SITE MERCHANDISER PRAKTIKANT  

Vi søger en Site Merchandiser Praktikant til vores hovedkontor i Funder ved Silkeborg med opstart i august 2024.


Så har du interesse for optimering af hjemmesider og/eller er du i gang med en uddannelse inden for e-handel, online marketing eller et andet relevant område, så læs med her.

 

Stillingsbeskrivelse

Du kommer i din praktikperiode til at være tilknyttet SPORT 24’s E-commerce afdeling, hvor dine opgaver hovedsageligt vil bestå af optimering af SPORT 24’s webshop.
 
 Opgaverne vil blandt andet bestå af:

  • Onsite forbedringer, som vil løfte brugeroplevelsen/kunderejsen (UX) samt basket size via tools som A/B split test, heat maps osv.
  • Brug af data fra Google Analytics ifm. analyser og som valideringsværktøj
  • SEO – søgeordsanalyser inklusive implementering og SEO-tekster eventuelt med hjælp fra AI
  • Site merchandise opgaver
    • Hvilke varer skal være fremhævet på webshoppen? – og hvordan?
    • Tilpasning ift. årstid, begivenheder osv.
  • Konverteringsoptimering generelt
  • Kampagneopsætning
  • Ad hoc opgaver

Arbejdstiden tilpasses efter dit studies retningslinjer, men vi vil allerhelst have dig med på holdet i 5-6 måneder. 


Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder gratis morgenmads- og frokostordning og gode personalepriser. 


Om os

SPORT 24 er Danmarks største sportskæde og er 100% danskejet. 


SPORT 24 er sammensat af fem koncepter: SPORT 24, SPORT 24 OUTLET, SPORT 24 TEAM & B2B, HSHOP samt G-Sport Danmark, som blandt andet håndterer Sportigan-kæden og SPORT 24 franchise.


Ansøg nu

Vi kalder til samtaler løbende, så søg hurtigst muligt via knappen i øverste højre hjørne. Opslaget fjernes, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Stella Olesen på sto@sport24.dk 

Vi søger også praktikanter til flere andre stillinger. Læs mere på job.sport24.dk/praktiksite.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøg her
{"street":"Skærskovgårdsvej 7","city":"Silkeborg","state":"Midtjylland","zip_code":"8600","country":"Danmark","latitude":"56.1465901","longitude":"9.4457821"}