvstændigt og griber bolden i flere forskellige sammenhænge, og du sætter en ære i at gøre dit arbejde færdigt til tiden.

Du er i gang med - eller har bestået - en HD eller en Cand.merc.aud. og du må gerne have minimum 3 års erfaring fra revisionsbranchen. 

Velkommen til Dansk Revision i Viborg

Vi er en del af en landsdækkende kæde med 25 kontorer og mere end 350 medarbejdere fordelt over hele Danmark. Vi hjælper små og mellemstore virksomheder med at holde styr på regnskaberne, så de er frie til at gøre det, de er allerbedst til. Vi er i alt 18 kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen til en sjov og uhøjtidelig hverdag, og vi har yderligere næsten 30.000 kolleger i hele verden via vores samarbejde med GGI Global Alliance.

Du vil indgå i en uformel organisation med en uformel omgangstone og en flad struktur. Vi har fokus på trivsel, og det betyder blandt andet, at vi passer på hinanden. Resultatet er, at du, ligesom vi, vil opleve, at det er sjovt at gå på arbejde.

Rådgivning og opfølgning

Du trives med at følge op på en kundes behov fra start til slut, og du har mod på at sætte dig ind i en spændende kundeportefølje, som går gennem mange forskellige brancher.

Vi arbejder primært med små og mellemstore virksomheder, og derfor vil det være dette segment, som de fleste arbejdsopgaver vil befinde sig inden for. Du skal derfor trives med at arbejde med denne type kunder, samt finde det spændende at være med til at rådgive og vejlede. Jobbet indebærer opgaver på flere niveauer: 

  • Revision

  • Opstilling af regnskab

  • Kundemøder og afrapportering

  • Regnskabsassistance og rådgivning

Er du vores nye kollega?

Du får en arbejdsplads med gode og kompetente kolleger, der - ligesom du - går hele vejen for at sikre daglig succes. Vi lægger stor vægt på, at arbejdet - både fagligt og socialt - er levende og inspirerende. Hos os tror vi på, at du og dine kolleger i fællesskab er dem, som sikrer kvaliteten og fagligheden overfor kunderne. 

Derfor skal du naturligvis være fagligt dygtig samt trives i et uformelt miljø, og du skal kunne se dig selv være med til at udvikle og drive Dansk Revision Viborg fremad. Til gengæld hjælper vi også dig godt på vej i din videreudvikling og fortsatte uddannelse, herunder hvis du vil læse til Statsautoriseret revisor.

Vi lægger desuden vægt på, at du er: 

  • Struktureret og en god holdspiller.

  • Kvalitetsbevidst og trives med udfordringer og deadlines.

  • Pligtopfyldende og ansvarsbevidst.

  • Udadvendt og serviceminded.

  • Positivt indstillet overfor kunder, kolleger og øvrige samarbejdspartnere.

Ansøg allerede i dag

Hvis du kunne tænke dig at blive en del af en spændende virksomhed i vækst og et stærkt revisionsteam, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag til hesv@danskrevision.dk. Vi indkalder til samtaler løbende, og alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Henrik Svenstrup på telefon +45 87 25 53 28 eller mail hesv@danskrevision.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Privatlivspolitik i forbindelse med rekruttering

Når vi modtager ansøgning og bilag, bliver det fremsendte materiale gennemlæst af den relevante leder med det formål at kunne besvare og vurdere indholdet i forhold til et defineret job. 

Ansøgning og bilag bliver delt internt med relevante personer i rekrutteringsprocessen og bliver ikke videregivet til andre udenfor virksomheden. 

Ansøgning og bilag gemmes, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet. Herefter vil ansøgning og bilag blive slettet. Ved uopfordrede ansøgninger gemmes ansøgning og bilag i maksimalt 6 måneder, hvorefter de slettes. Hvis ansøgning og bilag gemmes i mere end 6 måneder, indhentes særskilt samtykke hos kandidaten. 

Læs mere om opbevaring af personlige data her

Hold dig opdateret

Sign up med din e-mail og modtag præcis den viden du skal bruge om vækst, lovgivning, revision og rådgivning til din virksomhed.

Læs om hvordan vi bruger dine oplysninger og hvilke rettigheder, du har i forbindelse med tilmelding - Tilmelding til nyhedsbrev - Sådan bruger vi dine oplysninger
Vedrørende dine yderligere rettigheder henviser vi til vores privatlivs- og cookiepolitik